Hele personalet er vokset ti centimeter. Vi kan ikke stoppe her. Det personlighedsudviklende arbejde vil fortsætte, og ingenting vil blive det samme som tidligere.

Sådan fortæller seks lærere fra Vorbasse Skole om deres personlighedskurser. Hele personalegruppen har været på kursus om lærerrollen, lærer/pædagog-personligheden.

'Jeg tror ikke, at mit selvværd er blevet højere, men jeg tror, at det kan blive det fremover, og jeg tror, at skolens selvværd bliver styrket i fremtiden. Det vil løfte skolen', siger Kristian Schmidt, der har været på Vorbasse Skole i 26 år.

Begyndelsen til kurset var en pædagogisk dag i september 1997 med temaet 'Hvad vil vi med Vorbasse Skole?' Her var personalet delt op i ti grupper, der alle skulle prioritere kommende indsatsområder. Syv ud af ti grupper havde lærer/pædagog-personligheden som deres første prioritet, og to grupper havde emnet som deres anden prioritet. Det var altså dén vej, man ville.

Tillægsgevinst i klyngerne

Vorbasse Skole hyrede psykolog Reidar Bonnard fra Ledelsesakademiet på Købmandsskolen i Århus til at stå for kurset. Han havde netop holdt kursus for lederne i Billund Kommune.

Man begyndte med en pædagogisk dag i august 1998 med emner som 'er vi troværdige som fagpersoner?', 'bliver vi respekteret som fagpersoner?', 'sådan lærer vi at leve med kaos', 'læreren og pædagogen som ledere' og en personlig rolletest.

Det var optakten til selve kurset. Vorbasse Skole er en klyngeskole delt i fire, og personalet blev delt i fire kursushold. Et hold var på internatkursus i fire dage, mens de tre andre hold klarede hverdagen på skolen. Aftalen var, at ingen havde fri i de fire uger, kursusperioden varede i alt.

'Betingelsen var, at eleverne ikke oplevede at have vikar hele tiden i den periode', fortæller skoleleder Jørgen Møller.

'I klyngerne besluttede man selv, hvordan hverdagen skulle klares. De fleste valgte at lave projektarbejde. I overbygningen arbejdede de med Karen Blixen, andre steder var der dramauge, og tre nye klasselærere kørte klasselæreruge for at lære eleverne bedre at kende'.

Faktisk var arbejdet i klyngerne under selve kurset en stor tillægsgevinst. Flere oplevede, hvordan det var muligt at tilrettelægge undervisningen anderledes i en periode, og de fik prøvet forskellige projektarbejdsmetoder af.

Columbusægget i hele projektet var, ifølge Jørgen Møller, at kurset lå i sammenhængende dagtimer. Det har været vigtigt for udbyttet.

'Det var spændende i fire uger at skulle gøre noget anderledes', siger tillidsrepræsentant Bjarne Kyneb.

'Men selvfølgelig var der også nogle fravalg. Ingen måtte holde fri i perioden, specialundervisningen var næsten ikke eksisterende og det samme med bemandingen på biblioteket. Desuden var det svært for lærerne at nå deres Ø-tidsopgaver. Men det havde vi valgt, for at det kunne lade sig gøre'.

Gik tæt på personligt

'Det var en god ide med kurset. Vi vejleder hele tiden eleverne i, hvordan de kan samarbejde, og vi går tæt på deres personlige zoner, så jeg synes, det er godt, at vi også selv arbejder på denne måde kollegialt', siger Elin Aggeboe, der kom til skolen for tre år siden.

Også Anja Nielsen synes godt om kurset. Hun har også været på skolen i tre år.

'Jeg har lært meget af det. Jeg har fået noget personligt, som seminariet ikke har givet mig'.

På forhånd var der nogle i personalegruppen, der var bekymrede for personlighedskurset. Det betød, at en af grupperne droppede at optage hinandens - fiktive - undervisning på video.

'Man har hørt så meget om personlighedskurser i medierne, men jeg synes, det var spændende her, fordi vi selv havde besluttet at gøre det og kunne stå inde for det', siger Mariane Schmidt, der er obs-lærer og klasselærer i 10. klasse.

Jeanette Jensen, nyuddannet lærer, siger, at der ikke var noget i personlighedstesten, der kom bag på hende. Men at den giver hende et redskab til at komme videre.

