Gennem et langt liv har Synnøve Liens hjerte
banket for læsningen i folkeskolen, og hun nåede at skrive op mod hundrede
undervisningsbøger, der alle skulle give elever i indskolingen lyst til læsning
gennem interessante og berigende tekster.
Efter lærereksamen
fra Nørre Nissum Seminarium blev Synnøve Lien lærer i Hillerød. Hun brændte for
folkeskolen, og både inden for specialundervisningen og i
begynderundervisningen har hun gjort en stor forskel og sat sine spor.
I 1970 blev Synnøve
Lien småbørnskonsulent i Esbjerg Kommune, hvor hun havde fokus på faget dansk
og selvfølgelig læsning og skrivning. Allerede på dette tidspunkt brugte hun
nye og anderledes undervisningsmetoder og udviklede materialer, der udfordrede
både de dygtige elever og de elever, der skulle have en hjælpende hånd. Hun
introducerede "undervisningsdifferentiering", før
begrebet blev et officielt pædagogisk hjælpemiddel. Hendes hjerte bankede altid
for børnene, og mange børn og lærere har haft stor glæde af hendes engagement
og iderigdom.
Det var Synnøve
Lien, der tog til Sverige midt i 70’erne for at finde ud af, hvad der lå i
Ulrikka Leimars måde at arbejde på med ”Læsning på talens grund”, og derfor
også hende, der introducerede LTG-metoden i Danmark.
Sin store viden og
erfaring gengav Synnøve Lien i en levende, sjov og inspirerende form. Hun har
altid været en markant og efterspurgt foredragsholder og har gennem mange år
holdt et utal af kurser både på Danmarks Lærerhøjskole – i dag Danmarks
Institut for Pædagogik og Uddannelse – og rundt i landet på skoler og
pædagogiske centre. Ja, Synnøve Lien blev sågar hentet til Grønland for at dele
ud af sin viden og sine erfaringer.
Hun har altid øst
ud af sin pædagogiske guldgrube i artikler og bøger. Og selv i en høj alder
fulgte hun levende med i de pædagogiske strømninger og deltog gerne i debatter
om danskfaget og læsning. Hun havde til det sidste mange meninger og holdninger
til, hvad der var vigtigt i forhold til børn og læsning.
Frem til sin død i
en alder af 97 år læste hun selv mange bøger, cirka en bog om ugen. Og det mest
imponerende var, at hun kunne huske dem. Skulle man have et råd om en god bog,
kunne man blot spørge Synnøve Lien.
Æret være hendes
minde – Læsningens Hjerterdame!
