Tolv studenter valgte i sommeren 1996 at starte på en uddannelse som elektriker på Frederiksberg Tekniske Skole. De er samlet i en særlig klasse - studenterklassen - og hvor de almindelige elever må bruge fire år på at erhverve sig en titel som elektriker, kan studenterne nøjes med tre år og to måneder. Som kompensation for de tre år på gymnasiet får studenterne nemlig en merit på 15 uger af skoleundervisningen og 28 uger af praktiktiden.

Men hvorfor vælge at blive elektriker, når den hvide hue peger i helt andre retninger? Det har de studenter, som Folkeskolen har mødt, forskellige forklaringer på. Fælles er dog, at de ikke vidste, hvad de ville, da de valgte at gå i gymnasiet. De tog studentereksamen for en sikkerheds skyld, og fordi det lå ligesom i luften. Og ingen af dem havde snakket grundigt med deres skolevejleder om deres fremtidsplaner.

Ned ad rangstien

Blandt de 12 studenter er der to piger. Utraditionelt i elektrikerfaget, men med til forklaringen hører, at de to pigers fædre er uddannede elektrikere.

Nina Holm Jensen, 21 år, gik ud af 9. klasse og tog en sproglig studentereksamen. Hun har ikke drøftet sine uddannelsesplaner alvorligt med folkeskolens vejleder.

- Jeg valgte gymnasiet, fordi det gjorde man, og så kunne jeg skubbe min afgørelse om, hvad jeg ville, i tre år.

- Det er en overraskelse for både mine forældre og mig selv, at jeg valgte noget håndværksmæssigt. Men jeg er glad for at have taget studentereksamen, for så er jeg ikke fanget, hvis jeg en dag skulle få lyst til at lave noget andet.

Pernille Johnsen på 21 år har en HF-eksamen (højere forberedelseseksamen). Hendes begrundelse for at have valgt det lyder:

- Det skader ikke, når man ikke ved, hvad man vil.

Hun oplever heller ikke, at hun har fået seriøs skolevejledning i folkeskolen.

- Jeg tror aldrig, jeg mødte studievejlederen på den skole, hvor jeg tog 10. klasse. Når jeg ser tilbage, kunne jeg nok have haft brug for vejledning, for man er ikke særlig moden, når man skal beslutte sig for, hvad man vil efter folkeskolen.

I dag undrer hun sig også over, at hun kunne få lov til at komme i erhvervspraktik på en rideskole tre gange.

- Da kunne vejlederen godt have markeret, at det måske var en god idé at prøve noget andet, så man ikke bare kunne vælge, hvad man havde lyst til her og nu.

Alle døre åbne

Jacob Obel, 24 år, har taget en matematisk studentereksamen.

- Jeg gik på en gymnasieskole, så det virkede meget naturligt bare at fortsætte. Jeg har ikke fået personlig vejledning, men en fælles introduktion til de forskellige uddannelser. Hvis jeg havde fået en bedre vejledning, ville jeg nok have valgt gymnasiets HTX (højere teknisk eksamen).

Efter at have udtjent sin værnepligt begyndte han på teknikum, som han afbrød efter første semester.

- Mit problem er, at jeg gerne vil være højt på strå og tage den helt store uddannelse, men jeg kan ikke tage mig sammen til lektierne. Men måske kan jeg begynde på teknikum igen, når jeg er blevet elektriker.

Mikael Dupont, 21 år, har også en matematisk studentereksamen.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, så kunne jeg lige så godt gå på gymnasiet. Et eller andet kan jeg vel bruge det til, tænkte jeg. Jeg snakkede med skolevejlederen et par gange, men det kom der ikke så meget ud af, for jeg var jo afklaret.

Hvis ikke Frederiksberg Tekniske Skole havde annonceret med studenterhold, tror Mikael Dupont ikke, at han ville have valgt at blive elektriker.

- Det hænger sammen med det billede, man normalt har af de typer, der vælger teknisk skole, som man ikke mener, man passer sammen med.

Han har det fint med at gå på skolen, men han fornemmer, at venner og bekendte undrer sig over valget.

