'Som leder er man blandt mennesker, der vil noget. Det er det bedste job, jeg har haft, men det har ændret voldsomt karakter i de senere år', siger Jens Raahauge, der netop har kvittet sit arbejde som skoleleder. (Folkeskolen 3/2002). Kontrol og virksomhedstænkning har ændret livet i skolen, mener han. Kontrollen består af mødereferater, årsberetninger, virksomhedsplaner, evalueringer og på det seneste også offentliggørelse af karakterer. Arbejdstidsaftalens optællingssystem ødelægger glæden ved arbejdet. Lærerne er blevet lønarbejdere, med alt hvad det indebærer af smålighed og kontrol. Raahauge rammer præcist ind i det dilemma, som mange offentlige ledere oplever i opgøret mellem en markedsvirkelighed og medarbejdernes selv- og virkelighedsforståelse. I samme omfang som ledere ensidigt identificerer sig med den virkelighed, der giver adgang til nødvendig ekstern legitimitet og økonomiske resurser, risikerer de at miste legitimitet hos medarbejderne - og dermed mulighed for intern faglig styring af skolens udvikling og medarbejdernes professionalitetsudvikling.

Den dokumentation, skolen rettelig burde aflevere til forældre og lokalpolitikere om elevernes og institutionens værdifulde udvikling, bliver til regnskaber om forbrug af tid, virksomhedsplaner udarbejdet på skrømt og uden eksistentiel gyldighed.

Der er ingen enkle løsninger, fordi der aktuelt er en afgrundsdyb kløft mellem repræsentanter for marketingtænkning og repræsentanter for professionstænkning. De repræsenterer hver sin tankerække af sammenhængende betydningssystemer. Man kunne se dem som puslespillets brikker, der kun kan placeres ét sted for at gøre billedet rigtigt. Men parterne synes at sidde med hvert sit spil! I en marketingdiskurs defineres kvalitet for eksempel som brugertilfredshed, og det gør det indlysende at foretage bruger- og tilfredshedsundersøgelser. Det gør det indlysende at måle ansattes indsats og institutioners resultater, der så kan offentliggøres i form af sammenligninger og hitlister.

Centralt i professionens diskurs står derimod en fagforståelse, der handler om at give eleverne alsidige faglige og personlige færdigheder, der kan bruges i meningsfyldte sociale sammenhænge. En lærings- og undervisningsopfattelse, der giver anledning til at undervise børn på en opdragende og omsorgsfuld måde. En læseplansforståelse, der giver læreren tolkningsret og en udbredt ret til selvbestemmelse inden for læseplanens rammer. Det er derfor ikke blot en ligegyldig forstyrrelse, men en dyb krænkelse for professionen at skulle måles, kontrolleres og styres af Klare Mål og offentlige hitlister.

Alligevel er det de professionelle, der må gå i offensiven. Vi har været for lukkede i vores selvforståelse. Det burde vi selv have gjort op med på anden måde end gennem kontrol, siger Raahauge i sin selvkritik.

De professionelle bør ikke gå i defensiv afmagt. Tværtimod er der brug for det, der er kaldt en offensiv diskursiv disciplinering. Det vil sige, at slaget skal vindes eller vendes ved at udvide de professionelles tankegang og selvforståelse. Kun ad den vej kan man styrke en samfundsmæssig legitimering af den professionelle autonomi, der står så centralt i lærernes selvforståelse. En diskursiv disciplinering må handle om at bruge marketingdiskursen som anledning til at reformulere en udvidet professionel diskurs. Det kunne blandt andet betyde:

- at styrke et opgør med forståelsen af lærerarbejdet som et frit fag,

- at man på den enkelte skole drøfter og offentliggør sin fagforståelse, lærings- og undervisningsopfattelse og professionelle normer for skolens arbejde,

- at man drøfter professionelle normer for samarbejde med skolebestyrelse om skolens værdier, evaluering og udvikling,

- at lærere og ledelse drøfter professionelle normer for samarbejde med forældrene i relation til medbestemmelse og medansvar, dokumentation af den enkelte elevs og klassens læring og udvikling,

- at man får etableret rum og redskaber for intern professionalitetsudvikling og ekstern dokumentation, der udtrykker de værdifulde og virkelige intentioner.

Læs mere på www.folkeskolen.dk