Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Va mæ kulturen
To fremtrædende socialdemokratiske kulturpolitikere har udtalt sig om kultur på en måde, der har sikret dem optagelse i Bevingede Ord. Hos Hartvig Frisch har redaktøren hentet 'Kultur er vaner'. Fra Julius Bomholt kommer 'Socialpolitik er kulturpolitik'.
Frischs synspunkt er nærmest etnografisk: Hvad en gruppe plejer at gøre og mene, er dens kultur. Bomholt anlægger en materialistisk synsvinkel: Et samfunds kultur er dets måde at pleje sine borgere og fordele sine goder.
Mener vi som Frisch, er det tvivlsomt, om vi overhovedet kan tale om en kulturpolitik. Vælger vi alligevel at gøre det, må den vel gå ud på at fremme gode vaner og hæmme uvaner. Hælder vi mere til Bomholts opfattelse, kan kulturens røgt og pleje overlades til Socialministeriet og kommunernes sociale udvalg.
Forekommer den første mulighed os lidt for manipulerende og den sidste alt for snæver, nødsages vi til at konkludere, at kultur er et område, vi ikke bør overlade til socialdemokrater.
Derfor er det opmuntrende, at den radikale kulturminister nu melder ud, at kultur også har noget at gøre med kvalitet - i hvert fald når det drejer sig om den kultur, vi er fælles om at finansiere, uanset om vi selv er nydere/brugere/producenter af den. Selvfølgelig har ministeren fået prygl både af De Gængse Meningers Vogtere og Folkebevægelsen af Velmenende Dilettanter - men han er en erfaren underviser og kender sikkert det gamle ord: Stopper du op, hver gang en hund gør af dig, kommer du aldrig til vejs ende.
Charivari
