I sidste uge modtog alle landets skoler et brev fra Undervisningsministeriet om de nye mål og delmål for fagene dansk og matematik.

Det er - på nær enkelte sproglige småredigeringer - nøjagtig de samme mål og delmål, som ministeriet meldte ud til høring den 26. januar.

Det stærkt kritiske høringssvar fra blandt andre Danmarks Lærerforening, der repræsenterer de 65.000 lærere, som skal undervise efter de nye mål og delmål fra 1. august, har således tilsyneladende ikke gjort indtryk i ministeriet.

Chef for Uddannelsesstyrelsen i ministeriet, Ivan Sørensen, ser sådan på det, at 'Danmarks Lærerforenings høringssvar slutter med, at foreningen finder ministerens initiativ positivt og gerne vil være med i det fortsatte arbejde'.

DLF skriver imidlertid i sit høringssvar, at de nye målformuleringer er uanvendelige.

'Formuleringerne i det foreliggende materiale - især for faget dansk - er mange steder for upræcise (. . .) Det foreliggende materiale finder foreningen derfor hverken anvendeligt som et arbejdsredskab for lærerne eller som grundlag for en dialog mellem skole og hjem', står der.

Ivan Sørensen er ikke enig med Lærerforeningen i den kritik. Han fastholder, at målebeskrivelserne kan bruges af både forældre og lærere.

'Det er også det, der bliver givet udtryk for fra forældreside. De synes, at det rammer meget godt', siger styrelseschefen.

'Så der er altså grundlag for dialogen, og så må den professionelle lærer på anden vis også vise, hvad han eller hun dur til, både i tilrettelæggelsen af undervisningen og i metodevalg'.

Mudret dialog mellem skole og hjem

Formuleringen 'eleven skal kunne fungere som ordstyrer i en mindre forsamling' går enslydende igen fra klassetrin til klassetrin i dansk, selv om der må være forskel på at være ordstyrer i 2. klasse og 9. klasse, fremhæver kritikere i DLF eksempelvis.

Den slags upræcise målbeskrivelser gør bare dialogen mellem skole og hjem mere mudret og lærerens arbejde mere pløret, hedder det.

'Jeg mener, det er meget præcist', siger Ivan Sørensen.

'Jeg kan ikke følge den udlægning af det. Jeg mener, at enhver lærer kan forstå, at man kan godt være ordstyrer på én måde i 2. klasse, og så skal man selvfølgelig være det på en helt anden måde, når man går i 9. klasse'.

'Det er præcis i sådan et eksempel, at jeg vil sige, at den professionelle lærer skal vise, hvad han eller hun dur til. Man skal ikke bare sætte sig passivt tilbage og sige, nu står der ordstyrer, det er nok det samme'.

'Den professionelle lærer må kunne håndtere den balance, der ligger, sådan som det er formuleret her, så det kan anvendes som et udgangspunkt for en dialog med forældrene. Men selvfølgelig må den professionelle lærer samtidig i sin tilrettelæggelse af undervisningen sørge for, at det bliver mere fagligt præcist, det man arbejder med i skolen'.

Politikerne tager et ansvar

En vigtig pointe for Ivan Sørensen er, at politikerne med målinitiativet viser, at de tager et ansvar for skolen.

'Der er en meget klar ansvarsdeling i folkeskoleloven, og dér må vi vel erkende, at den måde, vi har formuleret de centrale kundskabs- og færdighedsområder på - og også til en vis grad de vejledende læseplaner - det har været på et abstrak-tionsniveau, som gør, at læreren i det daglige arbejde ikke rigtig har kunnet bruge det', siger han.

'Det har været uklart, hvornår man skulle lære nogle givne ting i løbet af skoleforløbet, og det har så i høj grad været op til den enkelte lærer eller lærergruppe selv at tolke det'.

'Vi havde jo miseren - og det er ikke det, der er baggrunden for det her initiativ, vil jeg godt sige, men jeg vil nævne det som et eksempel alligevel - i 1994 med offentliggørelsen af den store læseundersøgelse, hvor der var megen stor uklarhed - jeg vil næsten sige uenighed - om, hvornår almindelige børn skulle have lært at læse i skoleforløbet'.

'Dér må politikerne - der har ansvaret - gå med ind. De kan ikke bare overlade det til den enkelte lærer at skulle forklare og forsvare over for forældrene'.

'Politikerne har et medansvar for, hvad der foregår i skolen, og det er det, der er blevet synligt med de mere præcise målformuleringer'.

Kort høringsfase

Høringsfasen har været så kort - under en måned - at det har været et praktisk problem overhovedet at få drøftet høringssvaret politisk i DLF's hovedstyrelse, der måtte bede Undervisningsministeriet om en mindre udsættelse.

Hvorfor så have en høring, når svarene ikke sætter fingeraftryk?

'I og med at man hører folk, så ligger der ikke i det, at så har man også en forpligtelse til at gå ind og ændre', siger Ivan Sørensen.

'Det gør man kun, hvis man mener, at der kommer høringssvar eller indsigelser imod det, der ligger, af en sådan vægt, at man finder, at det bør ændres, og det har man altså ikke fundet her, og sådan er det jo'.

Et andet DLF-kritikpunkt er tempoet. Nye fagmål i dansk og matematik allerede fra 1. august?

'Det er vores opfattelse, at der sådan set ikke er noget nyt i det her. Vi må gå ud fra, at man på de enkelte skoler og i de enkelte klasser arbejder med nogle delmål undervejs i sit undervisningsforløb - så det er ikke sådan, at vi begynder fra et nulpunkt'.

'Hvis man skulle beskrive det her helt forfra, så kan jeg godt forstå kritikken, men det skal vi jo ikke; skolen fungerer, man arbejder på den måde i det daglige'.

'Det helt afgørende og vigtige i det her er, at man nu fra politisk hold går ind og tager et medansvar sammen med lærere om, hvad det er, der skal undervises i hvornår i skolen, i stedet for at det er overladt til den enkelte lærer at stå fuld-stændig alene med det her og til forældremøder og andre sammenhænge at skulle forsvare - jeg havde nær sagt - hele den danske folkeskole', fastslår styrelseschefen.

Der er også hensynet til brugerne, til-føjer han. Forældrene skal kunne flytte fra en kommune til en anden med en vis garanti for, at det er nogenlunde den samme folkeskole, deres børn ankommer til.-

Politikerne har et medansvar for, hvad der foregår i skolen, og det er det, der er blevet synligt med de mere præcise mål