De fire grupper har været igennem samme kursusforløb, men i hver gruppe har kurset udviklet sig forskelligt på grund af de diskussioner, der opstod.

Forskellige slags sprog

Kurserne begyndte med, at deltagerne talte om deres sprog. Det, de brugte over for hinanden, over for eleverne og over for forældrene. Var det et kontaktsprog eller et rapportsprog, og hvad var det mest hensigtsmæssige i hvilke situationer.

Rapportsprog kan være 'Lad være med at tale så hurtigt', hvorimod kontaktsprog inviterer mere til diskussion og ikke virker så bombastisk. Det optog lærerne meget, fordi de ofte syntes, de havde problemer med at få deres budskab klart igennem.

'Jeg tror, at vi generelt har talt meget kontaktsprog', siger Mariane Schmidt.

'Det kan være godt at invitere forældrene til dialog, men det betyder også, at vi ikke har været så klare i vores budskaber. Hvis vi kan lære at veksle rigtigt, vil det hjælpe'.

Elin Aggeboe siger, at når lærerne ikke har taget til genmæle over for kritikken, er det, fordi de synes, der er for meget at forklare, og det er for svært.

'Der er så meget, der har ændret sig, siden forældrene selv gik i skole, og vi har ikke formået at fortælle om den udvikling, der har fundet sted', siger hun.

Kurset har foruden sproganalyser indeholdt assertion. Om hvordan man siger nej uden at ødelægge dialogen, om autoritet og samarbejde, det sagte og det usagte.

Lærerne har også talt en del om mødeledelse.

'Jeg har aldrig tænkt på mig selv som leder, men vi er jo små ledere mange gange. Hvem leder for eksempel, når vi har forældremøde? Det vækkede en helt anden ansvarsfølelse i mig. Egentlig er det rart at vide, at man har kompetencen til at lede noget', siger Mariane Schmidt.

Fælles mål og rammer

Samarbejde, feedback og evaluering har været andre emner.

'Vi skal have opstillet nogle fælles mål nu og nogle fælles rammer og spilleregler, og det skal alle være forpligtet på. Det er også det, vi skal bruge, når vi danner team. Vi skal kunne vejlede hinanden uden at det bliver stød under bæltestedet', siger Elin Aggeboe.

Og så er der nogle af de mange projekter, der bliver smidt i hovedet på skolerne, som man må vælge fra, mener lærerne. Eller man må dele tingene mere ud.

Anja Nielsen mener, at det også vil blive aktuelt for den enkelte i fremtiden at gøre op, om man får opfyldt sine behov dér, hvor man er.

'Vi beslutter en måde at arbejde på, og hvis nogle ikke kan lide den måde, skal de måske overveje at skifte job', siger hun.

Selvfølgelig skal der være plads til forskelligheder, men man må arbejde mod de samme mål, mener gruppen. Og når der er styr på målene, kan man sige, lad lederne lede. Når personalet har været med til at sætte retningslinierne, kan de lade sig lede. Man skal jo ikke begynde fra bunden hver gang.

Lærerne fremhæver, at de under kurset har lært hinanden at kende på en helt ny måde. Selv kolleger, der har kendt hinanden i ti år, har lært nye sider af hinanden at kende, og flere har fundet ud af, hvormeget de egentlig har til fælles med kolleger, de normalt ikke taler meget med i hverdagen.

Efter de fire kursusdage har hver gruppe desuden haft en dag mere sammen til opsamling og perspektivering.

Kristian Schmidt fortæller, hvordan lærerne tidligere spillede volleyball sammen og sang i kor.

'Vi mødtes jævnligt hos hinanden, men det gled ud for omkring syv år siden. Vi har ikke tid. Der er sket noget, som gør, at vi ikke er i stand til at finde en fælles aften til volleyball. Men måske kan vi få gang i noget igen. Det ville være godt'.

kursus til alle

Alle ansatte - lærere, pædagoger og administrativt personale - på Vorbasse Skole har deltaget i 42 timers udviklingskursus.

Kurset har kostet omkring 130.000 kroner eksklusive deltagernes kursustid. Grindsted-Billund Lærerkreds har givet 25.000 kroner fra den decentrale lønpulje. Kredsen har også støttet de andre to skoler i kommunen med midler fra den decentrale lønpulje til udviklingskurser.