Sneen er sort, hævder Ugebrevet Mandag Morgen. Selv om andre kan konstatere, at den er hvid!

I forrige uge dokumenterede Folkeskolen, at ugebrevet har bragt en artikel, som bygger på forkerte tal. Nu har Mandag Morgen så svaret igen - ved at skrive sig uden om kritikken - og ved at tale om noget helt andet.

Den 5. januar påstod ugebrevet i hvad de selv kaldte 'en sammenlignende analyse, at 'mens en hollandsk lærer leverer over 1.100 undervisningstimer, så underviser en dansk folkeskolelærer typisk 644 timer'.

Men analysen var fuldstændig forkert. Mandag Morgens analyse bestod i at finde nogle tal, som de brugte forkert. Hollandske lærere underviser ikke 'over 1.100 timer', som ugebrevet regner sig frem til.

Det maksimale timetal i Holland er 988 i de yngste klasser og maksimalt 912 i de øvrige klasser. Det forkerte maksimumtal på 1.100 sammenlignede Mandag Morgen med tallet 644 timer, som er Finansministeriets politiske bud på et dansk gennemsnit. Denne fejlagtige sammenligning afslørede Folkeskolen, og den 19. januar brugte ugebrevet så to sider på et svar. Et svar, som er en gave til undervisningen på Danmarks Journalisthøjskole.

Ingen dokumentation

I stedet for at erkende fejlene snakker man udenom. Mandag Morgens læsere får at vide:

- at 'i praksis gør Folkeskolen . . . intet forsøg på at gennemgå endsige kritisere Ugebrevets analyse'.

- at 'Folkeskolen fremlægger . . . ikke skyggen af dokumentation for, hvordan analysen - direkte eller indirekte - kan opfattes som et angreb på skolen'.

- at 'der er intet i Folkeskolens analyse, der viser bare antydningen af svar på disse spørgsmål'.

Det sidste er en henvisning til en opremsning om, at den danske folkeskole er en af Europas dyreste, at en dansk elev koster 166 procent af det, en hollandsk elev koster, at danske 12-14-årige modtager 500 færre timer end hollandske elever, at de hollandske elever klarer sig bedre end danske i en international undersøgelse, og at Danmark anvender dobbelt så mange lærere til undervisningen som Holland.

'Folkeskolen anfægter ikke dette tal', skriver ugebrevet. Fem gange.

Nej, det gjorde Folkeskolen ikke. For det var ikke det, sagen drejede sig om. (At Mandag Morgens opremsning kan problematiseres, er en helt anden sag. Det er for eksempel urimeligt at angive et tal for børne- og ungdomsuddannelserne, når analysen handler om folkeskolen isoleret. Hvis man sammenligner statistikken for hollandsk 'primary education' med de danske 1.-6-klasser, bliver forskellen på andelen af bruttonationalproduktet meget mindre.

Det er langtfra sikkert, at sammenligningerne af lærer-elev-ratioen, lærerforbruget per elev, holder. I Danmark medregner man traditionelt skoleledere, konsulenter, psykologer med flere med i lærertimeforbruget. Gør man også det i Holland? Det fortæller Mandag Morgen ikke. Og at Folkeskolen ikke anfægter ugebrevets påstand om, at det 'høje lærertimeforbrug hænger nøje sammen med de specielle danske tjenestetidsregler', skyldes såmænd, at den umiddelbare forklaring fremgår af den OECD-rapport, som ugebrevet i stort omfang har støttet sig til. Her kan man se, at Mandag Morgens påstand ikke holder. Det relativt høje danske lærertimeforbrug hænger først og fremmest sammen med klassekvotienterne, flere timer til specialundervisning med videre.)

Alt det handlede Folkeskolens artikler ikke om. Af den simple grund, at vi kunne dokumentere, at hele Mandag Morgens analyse bygger på en fundamental regnefejl. Og den dokumentation 'anfægter' Mandag Morgen ikke. Ja, man nævner den overhovedet ikke! Dét er en journalistisk toppræstation.

Folkeskolen påviste også det problematiske i at sammenligne hollandsk arbejdstid - hvor pauser ikke opgøres selvstændigt - med den danske arbejdstidsaftale, hvor pauser er en del af F-faktoren.

