En god overenskomst – på vej mod et nyt lønsystem

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En enig hovedstyrelse har anbefalet et ja til det overenskomstresultat, som vi præsenterer i dette nummer af Folkeskolen.

Jeg glæder mig over, at arbejdsgiverne viste stor forhandlingsvilje i forhold til at skabe et fornuftigt resultat på lønområdet. Desværre viste KL ikke samme vilje til at indgå en arbejdstidsaftale, som kunne understøtte en yderligere professionalisering af lærerarbejdet og erstatte bureaukratiet i skoleledernes arbejde med tid til fokus på kvaliteten i undervisningen, selv om vi udviste stor opfindsomhed for at nå et resultat. Jeg er meget skuffet over, at vores bestræbelser ikke lykkedes først og fremmest for folkeskolens skyld.

Til gengæld er lønresultatet ikke bare det bedst opnåelige resultatet er godt.

Alle får et ekstra løntrin, og langt de fleste får to løntrin. Sammen med de generelle lønstigninger og udmøntningen fra reguleringsordningen står vi med et resultat, der kan skabe reallønsfremgang for alle.

Jeg er meget tilfreds med, at vi har indgået en overenskomst, som tilgodeser alle grupper blandt vores medlemmer. Der er valgt forskellige løsninger til de forskellige grupper, men det er efter min mening udtryk for, at selv om vi har et fælles udgangspunkt, har vi forskellige behov og ønsker.

Når det drejer sig om den største gruppe, lærere og børnehaveklasseledere i basisstillinger, bliver der ikke afsat nye midler til lokal forhandling. Pengene bliver i stedet brugt på et centralt aftalt tillæg til alle i denne periode. Resultatet er ikke et udtryk for, at vi nu er helt enige med arbejdsgiverne om, hvordan et lønsystem i folkeskolen skal se ud, men vi har nu tre år til at formulere kravene til et nyt. Denne aftale er afgørende for, at vi kan komme videre i bestræbelserne på at etablere et lønsystem, der passer til vores arbejde.

Der er afsat 2,5 procent til lokal forhandling for konsulenter og skolepsykologer. Aftalen indeholder en udmøntningsgaranti, der betyder, at vi i Lærernes Centralorganisation er sikre på, at midlerne bruges til os i alle kommuner. Vi skal altså ikke ud og konkurrere med andre om pengene, og den enkelte kommune skal udmønte pengene. Med 2,5 procent til en forholdsvis afgrænset gruppe kan vi med en fornuftig strategi i de lokale forhandlinger sikre, at konsulenter og skolepsykologer får mindst samme udbytte af overenskomsten som lærerne og børnehaveklasselederne.

Resultatet indeholder en fortsat udbygning af overenskomstpensionen og for 93-gruppen et engangsbeløb på 15.000-20.000 kroner til pensionskontoen kombineret med en permanent forhøjelse af pensionsprocenten med 2,5 frem til pensioneringen. Jeg er meget glad for, at arbejdsgiverne ville være med til denne nødvendige løsning for 93-gruppen.

Lederne har for første gang udgjort en selvstændig forhandlingsgruppe under Lærernes Centralorganisation og har derfor deres egen urafstemning om resultatet. Det lykkedes dem at skaffe et godt centralt resultat med et tillæg på 5.000 kroner til næsten alle ud over de generelle lønstigninger. Samtidig har de et gunstigt udgangspunkt for en lokal lønudvikling. En flot debut for lederne i forhandlingssystemet.

Vi har fået et godt resultat, men vi skal allerede nu tænke videre. Med en høj stemmedeltagelse og en markant opbakning til resultatet kvitterer vi for et godt resultat og sender et entydigt signal om, at vi må videre i forhold til at udvikle et lønsystem, der passer til folkeskolen.

Jeg opfordrer derfor alle medlemmer til at stemme, og jeg håber, at rigtig mange sætter deres kryds ved JA.