Folkeskolen i dk4

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

dk4 - den danske tv-station, som sender 24 timer i døgnet - havde i sidste uge besøg af Folkeskolens chefredaktør, Thorkild Thejsen. Fra torsdag til tirsdag kommenterede han hver aften skoledebatten.

Tv-stationen beder på skift redaktører fra forskellige medier kommentere aktuelle begivenheder, og turen var nu kommet til Folkeskolens redaktør, fordi bladet gennem den sidste tid har sat dagsordenen i andre medier om nye læreres vilkår. Også pressens omtale af en ny OECD-undersøgelse, som overhovedet ikke er ny, fik et par ord med på vejen.

dk4's redaktørkommentarer kan døgnet rundt ses og høres på www.dk4-tv.dk.