Er dine elever Danmarks største historiechamps?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Din klasse kan nu skrive sig ind i historiebøgerne som vindere af den famøse konkurrence Historiedysten. Det Nationalhistoriske Museum er vært på dysten om historieviden, der i år handler om 100-året for genforeningen med Sønderjylland. Tilmelding er gratis, og det er muligt for alle 3.-9.-klasser i rigsfællesskabet og danske skoler i Sydslesvig at deltage.

Vejen til triumfen går gennem en online multiple choice-quiz, et kreativt produkt om genforeningen og endelig en finaledag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor de tre tilbageværende klasser på hver årgang dyster om førstepladsen. Der er præmier til i alt 90 klasser. Undervisningsmateriale ligger klar i juni 2020 - og første runde af Historiedysten er i uge 36.

Tilmeld dig her: historiedysten.dk