Bjørn Rasmussen – 60 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsesmedlem og kredsformand for Lolland-Falster Lærerkreds, Bjørn Rasmussen, fylder 60 år den 10. april. Han er medlem af DLF's organisationsudvalg, hvor han startede i efteråret 2002, og derefter blev han valgt ind ved hovedstyrelsesvalget i 2003.

Bjørn Rasmussen er sindig som en jyde, selv om han er fra Sydhavsøerne. Han har været aktiv i kredsarbejdet i mange år og formand siden 1988. Gode forhold for lærerne, løn og arbejdstid har stor prioritet. Det samme har et godt arbejdsmiljø. Når han ikke arbejder for at forbedre lærernes vilkår, sørger han for de vilde fugle i haven. De har et godt forrådskammer i haven på det nedlagte landbrug, hvor han også holder får og samler urter til kryddersnaps.