Fra før fjernsynet

Elever byggede el-motorer og så superledning på Elektroteket i Brøndby

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man tager et plasticbæger, et stykke tape, to store papirclips, tre små magneter og et stykke ledning. Så snor man ledningen otte gange rundt om en pind og hæfter ende, så man har en lille ring. Fingerfærdighed, et batteri, to ledninger med krokodillenæb - og vupti, den lille el-motor snurrer rundt.

26 små simple el-motorer blev det til, da 7. klasse fra Nørregårdsskolen i Brøndby besøgte Elektroteket i NKT-Udstillingscenter (Nordisk Kabel og Tråd) også i Brøndby.

Fysiklærer Jørgen Slot var faktisk én af dem, der brugte længst tid på at få den lille spole til at snurre rundt. For det var lidt af et pillearbejde at få justeret tingene rigtigt. Undervejs opdagede eleverne, hvor vigtigt det var, at ledningsenderne virkelig var helt afisoleret. Ellers ville motoren ikke køre.

NKT-Udstillingscenter åbnede i 1998. Foruden undervisningsrummet er der et stort udstillingslokale med effekter fra NKT, LK (Laurits Knudsen) og Nilfisk. Der er kabeltromler, indtil flere Nimbus-motorcykler, komfurer, radioer, stikkontakter i alskens forskellige design, en hel modelby med flere slags belysning og kabelføringer, støvsugere i alle afskygninger og et samlebånd fra Nilfisk med både en fabriksarbejder og en kontrollant.

Dengang der ikke fandtes tv

'Der fandtes da tv i 1922, ikke?'

'Det gjorde der i hvert fald ikke, vel?'

Et par af drengene diskuterer, mens de prøver at løse opgaverne i det udleverede hæfte, men diskussionen må afgøres af en voksen.

Der må også hjælp til fra lærerne, da en pige vil fortælle om den reklamefilm, hun netop har set.

'Jeg så den på tv. Den var fra reklamerne', siger hun.

Jørgen Slot og klasselærer Lisbeth Brandis spørger nærmere til årstallet på reklamen. Den var fra 30'erne.

'Der var jo ikke tv, vel', siger en af drengene.

Nej, det var der netop ikke, men hvor viste man så reklamer? Pigen foreslår tøvende radioen, men ved jo godt, at der ikke er billeder på. Flere elever står nu og spekulerer.

Jørgen Slot giver dem en halv time til at finde svaret. Rådvildheden breder sig, men så kommer en pige med løsningen.

'I biffen', siger hun.

Det udløser en snak om det helt umulige i at forestille sig, at der ikke altid har været reklamer i tv. Vantro lyser ud af flere. Og så kommer det allermest umulige. At forestille sig, at der engang i nyere tid slet ikke eksisterede tv.

Ellen Jensens hammer

'Hvis Tut-ankh-amon havde haft en Nilfisk, var han ikke død af Tuberkulose, thi Nilfisk fjerner alt bakterieholdigt Støv', forkynder en reklame for den utrolige støvsuger.

Udstillingslokalet bugner af gamle Nilfisk-reklamer rundt om flere af støvsuger-modellerne. Det er et helt studium i tidlige reklametekster.

På væggen hænger ti gamle mundstykker til støvsugere. En af opgaverne i elevernes hæfte er at finde ud af, hvad de forskellige mundstykker blev brugt til. Der er både en radiatorbørste og et mundstykke til at rense skuffehjørner med.

Ved siden af Nilfisk har Nimbus et hjørne. Der er den gamle model 'kakkelovnsrøret', og der er billeder af slagteren med kød i sidevognen og håndværkeren med værktøj.

Pludselig ringer telefonen inde i en gammel grøn telefonboks. En pige tager røret og hører skuespilleren Palle Huld fortælle rejsebeskrivelser fra hans og Elith Foss' langtur på Nimbus i 1935 rundt om Middelhavet og i 1937 gennem den syriske ørken til Teheran.

En helt anden historie havde Ellen Jensen. Hun arbejdede på LK, hvor hun hamrede nitter i 50 år. Med den samme hammer. Den er udstillet i en montre. Træskaftet på hammeren er slidt kraftigt efter hendes fingres arbejde i de mange år.

Ellen Jensen blev også kaldt Avispakken, fordi hun altid havde stoppet aviser op under tøjet for ikke at fryse i fabrikshallen. På 50 år havde hun én sygedag. Den dag ringede hendes mand og fortalte, at hun ikke kom på arbejde, fordi hun havde født om natten, men dagen efter hamrede Ellen Jensen igen nitter med sin hammer.

Demonstration af superledning

De tre timers besøg slutter for 7. klasse med lidt frokost, men lige inden får de lejlighed til at stifte bekendtskab med superledning.

Civilingeniør Leo Glensvig, der er leder af NKT's skoletjeneste, kommer forsigtigt gående med en beholder med flydende kvælstof. Minus 196 grader celsius. Alle er beordret til at sidde stille på deres plads. Leo Glensvig går rundt og viser den sydende væske frem.

Han sætter en saftig grøn pære på en pind og stikker den ned i beholderen. Få minutter efter er pæren som glas, der splintrer, da han hamrer på den.

Han fortæller om superlederen, et nyt keramisk produkt. Han har en lille flad beholder af dette materiale. I beholderen er der seks små magneter, og nu vil han få en colaflaske til at rotere på en magnetring svævende på et magnetfelt over den flade beholder. Han hælder forsigtigt flydende kvælstof i beholderen og lægger magnetringen ovenpå. Han drejer den med fingrene, og den roterer. Ovenpå sætter han en colaflaske.

Leo Glensvig tager et stykke papir og fører det ind under magnetringen, ind i magnetfeltet. Jo, ringen svæver og roterer i luften med flasken ovenpå. Det er ren magi, og eleverne bryder ud i spontane klapsalver.

NKT-Udstillingscenter har udgivet to undervisningshæfter om elektricitetens historie - 'Bliv helt elektrisk' og 'Åbn døren til den elektriske verden'.