Lille lærermangel på landsplan

Kun halvdelen af DLF's kredse vurderer, at de har lærermangel og vil få det i fremtiden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre fjerdedele af Lærerforeningens kredse har i deres skoler ansat personer uden læreruddannelse i lærerstillinger eller længere vikariater. Men når det kommer til antallet, viser det sig, at det kun drejer sig om 1.480 læreransatte, hvilket svarer til gennemsnitlig en per skole, og halvdelen af disse er vikarer.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har fore-taget blandt landets kredse.

Kredsene er også blevet bedt om at vurdere, om de har lærermangel. Til det svarer lidt over halvdelen, at de har lærermangel, mens 46,5 procent ikke mener, at de har lærermangel, og 48,4 procent mener heller ikke, at de vil få det i fremtiden.

Man kan heller ikke regne med, at de knap 1.500, der er ansat uden læreruddannelse, er det reelle tal for, hvor mange lærere der mangler i folkeskolen, for på spørgsmålet om, hvor mange lærere kredsene vurderer, der mangler til fuldtidsstillinger i år, svarer de samlet 706.

DLF's formand Anni Herfort mener, at som kredsene svarer, så er lærermanglen håndterbar lige nu, men på længere sigt bliver der problemer, hvis der ikke bliver gjort noget.

'Vi skal øge seminarieoptaget, så der ikke er kvalificerede ansøgere, der bliver afvist. Så skal vi gøre noget mere for rekruttering og fastholdelse. Gøre det attraktivt for de unge ved netværksgrupper, tutorordninger, gode team og færre timer. Og rekruttere andre grupper til læreruddannelsen. Og endelig så havde vi jo ikke noget problem, hvis vi fastholdt de ældre ved at give dem færre timer, fuld løn og pensionsordninger', siger hun.