Tosprogede ingen hindring

Gjellerupskolen ved Århus med mange tosprogede elever bryder med ond cirkel

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad gør man, når danske familier tydeligvis søger andre skoler, fordi den lokale skole har en overvægt af tosprogede børn?

I Gjellerupskolen ved Århus var situationen den, at skolen havde 54 procent tosprogede elever, mens der alene var 34 procent tosprogede familier i skoledistriktet. Gjellerupskolen har 360 børn fra børnehaveklassen til 9. klasse.

Tre familier, der alle havde børn gående på skolen i forvejen, og nu skulle have et barn ind i børnehaveklassen til sommer, blev enige om, at der skulle gøres noget. De kunne ganske enkelt ikke for-stå, at danske familier åbenlyst søgte hen til andre skoler, for Gjellerupskolen stod for dem som en skole med sunde byg-ninger, en god og sikker skolevej, en aktiv ledelse og ikke mindst nogle erfarne og dygtige lærere.

De fik fat i et brev, som forældre havde skrevet for et par år siden, og som dengang gav et godt resultat, og redigerede brevet en lille smule. I brevet indgår for-ældrenes argumenter, og de fremhæver, at 'det multikulturelle islæt giver vores børn en god baggrund'.

Et af forældreparrene er Annette Obel og Michael Sommer. Familien har to børn. Emma, der går i 2. klasse, og Ingeborg, derstarter i børnehaveklasse til sommer. De har boet i Gjellerup-området i over fire år. Familien kom fra et udpræget dansk skole-distrikt og har ikke haft betænkeligheder på noget tidspunkt, selvom de godt vidste, at området havde mange tosprogede familier.

'For os drejer det sig først og fremmest om, at en skole er en god skole. Vi vidste, at Gjellerupskolen var en god skole, så derfor havde vi ikke betænkeligheder med at flytte til skoledistriktet', siger Michael Sommer.

Forventningerne er blevet indfriet til fulde, og ægteparret har kun oplevet det som positivt, at der har været tosprogede børn på skolen.

'Der er en mægtig god stemning, når vi er sammen. For eksempel var der omkring 50 fremmødte til sommerfesten sidste år. Når vi snakker om pædagogik, og hvad der foregår i klassen, deltager forældrene til de tosprogede interesseret, og de tager aktivt fat, når der skal gøres noget. De har også bakket op om vores initiativ, for de ønsker også en større andel af danske børn. Det er sådan lidt underligt, når vi hører om de ressourcesvage tosprogede familier, for sådan oplever vi det altså ikke', siger Michael Sommer.

Aktive giver sammenhold

Skoleinspektør Susanne Berg er glad for forældrenes initiativ.

'Det, at forældrene finder sammen og sætter noget sådant i gang, betyder erfaringsmæssigt en hel masse for den klasse, der begynder. Forældrene får fra starten noget sammen, og det kan der bygges videre på i årene frem. Også skole-hjem-samarbejdet vil blive præget af det sammenhold og den energi, som dette initiativ indeholder', fortæller hun.

Brevet blev udsendt i forbindelse med skolens invitation til et orienteringsmøde den 3. januar, og resultatet var ganske overvældende, idet der kom forældrepar til 20-25 danske børn. 31 børn er nu indskrevet til skolestart i børnehaveklassen i august, hvilket giver en procent på 32,3 procent tosprogede i forhold til andelen i skoledistriktet på 34 procent. Susanne Berg tilskriver forældrenes initiativ som en del af forklaringen på, at skolen formår at fastholde børnene fra skoledistriktet.

I forhold til arbejdet med at integrere de tosprogede i det danske samfund glæder Susanne Berg sig også over denne fordeling, fordi det betyder så meget for netop de tosprogede børn at kunne 'spejle sig' i danske børn.-Michael Bjørnbak Martensen er freelancejournalist