I 2020 skal danske skolebørn være i top-fem i læsning, matematik og naturfag i Pisa-undersøgelserne og i top-fem i engelsk sammenlignet med ikke-engelsktalende lande.

Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen som sit mål. I modsætning til sin forgænger siger han ikke noget om, at skolen skal fremme kreativitet og selvstændighed.

»Løkke Rasmussen har utvivlsomt ret i, at globaliseringen skaber flere udfordringer for de kommende generationer. Men at sætte et mål om blot at være i top-fem er en risikabel strategi«, siger den engelske professor og uddannelsesforsker Peter Mortimore, der i 2004 stod i spidsen for det OECD-review, regeringen bestilte i kølvandet på Pisa 2000-resultaterne.

Ud over risikoen for ikke at nå de - urealistiske - mål kan Pisa-sammenligningerne være vildledende, påpeger Peter Mortimore.

»Der kan være statistisk signifikante forskelle mellem nogle lande, men ikke blandt andre. Desuden overser man let det lige så vigtige - ja, nogle hævder måske mere vigtige - mål om, at så få elever som muligt skal afvige fra den gennemsnitlige score«.

Han fremhæver Finland, som både har en høj gennemsnitlig score og ringe forskel mellem de svageste og dygtigste elever. Med andre ord er de gode resultater ikke begrænset til en lille gruppe.

»I en global tidsalder vil vi have, at det maksimale antal elever får udbytte af undervisningen. Det ønske siger ikke noget om alle andre aspekter af den pædagogiske udvikling. De er også afgørende for Danmarks fortsatte succes«, siger Peter Mortimore, der siden 2004 har besøgt Danmark mange gange og i 2008 arbejdede som professor ved Syddansk Universitet i et halvt år.

Læreruddannelsen skal styrkes

Peter Mortimore har beskrevet nogle af sine tanker om uddannelse i Danmark i antologien »God undervisning« og har også diskuteret aspekter af det danske system i to af sine månedlige klummer i den engelske avis The Guardian. Han ser en række klare udfordringer for de danske politikere.

Lærernes position skal styrkes ved at bringe uddannelsen af lærere tættere på gymnasielærernes, så de lærerstuderende bliver undervist sammen med studerende fra andre fag og med andre karriereplaner.

»De skal have de bedste undervisere, så de lærer om den nyeste forskning inden for deres fag, inden de tager et års pædagogikum«.

Det vil føre til specialiseret undervisning og få økonomiske konsekvenser for bemandingen af små skoler, hvor lærerne er nødt til at dække en række fag, erkender Peter Mortimore. Men investeringen vil være umagen værd.

Målet er at opnå en situation som i Finland, hvor lærergerningen er blandt de mest eftertragtede karrierer.

15-årige skal blive bedre bogligt

At hæve standarden for danske 15-årige i de store boglige fag uden at øge antallet, der opfatter sig selv som en fiasko, ser forskeren som en anden stor udfordring.

»Det kan ske ved at øge forventningerne til lærerne, blandt andet gennem en universitetsbaseret uddannelse. Samtidig skal man reagere på elevers læseproblemer, så snart de bliver opdaget, og tilbyde skræddersyet opmærksomhed, for eksempel med et system som Reading Recovery. Man skal også stille større krav til elevernes intellektuelle arbejde i de sidste to år af folkeskolen gennem brug af fortrolige, diagnostiske test, så både lærere og elever bliver informeret om deres fremskridt, i forhold til hvad der forventes af dem«.

Forslagene skal behandles med stor forsigtighed, især brugen af test, betoner Peter Mortimore.

»Selv om Danmark i øjeblikket kun scorer omkring middel i Pisa, opfatter eleverne sig ikke som svage. Et relativt højt antal fortsætter i gymnasiet og derfra til en videregående uddannelse eller et job. De fortsætter med at uddanne sig, og Danmark ender med at have veluddannede borgere. Jeg karakteriserer det som et 'tålmodigt' eller 'langsomt brændende' system. Man skal være yderst forsigtig med at indføre macho-metoder som i England. Det kan skade mere, end det gavner«.

Mortimores tredje skoleudfordring til Danmark går til kommunerne, som skal tage ansvar for at forbedre skolerne.

»Den største kraft skal komme fra den enkelte skole, men kommunen kan gøre meget for at stimulere, støtte og evaluere udviklingen«, siger han.

Værdifulde danske kvaliteter

I Danmark er der meget større forståelse af det demokratiske grundlag for samfundet end i mange andre lande, har Peter Mortimore erfaret.

»Det er imponerende og er grundlaget for forbindelserne mellem skolens leder og personale, mellem lærere og elever og mellem kommunen og skolen. Derfor forventer jeg, at danske elever - som en kvalitet - har respekt for den demokratiske proces«.

Mortimore er også dybt imponeret over danske børns evne til at lære engelsk. Han har - uden held - forsøgt at lære dansk og ser de universelle danske evner som en uhyre værdifuld kvalitet i en global tidsalder.

Han forventer, at Danmark ønsker, at eleverne lærer intellektuelle færdigheder, respekt og uafhængighed. Rationel tænkning, følelsesmæssig trivsel og empati. Plus fantasi og karakter. Men det gør alle andre vestlige demokratier også.

»Pisas resultater for de 15-årige er vigtige. Hidtil har Danmark kun præsteret gennemsnitligt. Det kan forbedres med fantasifulde og dygtige ledere«, siger Peter Mortimore og gentager, at størstedelen af de danske elever senere får succes i det »langsomt brændende« system.

»Jeg er overbevist om, at kloge ændringer kan føre til forbedringer uden at ødelægge systemet, hvis de bygger på alle de positive elementer i skolen og involverer lærerne, så de øger forventningerne til eleverne. Udforskningen af et sådant projekt vil repræsentere en god strategi«.

Ud over det, der testes af Pisa, forventer et moderne samfund, at lærerne udvikler eleverne, så de forlader skolen med en lang række andre færdigheder. Peter Mortimore peger på, at de skal:

- have respekt for sig selv, medmennesker, dyr og planter og det generelle miljø.

- være uddannet til at have et »uafhængigt sind«, så de kan finde og vurdere viden, tænke rationelt, løse et problem logisk, deltage i en diskussion og acceptere, at man selv kan være forkert på den.

- kunne skille deres følelsesmæssige reaktioner fra deres intellektuelle svar.

- kunne multi-taske - at gøre flere ting på samme tid.

- have empati for medmennesker, tilstrækkelig fantasi til at være kreative og have iværksætterånd og evnen til at forstå skønheden i alle dens former.

- besidde, hvad der på engelsk kaldes »character« - en kombination af integritet, vilje og styrke til at stå inde for, hvad der anses for at være rigtigt.

Artiklen bygger på Peter Mortimores skriftlige svar på Folkeskolens spørgsmål. Han har ønsket at svare detaljeret, fordi uddannelsessystemer er komplekse organisationer, og fordi der er mange eksempler på, at forhastede politiske processer fører til utilsigtede negative konsekvenser.

Læs hele indlægget: »Peter Mortimore: Answers to Folkeskolen's questions about the Danish education system« på EKSTRA på folkeskolen.dk, hvor han også skriver om:

- Tilbagegangen i Englands Pisa-resultater

- Skolens rolle i lyset af Muhammed-tegningerne

Desuden er derlink til to af hans klummer fra The Guardian, hvor han skriver om Danmark.