En arbejdstidsaftale, der sikrer den enkelte lærer tid til sin egen professionelle forberedelse. Men også en arbejdstidsaftale, der er fremtidssikret, underbygger fremtidens pædagogik og styrker undervisning i team og samarbejde lærerne imellem. Og samtidig en arbejdstidsaftale, som man kan opnå enighed med arbejdsgiverne om. Det er den opgave, hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening tumler med netop nu, og som Lærerforeningens og Kommunernes Landsforenings forhandlere sammen tager fat på den 19. januar.

'Når vi i hovedstyrelsen arbejder på ændringer i arbejdstidsaftalen, så er det ud fra et mål om at sikre medlemmerne, sikre lærerprofessionalismen og fremtidssikre aftalen', understreger DLF-formand Anni Herfort og tilføjer, at det er uhyre vigtigt, at der undervejs i det kommende forhandlingsforløb hele tiden er tæt kontakt til kredsene og helt ud til medlemmerne, så de kan være med til at diskutere indholdet i en ny aftale.

Begreber ikke hellige

For hende er det ikke begreberne Ø, U og F, der er hellige - det er derimod tiden til den individuelle forberedelse, blandt andet fordi forsøg med fast arbejdstid i Aalborg og Nyborg viser, at det er den forberedelsestid, det går ud over, når lærerne arbejder sammen i team.

'Skidt med, hvad barnet hedder, bare barnet er sundt', tilføjer hun.

Uanset hvilke betegnelser der bliver brugt i en fremtidig arbejdstidsaftale, holder Anni Herfort fast i, at den skal rumme nogle centrale garantier for den enkelte. Nøjagtig ligesom en eventuel aftale om ny løn. På overenskomstkongressen i efteråret fik hovedstyrelsen mandat til at gå ind i forhandlingerne om ny løn, hvis arbejdsgiverne stillede det som krav. Det lille hvis eksisterer ikke længere, kravet er stillet, og arbejdsgiverne gør det også klart, at af den beskedne sum, de i henhold til den økonomiske aftale med regeringen har at rutte med ved forårets forhandlinger, vil de afsætte det største beløb til at udvikle ny løn.

'Ny løn, som vi fik det præsenteret i 1997, var på ingen måde en forbedring for lærerne, og derfor var den model uspiselig. Nu må vi se, hvad arbejdsgiverne har at byde på denne gang, og de mål, vi skal se efter, er, om vi kan opnå et lønsystem, der er bedre end det nuværende. Og vi ved, at der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før medlemmerne vil over på ny løn', siger Anni Herfort.

Men med arbejdsgivernes udspil og den indbyggede gennemsnitsløngaranti erkender hun, at ny løn ud fra rene økonomiske betragtninger kunne se interessant ud.

Arbejdsgiverne spillede ud lige før jul med en pjece om 'Udfordringer for folkeskolen'.

'Vi burde jo være glade for, at arbejdsgiverne begynder at se på indholdet i skolen. Desværre er det nogle overfladiske formuleringer', lyder det fra Anni Herfort.

At lærerne for eksempel skal 'forberede sig sammen med børnene, og medens lærerne forbereder, underviser de, og medens de forbereder og underviser, løses ikke alene mange dannelsesopgaver, men også mange sociale omsorgsopgaver', betragter hun som en hån mod både lærerne og eleverne.

Og så er Kommunernes Landsforening ikke den eneste forhandlingsmodpart ved disse forhandlinger. Partierne bag finansloven har meldt ud, at Overenskomst 99 skal bruges til at gøre lærernes arbejdstid mere fleksibel, og Finansministeriet har flere gange været på banen med holdninger til lærerløn og lærerarbejdstid.

'Man kan jo kun undre sig over, med de meningsmålinger, der er i øjeblikket, at regeringen også har brug for at lægge sig ud med de offentligt ansatte og blande sig i de frie forhandlinger på arbejdsmarkedet', siger Anni Herfort og håber bestemt ikke, at folketingsflertallets udmelding skal forstås som et bud på et regeringsindgreb i en eventuel konflikt. Hun har skrevet til statsministeren og bedt ham redegøre for, hvordan han som leder af regeringen ser på en sådan tilkendegivelse fra lovgivningsmagten i relation til den frie aftaleret.

Anni Herfort forstår heller ikke, at politikerne, der taler så meget om at gøre det offentlige arbejdsmarked attraktivt, på forhånd afviser at lade de ansatte tage hul på en sjette ferieuge i lighed med de feriefridage, som netop regering og Folketing i foråret gav det private arbejdsmarked. 'Der skal selvfølgelig være plads til den samme ekstra frihed og til generelle lønstigninger for de offentligt ansatte'.

'Jeg går efter en aftale', lyder det fra Anni Herfort.

Bedt om at sammenligne med de to gange, hun tidligere har forhandlet overenskomst for lærerne, siger hun: 'Det bliver svært denne her gang'.

ansatte snyder sig selv

'Titusindvis af offentligt ansatte har snydt sig selv for en lønforhøjelse på 4.000-9.000 kroner ved at sige nej til et nyt lønsystem', skrev Morgenavisen Jyllands-Posten mandag den 11. januar.

'Lidt over halvdelen af de ansatte i amter og kommuner har sagt farvel til den automatiske regulering af lønnen og lade den være afhængig af den enkeltes præstation, kvalifikation og funktion. I belønning har de fået en lønforhøjelse, der i gennemsnit er to-tre procentpoint større end den, de, der har valgt at fortsætte med det gamle system, har fået. Det viser beregninger fra amter og kommuner', skriver avisen.

Lærerne er den største gruppe, der har sagt nej til et nyt lønsystem.

Ny løn, som vi fik det præsenteret i 1997, var på ingen måde en forbedring for lærerne, og derfor var den model uspiselig