Blandt konklusionerne i undersøgelsen af faget natur/teknik er, at det halter med at evaluere undervisningen - og det gælder også andre prøveløse fag.

- Ofte begrænses evalueringen til en kort snak med klassen efter et emne, siger Per Møller Janniche, der er pædagogisk konsulent i ministeriet.

- Eller evalueringen bliver måske blot en lærerfornemmelse af, om 'det gik godt'. En egentlig systematik findes ikke. Der hersker stor usikkerhed om den løbende evaluerings form og indhold. Lærerne hænger fast i en opfattelse af evaluering som et tilbageblik.

- Generelt efterlader rapporten et klart indtryk af, at der er behov for en forstærket indsats for at opnå sammenhæng mellem undervisning og evaluering - et aspekt, som måske har været nedprioriteret i de prøveløse fag. Det har overrasket os i ministeriet, at der er så lidt styr på evalueringen, siger Per Møller Janniche.

Han mener, at evalueringen kører bedre i de fag, hvor eleverne skal til prøve, men at det nok generelt halter med evalueringen i alle de prøveløse fag.

- Som lærer overvejer man da, hvor man vil hen med undervisningen, og den gode lærer kan måske godt mærke, om eleverne er med, men det er ikke nok. Evaluering skal være skriftlig, for man kan ikke huske alting i hovedet. Man kan ikke rumme delmål, mål, hvordan man kan arbejde videre med dette, og hvilke emner klassen skal arbejde med som udløber af dette og så videre. Derfor skal læreren have en logbog, dagbog eller lignende. Det skal være skriftligt. Eleverne kan også have deres projektmappe, som er deres eget redskab i evalueringen, siger han.

I rapporten står der: 'Manglen på viden om elevernes udbytte kan forklares med lærerens ubehag ved en gammeldags overhøring af eleverne. Læreren har ikke noget at sætte i stedet for den gamle skolemesterfacon. Læreren 'måler ikke eleverne', men 'har en fornemmelse for' deres udbytte af undervisningen'.

Per Møller Janniche tror, at ministeriet vil arbejde videre med evaluering og måske komme med nogle forslag.

hela