Selvom Undervisningsministeriet endnu ikke har udsendt en vejledning om skolerejser og lejrskoler, er kommuner og skoler for længst gået i gang med at indføre egne regler.

'Der er ikke nogen grund til at vente', siger leder af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Viborg, Karen Margrethe Eriksen.

'Hvis ministeriet fortolker loven anderledes, end vi gør, kan vi bare ændre det, der er vedtaget'.

I Viborg vedtog politikerne de nye regler for lejrskoler og skolerejser i efteråret 1998. De går ud på, at skolerejser skal foregå i skoleferien, at de skal godkendes af skolebestyrelsen, og at skolebestyrelsen bør vurdere, om udgifterne holdes inden for rammer, som forældrene kan klare. Det vil i praksis sige op til 2.000 kroner. Lejrskoler skal betales via skolernes budget, så forældrene kun har udgifter til lommepenge.

Det sidste er en stramning i forhold til de meldinger, der kom fra Undervisningsministeriet, da der i november forelå et udkast til vejledning. Her stod der, at forældre gerne må betale lidt ekstra for at gøre lejrskolen mere spændende.

'Sådan vil vi ikke have det. Skolerne må selv finde pengene. Det vil nogle have lettere ved end andre. Sådan virker decentralisering', siger hun.

Dropper skolerejser

Det er op til skolerne at udfylde de rammer, som reglerne fra Viborg Kommune udstikker. Det har man på Nordre Skole i første omgang valgt at gøre sådan, at forældrene i den enkelte klasse ikke kan komme til at betale til skolerejser. Pengene skaffes via kommunale tilskud og via skolens forældrekreds. Alle rejser skal principielt være gratis for forældrene.

'Men vi ser ikke religiøst på det. Hvis der opstår et ønske om en dyrere rejse, kan vi blive nødt til at ændre holdning', siger skoleinspektør Mogens Schneider.

På Malling Skole ved Århus findes begrebet skolerejser ikke, fordi de ifølge loven ikke er en del af undervisningen. Til gengæld kan forældrene godt få lov til at betale til lejrskoler i 9. og 10. klasse. I så fald skal de selv stå for indsamling af penge, der skal gives til skolen som en gave.

'Vi vil ikke hindre, at forældre på frivillig basis kan bidrage til lejrskoler, men vi vil heller ikke have, at lærerne bliver involveret økonomisk', siger skoleinspektør Niels Olav Christensen.

Principielt vil skolen ikke blande sig i, hvordan pengene kommer til veje, men der er dog grænser for, hvor store gaver forældrene kan give til en lejrskole. På længere sigt vil skolen måske forsøge at få oprettet en forældreforening, der kan tage sig af fundraising.

Aars Kommune har endnu ikke vedtaget regler, fordi Undervisningsministeriet ikke har ladet høre fra sig. Derfor må de enkelte skoler fortsætte med at gøre, som de hidtil har gjort.

'Hver skole kører tingene på sin måde. Det kan vi ikke gøre noget ved, så længe ministeriet ikke fortæller, hvordan loven skal administreres', siger forvaltningschef Freddy Nederby Kristensen.

Når ministeriets vejledning endnu ikke er blevet udsendt, selvom loven har været i kraft i et halvt år, skyldes det, at teksten stadig bliver behandlet politisk. Fuldmægtig i ministeriet Kirsten Krogstrup kan ikke sige noget om, hvornår den proces er færdig.