Efterløn giver frihed til at arbejde

Et stigende antal lærer-efterlønsmodtagere holder af gode grunde fast i deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nogle år siden var det at gå på efterløn det samme som at smække døren til arbejdsmarkedet i. Sådan er det ikke længere. Flere og flere efterlønsmodtagere inden for lærerområdet vælger at holde døren åben og gå ind og ud ad den, som det passer dem.

»I løbet af de sidste ti år er antallet af efterlønsmodtagere, der arbejder ved siden af, fordoblet. I dag fortsætter hver tredje med at arbejde på deltid eller på hel tid i kortere eller længere perioder«, siger Rune Thorup.

Han er vicesekretariatschef i Lærernes a-kasse, der har 6000 medlemmer, som modtager efterløn. Af dem har 2000 arbejde eller er parate til at få det med kort varsel.

»Antallet er steget gradvist, og det er vores indtryk, at der vil komme flere til i fremtiden. Det kan vi fornemme, når vi holder møder om efterløn. Landet over er der betydelig interesse for de attraktive muligheder for at arbejde ved siden af«, siger vicesekretariatschefen.

På sin vis burde udviklingen gå i den modsatte retning, fordi lærere lige som mange andre grupper vælger at gå på efterløn senere. I 1999 begyndte mange at modtage efterløn, når de blev 60 år. I dag er 62 år mere almindeligt.

»En væsentlig forklaring på at flere vælger at fortsætte med at arbejde er, at reglerne er mere lempelige«, siger Rune Thorup. »For ti år siden var der meget snævre grænser for, hvor meget man måtte arbejde, og hvor meget det gav økonomisk. I dag er der større frihed, og det er så at sige en bragende god forretning«.

Der er ingen grænser for, hvor mange timer en efterlønsmodtager må arbejde, og der er god økonomi i at gøre det. Op til 30.000 kroner bliver der ikke trukket meget i det beløb, der udbetales i efterløn. Over 30.000 er det lidt mere, men stadig kun små beløb set i forhold til lønindtægterne fra arbejdet.

»Udregningerne er komplicerede, men kort fortalt bliver der højst trukket en 37. del af den ugentlige efterløn per time, man arbejder. For mange medlemmer af Lærernes a-kasse svarer en times efterløn typisk til omkring 50 kroner«.

Har man haft sit efterlønsbevis i to år og først derefter går på efterløn, optjener man desuden ret til senere udbetaling af en skattefri præmie på 10.000 kroner for hver gang, man har arbejdet 481 timer. Optjeningen af timer til skattefri præmie begynder dog tidligst, når man for eksempel som fuldtidsforsikret har arbejdet 3.120 timer, siden man fik sit bevis.

»Det er klart, at økonomien spiller en stor rolle, men forklaringen er også, at der i modsætning til for nogle år siden ikke længere er et massivt pres i retning af at ældre bør trække sig tilbage, og at de har fundet ud af at have det fint med fortsat at have en tilknytning til jobmarkedet«, siger vicesekretariatschefen.

Lærernes A-kasse har et godt billede af, hvilke typer job de ældste medlemmer bestrider. Rune Thorup peger på flere kategorier:

»En del fortsætter på deres gamle skole, men med et skema med færre timer. Andre tager kortere eller længere vikariater. Endelig er der også nogle, der vælger et job et helt andet sted på arbejdsmarkedet. Det korte af det lange er, at efterlønnere er en resurse på arbejdsmarkedet, der er kommet for at blive og at den fleksible efterlønsordning har vist vejen mod et mere fleksibelt arbejdsmarked«.

Powered by Labrador CMS