På fire linier slår finansloven fast, at lærernes arbejdstid skal gøres mere fleksibel. Det usædvanlige afsnit markerer samtidig, at det skal være et af de centrale punkter i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Dermed bakker et flertal i Folketinget op om Kommunernes Landsforening, KL, der længe har ønsket at få ændret lærernes arbejdstid.

Ingen af de eksperter, Folkeskolen har talt med, kan huske, at en særskilt faggruppe er blevet omtalt i en finanslov. Så det er svært at sige, hvad der kommer ud af, at partier på Christiansborg melder så klart ud, før forhandlingerne er begyndt.

'Det kan dårligt forstås som andet end et kraftigt vink om, at regeringen står klar til at hjælpe med et foruddikteret resultat, hvis KL og DLF ikke selv kan finde en løsning. Det giver et skævt udgangspunkt, når de to parter skal til at forhandle', siger lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Det synspunkt er arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet enig i.

'Nu ved begge parter, at KL har Christiansborg i ryggen, og presset bliver yderligere forstærket af Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at Venstre ikke vil stå i vejen for et lovindgreb', siger Jørgen Steen Madsen.

Lektor Troels Østergaard Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet betegner linierne i finansloven som en utidig indblanding.

'Men det nytter ikke noget at brokke sig over det. Meldingen er kommet, og politikerne mener den alvorligt', siger han.

Ejendommelig sabelraslen

Lektor Jacob Torfing fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter er enig i, at finansloven giver parterne et vink med en vognstang. Men han mener ikke, at det får den store betydning.

'Det er ikke en lov, men en henstilling. Det svarer til, at regeringen melder ud, i hvor høj grad der er plads til en lønstigning', siger Jacob Torfing. Han er dog enig i, at de fire linier binder KL til i det mindste at forsøge at forhandle en løsning på plads med DLF om lærernes arbejdstid.

'Men kommunerne bliver ikke straffet, hvis ikke det lykkes', siger han.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger på, at det ikke er nyt, at politikerne kræver mere fleksible arbejdstider i det offentlige. Derfor betragter han også de fire linier som en hensigtserklæring.

'Signalet kan ikke komme bag på nogen, heller ikke på DLF. Men det undrer mig, at det kommer i finansloven. Det er en ejendommelig måde at rasle med sablerne på', siger Flemming Ibsen.

Alligevel advarer han imod at overfortolke de fire linier.

'Politikerne ved godt, at det giver ballade blandt lærerne, hvis de gennemtrumfer en arbejdstidsaftale i Folketinget', siger han.

KL's svendeprøve

Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen i København mener også, at KL har fået rygdækning til at presse lærerne på arbejdstiden.

'Men KL vil alligevel forsvare sin frihed til selv at indgå aftaler, så af principielle grunde kan foreningen ikke være glad for indblandingen', siger Dorthe Pedersen.

Formand for KL's lønudvalg, borgmester Ole Andersen fra Gladsaxe, kalder det da også uhensigtsmæssigt, at Folketinget blander sig i nogle forhandlinger, længe inden de er kommet i gang.

'Men jeg er ikke forarget, for Folketinget må udtale sig om de emner, det ønsker', siger Ole Andersen.

At lærernes arbejdstid optræder i finansloven, kommer ikke bag på Dorthe Pedersen.

'For det første er der en stærk politisk opmærksomhed på folkeskolen. For det andet er Finansministeriet bange for, at kommunerne ikke kan styre deres udgifter, så ministeriet puster dem hele tiden i nakken', siger Dorthe Pedersen, der tror, at KL og DLF vil strække sig langt for at finde en løsning.

'Kanonerne har længe været kørt i stilling, så begge parter er kommet tidligt i gang med interne møder forud for forhandlingerne. Derfor er de godt forberedte, så jeg er ikke enig med de forvaltningschefer, der mener, de kan spare lønkroner, når der kommer konflikt', siger hun.

'Forhandlingerne med DLF bliver KL's svendeprøve. KL skal vise, at foreningen kan bære ansvaret som arbejdsgiver for folkeskolen', siger Dorthe Pedersen.

Lektor Jørn Loftager mener, at meget afhænger af, hvordan parterne fortolker finansloven.

'Hvis DLF føler, at KL læner sig meget op ad et forventet indgreb, bliver forhandlingerne sværere end ellers. De fire linier i finansloven er ikke nødvendigvis en fordel for KL. Det kan blive et tveægget sværd', siger han.

Skriv selv manuskriptet

Lærerne vil stå godt i forhandlingerne, hvis DLF selv kommer med forslag til ændringer af arbejdstiden, mener Troels Østergaard Sørensen fra Københavns Universitet.

'Det er en stor fordel at være den, der har skrevet det manuskript, der skal diskuteres ud fra. Så i stedet for at mure sig op i et hjørne bør DLF selv spille ud med forslag til ændringer', siger Troels Østergaard Sørensen, der er overbevist om, at der bliver ændret på tiden til forberedelse, fordi udmeldingen fra Folketinget er så klar.

'Lærerne får ikke en overenskomst, hvor der ingenting er sket. Men DLF kan imødegå kravet om, at lærerne skal undervise mere, med et forslag om, at forberedelsestiden skal differentieres efter anciennitet. Det vil sikre nye lærere mere tid til at sætte sig ind i pensum, mens de ældre kan få tid til efteruddannelse og genopfriskningskurser'.

'Det får kommunerne ikke mere undervisning ud af, men de vil føle, at de bedre kan styre, hvad F-tiden skal bruges til', siger Troels Østergaard Sørensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

resolution

Resolution, vedtaget på Danmarks Lærerforenings møde for kredsformænd, afholdt 10. december på Hotel Scandic i Hvidovre.

'Kredsformændende i Danmarks Lærerforening forsamlet til møde i Hvidovre, den 10. december 1998, tager på det kraftigste afstand fra Finanslovens forligspartiers totale mangel på respekt for forhandlingssystemet, udtrykt i aftalen om indgreb mod tjenestemændenes pensionsforhold.

Dette indgreb forringer, sammen med finanslovforslagets afsnit om efterlønnen, forholdene så voldsomt for en stor gruppe ansatte, at det har skabt den allerstørste harme og fjernet den sidste rest af lærernes tillid til store dele af det politiske system.'