Folkeskolen har igennem de sidste år indtaget en stadig mere central rolle i den offentlige og især partipolitiske debat. Det har på mange måder været positivt for folkeskolen og dens budgetter i den grad at komme på dagsordenen. Men det har også haft sine omkostninger, ikke mindst for folkeskolelærerne.

Folkeskolen trænger nu til arbejdsro, og det var derfor meget glædeligt for en tidligere folkeskolelærer som mig, da det for nylig lykkedes undervisningsministeren at samle partierne bag folkeskoleforliget om 'Folkeskolen år 2000' - et program for udvikling af folkeskolen de næste år.

Debatten om folkeskolen har ofte givet det indtryk, at valget står mellem faglige færdigheder og kundskaber på den ene side og børnenes personlige og sociale udvikling på den anden. Det er efter min opfattelse ikke rigtigt. Personlig og social udvikling står ikke i et modsætningsforhold til faglig udvikling. De er tværtimod hinandens forudsætninger. Hvad det sidste angår, så skal der fremover lægges meget mere vægt på de grundlæggende færdigheder og kundskaber. Børnene skal være fagligt rustet til livet efter skolen. Er de ikke det, har vi svigtet dem. Især de svageste. For de stærke skal nok klare sig alligevel med støtte fra forældrene - eller ved at vælge private skoler med en anden profil end folkeskolens.

'Folkeskolen år 2000' indeholder otte fokusområder og er kommet i stand som et politisk kompromis. Som socialdemokrat er det glædeligt at kunne konstatere, at samtlige otte fokusområder er at finde i det socialdemokratiske debatoplæg fra foråret 'Nu er det børnenes tur'. Jeg kan af pladshensyn kun her nævne overskrifterne på områderne.

- Kvalitet og udvikling - forventning og resultater

- Udfordringer for den enkelte elev

- Kundskaber og færdigheder

- Undervisningsmidler og skolebygninger

- En god start - det fælles grundlag

- Forældre og skole

- Ledelse - udfordring og ansvar

- Målrettet anvendelse af ressourcerne.

Programmet løber i to år, og der er givet tilsagn om en lovgivningspause, mens programmet løber. Forstået på den måde, at ændringer af folkeskoleloven kun vil komme på tale som opfølgning på de otte fokusområder. Den brede opbakning til programmet fra et flertal af de politiske partier, KL (Kommunernes Landsforening) og Danmarks Lærerforening er en model, jeg mener man også i fremtiden skal forfølge på området. Folkeskolen er simpelthen for vigtig for det danske samfund til, at dens vilkår skal afgøres af politiske kastevinde. Og sidst, men ikke mindst, er en god folkeskole er godt forbyggelsesmiddel, når vi taler om fremtidens socialpolitik.

Jørn Pedersen

Socialdemokratiets socialpolitiske ordfører

i Folketinget