Med fingeren i munden

Ved siden af talgymnastikken bragte Folkeskolen en række øjenvidneberetninger om den hollandske hverdag.

De beskrev for eksempel, hvordan en elev i 3. klasse fik lov til at sidde under bordet med sin bamse og sutte på fingeren.

De viste, at der kan være op mod 40 elever i de hollandske klasser, at undervisningen meget består af instruktions- og kontrolfunktioner, og at forældrene passer børnene i spisepausen.

Og så viste de, at hvor børnene i Danmark følges ad på klasse- og alderstrin, så rykker en hollandsk elev først op på næste hold, når eleven har bestået en test. Det sidste forklarer en del om, hvorfor Holland scorer så højt i internationale sammenligninger!

Men ud over den fundamentale regnefejl i Mandag Morgens analyse så er det helt afgørende, at danske lærere er forpligtede til at undervise efter dansk lovgivning, som kræver en udstrakt hensyntagen til det enkelte barn. Den praksis, som den danske folkeskolelov kræver, er meget anderledes end eksemplerne fra den hollandske skolehverdag.

Alternativ synsvinkel

Alt det får Mandag Morgens læsere ikke at vide. Man skriver derimod, at Folkeskolens påstand om, at ugebrevet retter et voldsomt angreb mod den danske folkeskole, i bogstaveligste forstand er grebet ud af luften. 'Påstanden tjener', fortsætter ugebrevet, 'alene til at skulle aflede opmærksomheden fra det yderst tynde grundlag, som Folkeskolen bygger sin kritik på.'

En kritik, som Mandag Morgens læsere altså ikke må høre om.

Ugebrevet har slået sig op på at kunne lave analyser. Og det har bladet fået megen omtale på. Fordi niveauet ofte har været fornemt. Men også godt hjulpet af, at udgivelsestidspunktet er mandag morgen, hvor de øvrige medier hungrer efter noget at fortælle om.

Men at man ikke kan indrømme en fatal og fundamental fejl, at man fremturer, det er sølle. Det nærmeste, bladet kommer en indrømmelse, skal findes i de følgende linier, hvor man når hidtil ukendte højder i udenomssnak:

'Folkeskolen har gennemført en analyse, der sætter spørgsmålstegn ved ét enkelt element i ugebrevets analyse, nemlig i hvilken udstrækning danske læreres tjenestetidsforhold - og her især 1 : 1 forholdet mellem undervisning og forberedelse - adskiller sig markant fra tjenestetidsforholdene i Holland. Vi respekterer, at der hermed er etableret en alternativ synsvinkel. Men vi fastholder ikke desto mindre uden tøven vores analyse og vores konklusion . . .'

Hvis det er fakta, så benægter a fakta . . .

Nej! Folkeskolen stillede ikke spørgsmål ved et enkelt tal. Vi påviste, at beregningen af hele udgangspunktet for ugebrevets analyse var forkert; vi viste, at man sammenlignede usammenlignelige tal. Kun ved at bruge disse forkerte tal kunne Mandag Morgen nå frem til en kritik af de danske læreres forberedelsestid. Og også denne kritik bliver forkert, fordi én times undervisning ikke udløser en times forberedelse. Allerede dér faldt Mandag Morgens analyse til jorden. I modsætning til Mandag Morgen viste vi punkt for punkt, hvor vi har fundet tallene, og hvordan vi har foretaget beregningerne. Og oven i dette viste vi, at de to skoleformer er meget forskellige.

Brug for kritik

Folkeskolen - såmænd både institutionen og bladet - er langtfra uden fejl. Og det er sundt med kritik. Men der kan ikke komme noget godt ud af en kritik af lærernes arbejde og arbejdstid på et forfejlet grundlag.

Danske lærere vil sikkert gerne kunne tilbyde eleverne flere undervisningstimer. Som i Holland. Men danske forældre og lærere vil helt sikkert ikke acceptere, at der kommer 40, 35 eller 30 elever i klasserne.

Den danske folkeskolelov - som Mandag Morgen tidligere har kaldt 'Verdens mest fremsynede uddannelseslov' - skal overholdes. Men ikke på hollandske præmisser.

Det ville klæde Mandag Morgen at overholde almindelige matematiske og journalistiske principper.