»Go'morgen 26.1 og 26.7!«

»Yeaaahhh«, »wouaaaww«, råbene lyder fra de to innovationshold af studerende på Frederiksberg Seminarium, som lektorerne Lasse Skånstrøm og Ebbe Kromann-Andersen byder velkommen denne morgen. Til en dag med idéudvikling - som skal bruges, når de studerende skal udarbejde et undervisningsforløb til deres næste praktik.

Man kan træne sig op til at få ideer. Det er en disciplin, der kan læres, fortæller dagens to gæstelærere Stig Hultén fra Hunderupskolen i Odense og Annette Lauridsen fra 10.-klasse-centret i Odense. De arbejder med iværksætning i skolen, hvor deres elever selv udvikler produkter, får dem produceret, markedsfører produkterne og sælger dem.

»En forudsætning for idéudvikling er kaos«, siger de to.

»Og så handler det om at skabe en god stemning, iscenesættelsen er vigtig, og om kort deadline, der giver positiv stress. Det er godt at blive presset, for det giver en dynamisk stemning. Så spring ud i det og find nogle at spille bold op ad«.

Første øvelse følger fluks. Kreér en hundemotioneringsmaskine. De studerende går i gang. De har ti minutter i grupperne. Støjniveauet stiger, det summer, og latterbrøl flænser luften.

Ti minutter senere præsenteres løbebånd med indbygget hamster, robothundelufter, virtual reality-briller til hunden og SU-modellen, der er en krog i loftet med snor og bold.

»Hvordan havde I det imens?« spørger Annette Lauridsen. Sjovt, er svaret.

»Det vigtigste for at være kreativ er at have det sjovt. Alle besidder evnen til at være kreativ, men den aflæres, og allerede i 22-års-alderen er det meste af den væk. Tilbage er typisk kun to til fire procent«.

Stig Hultén beder de studerende om at huske at begå to nye fejl om dagen - men de skal altså være nye. Hver dag.

»I skal give ungerne lyst til at gå nye veje. Kast eleverne ud på dybt vand. Lad dem fægte og træde vande, indtil de får vand i munden. Så sætter I hånden under dem. Vores unger er skidegode. De kan. I skal give dem lyst til at gøre dét, de gør«, siger Stig Hultén.

Ebbe Kromann-Andersen understreger, at det arbejde, som lærerne gør ude i skolerne, bærer børnene med sig hele livet. Derfor er det fantastisk vigtigt.

Godt med lidt træthed

En brainstorm sættes i gang. Brainstorm er bedst, når man er træt, for så har man ikke så mange blokeringer. Der skal tempo på, for flowet er vigtigt. Det er nu, de studerende skal komme med ideer til et undervisningsforløb til næste praktik.

Kat - tegnefilmsprojekt - løver - sætte sig selv i kats sted - biologiprojekt - listeleg. Sådan lyder én brainstorm. De studerende bliver stoppet. Ikke flere ideer, nu skal de vælge to og udvikle dem.

Bagefter præsenteres ideerne for de andre grupper. De giver feedback til hinanden. Så meget, som kan stå på et reklamepostkort eller en gul post-it-seddel. Den afleveres som »fysisk« feedback til gruppen. Sådan at gruppen kan tage den med sig i det videre arbejde.

Matematik på et sejlskib er én ide, fordi man kan arbejde med navigation, der er masser af fysik og matematik i at sejle, man kan bygge tømmerflåde, renovere skibet, lære om vindforhold. Sådan præsenterer gruppen sit projekt på ét minut.

Næste gruppe præsenterer »Lav dit land«. Et tværfagligt projekt med for eksempel geografi og samfundsfag, men der er plads til flere fag. Er landet demokratisk eller ej? Hvordan er klimaet? Befolkningen og flaget? Senere kan eleverne få udleveret et problem, for eksempel at der opstår tørke. Hvordan kan man løse dette problem i deres land?

Undervejs får de studerende et fif om altid at formulere kritik i form af spørgsmål. Det er en god idé at lære børnene denne teknik, får de at vide.

Andre kommende mulige projekter er om energi, miljø, et dramaforløb om kommunikation. En gruppe har planer om et is-projekt med sund is med vitaminer og medicin i. Man kunne for eksempel besøge Novo Nordisk, et mejeri, et sygehus, og eleverne kunne selv prøve at udvikle isen - smag, konsistens og virkning.

Genopfind skolen

Tænk hvis skolen ikke fandtes. Hvordan ville I så skabe en skole? Hvad ville I eventuelt bevare fra dagens skole, og hvad ville I gøre anderledes? Spørger lektorerne. De to hold taler om at skabe uvante rammer, om at flytte eleverne til et andet sted.

Annette Lauridsen minder om, at det er godt med store stykker papir, hvis man skal tænke stort. Brug bare store armbevægelser, siger hun.

De studerende spørger Stig Hultén og Annette Lauridsen, hvordan deres elever arbejder. Faktisk meget sådan som I har gjort i dag, lyder svaret. De to fortæller om en gruppe elever, der har produceret en taskealarm, og en anden gruppe, der har et projekt med drikkevandsdunke, der nu produceres i Kina og sælges tre steder på Fyn.

10. klasse samarbejder med handelsskolen, og de skal skabe en produktion og tjene nogle penge. De skal også i banken og låne penge. Og det lykkes faktisk, fortæller Stig Hultén. Han understreger, hvor vigtigt det er at lære eleverne at præsentere sig selv og deres ideer. Præsentationen er vejen frem. Eleverne arbejder med markedsføring, og pludselig oplever man som lærer at blive ringet op, fordi eleverne har brug for en overhead i efterårsferien.

Stig Hultén og Annette Lauridsen fortæller også, at der da er elever, der melder fra, fordi iværksætterlinjen ikke lige er dem. Nogle er også meget forsigtige, men de understreger, at alle kan have glæde af denne arbejdsform. For man kan altid bruge at kunne få ideer og være kreativ. Ligegyldigt hvad man skal beskæftige sig med senere i livet. Og eleverne bliver også mere modne, de oplever at blive taget alvorligt, på en anden måde end de er vant til.

»Sigt blot mod månen. Selv hvis du ikke rammer, lander du blandt stjernerne«, siger Stig Hultén.

Der er ingen små armbevægelser her.