Brev skaber vrede og forvirring

Undervisningsministeriet mener, at skolerejser må betales af forældre, hvis betalingen og deltagelsen er frivillig

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et brev fra undervisningsministeren til kommuner og skoler om lejrskoler og skolerejser skaber forvirring og vrede på Christiansborg.

Efter at Ombudsmanden har kritiseret Undervisningsministeriets praksis med at acceptere forældrebetaling for undervisning, forsøger ministeriet sig nu med en skelnen mellem lejrskoler og ekskursioner på den ene side og skolerejser på den anden side.

Lejrskoler og ekskursioner er en integreret del af skolens undervisning, hvor der er mødepligt, derfor kan forældrene ikke pålægges at betale for det.

Skolerejser derimod er - ifølge Undervisningsministeriet - rejser, hvor indholdet ikke er et led i undervisningen, men et alternativ, hvor elevernes deltagelse er frivillig. Her kan der indgås aftale med forældrene om, at de betaler en del af udgifterne. Betalingen skal dog være frivillig, og frivilligheden skal være både åbenbar og reel, hedder det.

Fuldmægtig i Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling Kirsten Krogstrup forklarer:

- En lejrskole er en del af undervisningen, som der er mødepligt til. Turens indhold forberedes og efterbehandles i undervisningstiden. Turen kan sagtens gå til udlandet; og da en lejrskole er en integreret del af undervisningen, kan forældrene ikke afkræves betaling. Det er altså ikke destinationen, men udelukkende indholdet, der afgør, om det er en lejrskole eller en skolerejse.

Er en tur, der for eksempel skal ryste eleverne sammen, så en lejrskole eller en skolerejse?

- Hvis der ikke er noget fagligt indhold i rejsen ud over det sociale, så bør den ikke foregå i skoletiden.

Skal den slags ture så ikke foregå mere?

- Det er ikke udelukket, men det faglige og det sociale kan jo sagtens forenes i samme arrangement.

Skal der ikke også være et fagligt-pædagogisk indhold i en skolerejse, for at den må foregå i undervisningstiden?

- Skolerejsen skal have sammenhæng til undervisningen. Den er et alternativ til undervisningen. Men forberedelsen og en eventuel efterbehandling må kun vedrøre de elever, der ønsker at deltage. Hvis der er elever, der ikke skal med på rejsen, skal de ikke føle sig udenfor i resten af undervisningstiden. På en skolerejse er det i modsætning til lejrskoler frivilligt, om eleverne vil deltage. Man kan sige, at her skal der aktivt meldes til, hvor der ved lejrskoler og ekskursioner aktivt skal meldes fra.

- Endelig er det jo frivilligt for skolen, om den vil tilbyde turen eller ej, siger Kirsten Krogstrup.

Det er uhørt

På Christiansborg reagerer partierne kraftigt. Socialdemokratiet, som danner regering med undervisningsministeren, tager klart afstand.

- Det er helt uhørt, at man udstikker retningslinjer, som er i strid med loven, på et tidspunkt, hvor der foregår forhandlinger om, hvordan fremtiden skal se ud, siger Socialdemokratiets skolepolitiske ordfører Anne-Marie Meldgaard.

- Jeg har aldrig hørt noget lignende. Så kunne vi bedre have levet med, at der ingen retningslinjer var, for det her, det er da at forvirre totalt.

På gyngende grund

Fra borgerlig side er reaktionerne lige så skarpe. Det Konservative Folkepartis skoleordfører, Frank Dahlgaard, siger:

- Ministeren er ude på gyngende grund i denne sag. De frivillige skolerejser, som ikke er en del af undervisningen, kan ikke foregå i undervisningstiden. De må foregå i ferierne.

- De Konservative kan godt acceptere, at forældre betaler mindre beløb - 100-200 kroner - for ekskursioner og lejrskoler. Det er ikke imod grundloven. At betale for transport, mad og overnatning er jo ikke at betale for undervisningen, siger Frank Dahlgaard.

- Men skolerejser til Langtbortistan, Paris, London og Prag, de er dyre. Man kan ikke tvinge forældre til at betale 2.000-3.000 kroner for den slags. Selv om det kaldes frivilligt, så er det i realiteten tvang. De vilde ture med gratisrejser til lærerne i arbejdstiden - alt det svineri skal stoppes.

- Jeg er skuffet over, at skoleledere ikke sætter deres lærere på plads, og jeg er skuffet over, at kommunalbestyrelserne ikke sætter skolelederne på plads, siger De Konservatives ordfører.

Venstre rystet

Venstres skolepolitiske ordfører, Anders Mølgaard, er på samme linie:

- Jeg er dybt rystet over ministerens brev til kommunerne. Hvis det er en prøveballon for at se, om der kan samles et flertal i Folketinget om en skelnen mellem gratis lejrskoler og frivillige, betalte skolerejser, så er vi ikke med. Det er helt udelukket.

- Hvad i alverden er skolerejser, som er et alternativ til undervisningen, som foregår i undervisningstiden, men som ikke må forberedes og efterbehandles, spørger Anders Mølgaard.

- Den slags tager ungdomsskolen og andre sig af. Det, der sker i folkeskolens undervisningstid, skal alle kunne være med i, siger Anders Mølgaard, som samtidig kritiserer, at regeringen ikke for længst har fundet sine ben i sagen.

- Ministeren må sætte Socialdemokratiet på plads, så vi slipper for deres snak om, at alt skal være gratis. Skolerne skal have en klar melding, så de ved, hvad de har at rette sig efter. To tredjedele af befolkningen mener, at det er rimeligt med en moderat egenbetaling. Det støtter Venstre. Vi kan acceptere, at forældres egenbetaling for en lejrskole - for det samlede forløb fra 1. til 7. klasse - er omkring 200 kroner. Det tilsvarende beløb for 8.-10. klasse må gennemsnitligt være 2.000 kroner, hvis der er tale om et langt opsparingsforløb. Det mener Venstre ikke strider mod grundlovens bestemmelser.