- De har jo det samme billede af teknisk skole, som jeg havde dengang - at det er et trin nedad. Jeg er selv tilfreds. Da jeg gik ud af folkeskolen, var jeg ikke parat til at beslutte, hvad jeg ville være. Jeg ville gerne holde alle døre åbne.

For Mikkel Poulsen, 22 år, var det også helt naturligt at fortsætte i gymnasiet.

- Jeg gik på privatskole, og gymnasiet var det eneste, der blev lagt op til. Teknisk skole var noget, man valgte, hvis man ikke havde andre muligheder. Jeg kan ikke huske, at jeg har fået vejledning.

At der er oprettet en studenterklasse på den tekniske skole, var også afgørende for Mikkel Poulsens valg om at blive elektriker.

Ikke overkvalificerede

Studenternes karaktergennemsnit ligger fra 6,5 til 9,8. De fleste har et snit på mellem syv og otte. Studenterklassen kører foreløbig som et forsøg med opbakning fra Undervisningsministeriet og Elfagets Uddannelsesnævn. Om baggrunden for initiativet siger uddannelseschef på Frederiksberg Tekniske Skole, Aage Jensen:

- Faget har svært ved at rekruttere folk nok, og elfaget har brug for folk, som kan tænke sig om. De er aspiranter til videreuddannelse inden for faget, men jeg oplever ikke, at studenterne er decideret overkvalificerede.

- Jeg sammenligner en dårlig studentereksamen med en realeksamen, og i gamle dage rekrutterede vi jo folk med realeksamen.

Gert Nørregaard, som er inspektør for elektrikerafdelingen, supplerer:

- Fagligt er studenterne ikke nødvendigvis bedre end de andre elever på skolen, men de er hurtigere til at tilegne sig stof, fordi de har læst tre år mere.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er ressourcespild, at en teknisk skole inviterer elever med studentereksamen indenfor til en uddannelse, som kun kræver folkeskolens 9. eller 10. klasse, svarer Aage Jensen:

- Det er bedre, at de kommer i gang med en god uddannelse, end at de slet ikke får en uddannelse.

Han ser den store tilgang til gymnasierne som et udtryk for, at vejledningen i folkeskolen ikke er bred nok.

- Men jeg kan godt forstå, at de unge og deres forældre satser på gymnasiet. Det er meget mere overskueligt. De tekniske skoler tilbyder 80 uddannelser med cirka 200 specialer, så det er også forståeligt, at vejlederne har svært ved at overskue mulighederne.

Gert Nørregaard er mere kritisk over for vejledningen i folkeskolen.

- Folkeskolen skal vælge deres vejledere med større omhu, og vejlederne skal også være omhyggelige med at hjælpe de unge med at vælge erhvervspraktik.

Han henviser til en miniundersøgelse, som skolen har lavet blandt eleverne. Den viser, at den væsentligste grund til, at eleverne har valgt at blive elektrikere, er, at de i deres erhvervspraktik var ude at snuse til faget.

- Det er vigtigt, at de har set miljøet og har prøvet at have en skruetrækker i hånden.

Undervisningsministeriet støtter ideen

Der findes ikke en samlet oversigt over, hvor mange af landets tekniske skoler der har oprettet studenterklasser. Folkeskolen har kendskab til fire. Ud over Frederiksberg Tekniske Skole drejer det sig om Skive Tekniske Skole, Dalum Tekniske Skole (Odense) og Erhvervsuddannelsescenter Midt (Viborg).

Både Frederiksberg Tekniske Skole og Skive Tekniske Skole har modtaget støtte til udviklingsarbejdet med studenterklasser af Undervisningsministeriet. Fuldmægtig i Undervisningsministeriets erhvervsskoleafdeling Finn Togo forklarer, at ministeriet gerne vil have erfaring med en alternativ måde at gøre tekniske skoler attraktive for studenter på.

- Det drejer sig om studenter, som åbenbart er havnet på den forkerte hylde. De får mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse på reduceret tid, siger Finn Togo.