Et karakteristikum ved langt de fleste af vore undervisningslokaler er, at de er indrettet, som om kroppen kun har den funktion at holde hovedet på plads, mens læreren fylder noget i det. Eleverne placeres på stole bag borde, der låser dem fast i et meget lille bevægelsesrum og affordrer dem en kropslig disciplin, der nærmest ligner tortur.

Erik Håkonsson, lektor på Danmarks Lærerhøjskole, er forfatteren til de ovenstående ord. Han er en af mange bidragydere til en ny bog om skolebyggeri, som udkommer i begyndelsen af januar. Bogens titel er 'Skolen - et fysisk landskab - et mentalt rum', og bag bogen står Amtscentralen for Århus Amt, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Lærerhøjskole, Århusafdelingen, og Århus Skolevæsen.

Bogen er en opfølgning på to konferencer om skolebyggeri, som de fire instanser arrangerede i slutningen af 1996 og begyndelsen af 1997. Bogen indeholder mange eksempler på nyere skolebyggeri fra hele landet - for eksempel Sønderrisskolen, Stege Skole, Grauballe Skole og Fuglebjerg Skole, ligesom der er eksempler på planlagte byggerier og på ideskitser til skolebyggeri og udearealer. Desuden indeholder bogen mere overordnede artikler om pædagogik og rum, om skolens tid og rum og om skolebyggeriets historie.

Bogens eksempler er ikke tænkt som en facitliste, for der findes ikke ét 'rigtigt' rum eller én 'rigtig' skole, understreger bogens hovedredaktør, Inge Mette Kirkeby, der er uddannet lærer og arkitekt. Hun er tilknyttet Arkitektskolen i Århus.

I bogens indledning skriver hun om, hvordan rummene griber ind i vores liv, hvordan rummene påvirker os både fysisk og psykisk. Hun citerer hjerneforsker Kjeld Fredens for at sige, at vi ved, at børn lærer bedre, når de føler sig godt tilpas, og vi ved, at mennesker reagerer på forandringer, så rummet skal kunne stemmes på forskellig måde.

'I Danmark er der mange smukke kunstmuseer, som det er en nydelse at besøge. De har ofte et afvekslende, men alligevel sammenhængende rumforløb. Der er et smukt lysindtag, der ikke blænder, men gør ting og mennesker smukke. Det forekommer rimeligt at stille samme arkitektoniske krav til en skole, hvor de samme mennesker opholder sig i meget lang tid sammenlignet med de få timer, et museumsbesøg varer', skriver Inge Mette Kirkeby i bogens indledning.

Skal pirre sanser

God undervisning kræver plads til kroppen, til bevægelse og til kropslige erfaringer, skriver Erik Håkonsson i sin artikel 'Læring, undervisning og rum'. 'Undervisningens rum skal ikke indskrænke kroppens muligheder, men tværtimod åbne og stimulere, pirre og udfordre sanserne', skriver han.

Arkitekt Karin Elbek gør sig tanker om, hvad der ville være tilbage af skolen, i sin artikel 'Hvis skolen brændte'. Hun påpeger det tydelige i, at børn og voksne ofte har modsætningsfyldte forhold til brugen af rum og rammer. Det giver mange konflikter i det daglige. For eksempel er højloftede rum, der animerer til leg med lyd, ofte forsynet med et skilt, hvor der står 'stille', mens den lange, lige gang indbyder børn til løb, men den voksne siger, at her må der ikke løbes.

Karin Elbek spørger, om vi kunne søge andre og mere levedygtige værdier som grundlag for vore bygninger, for i dag ses det, at de pædagogiske retninger har en kortere levetid end de solidt byggede skoler, så tingene passer ikke altid sammen.

Tidligere rektor for Arkitektskolen i Århus, Gøsta Knudsen, mener, at der skal forskes i, hvordan den arkitektoniske form kan stimulere børns lege- og læreprocesser. Arkitektkonkurrencer om nye skoleformer er værdifulde, men de er ikke tilstrækkelige. Betydningen af rum og form kan nemlig ikke kvalificeres uden en mere grundlæggende viden om det moderne barn, skriver han.

Til inspiration

Bogens mange artikler og eksempler er krydret med fotos fra nybyggede skoler, skitser og børnetegninger.

- Hensigten med bogen er at samle alt det materiale, vi havde fra konferencerne, og bruge det til at inspirere og påvirke beslutningstagerne, siger Carsten E. Jensen, konsulent på Amtscentralen i Århus Amt.

- Vi vil gerne give vores bidrag til debatten om børns læringsmiljø, når der skal investeres penge i byggeri og udearealer på skolerne, og være med til at inspirere de bevilgende myndigheder. Vi synes, vi kan være med til at give et helhedsbillede på skolens miljø og rum.

De fire samarbejdsparter overvejer også at gå på Internettet med materialet og oprette et diskussionsforum om emnet dér.

Carsten E. Jensen siger, at de gerne vil anbefale de eksempler, der indgår i bogen. Det er noget af det nyeste inden for skolebyggeri og planlægning af udearealer, og det er byggeri, der lever op til folkeskolelovens intentioner.

Bogen kommer kort tid efter, at Undervisningsministeriet har udgivet en eksempelsamling om skolebyggeri. Til dét siger Carsten E. Jensen, at de allerede var i gang i Århus Amt, da ministeriets eksempelsamling udkom. Men at de fire samarbejdsparter i amtet mener, at de med deres bog har mulighed for at gå videre end ministeriet havde, og at de kan pege på videre perspektiver inden for skolebyggeri.

Bogen er på 130 sider, koster 140 kroner uden moms og kan bestilles hos de fire udgivere, for eksempel på Amtscentralen for Undervisning, telefon 8651 1511.