Århusianske forældre tilfredse med skolebestyrelserne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Århus Stiftstidende offentliggjorde 18. januar en undersøgelse, som viser, at: 'Forældrenes holdning til arbejdet i de århusianske skolebestyrelser er generelt set ganske positiv'.

Undersøgelsen giver dermed et markant anderledes billede af arbejdet end det, forskere og medier hidtil har malet af utilfredse og frustrerede forældre.

- Får man opbygget et godt og tillidsfuldt forhold til skolens ledelse, kan man få uhyre megen indflydelse, siger formanden for Foreningen af Skolebestyrelser i Århus, Henning Fisker Langkjær.

Selv undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) finder Århus Stiftstidendes undersøgelse opmuntrende, skriver avisen.