Lærerne på Grønland vil have mere i løn. Den kamp har de ført så langt ud, at de nu har fået det røde kort af de andre tjenestemænd på Grønland. Kort før jul blev Grønlands Lærerforening, GLF, ekskluderet af centralorganisationen NAK. De andre fagforeninger kunne ikke længere acceptere, at GLF bliver ved med at sige nej til hjemmestyrets tilbud om en ny overenskomst.

- De andre fagforeninger mener, at vi 'groft har generet' deres medlemmer. Men hjemmestyrets løntilbud er ikke ret meget bedre end den aftale, vores medlemmer stemte klart nej til i foråret, så det nytter ikke, at vi siger ja tak, siger Claus Jochimsen, der er formand for Grønlands Lærerforening.

Ved urafstemningen var tre af de fem fagforeninger for tjenestemænd i centralorganisationen godt tilfredse med aftalen. Kun medlemmerne af GLF og den anden fagforening for lærere, IK, stemte imod. Men fordi NAK arbejder ud fra princippet 'alle for én, én for alle', blev de tre andre fagforeninger også nødt til at siger nej. Siden har NAK arbejdet på at lave en aftale, som lærerne kunne stemme ja til.

- Vi har ikke fået reguleret vores løn i fire år, fordi overenskomsten fra 1993 blev forlænget ved lov i 1995. Hvis ikke vi får dækket den stigning, vi gik glip af for to år siden, bliver vi straffet til evig tid. Derfor har vi forsøgt at lave en aftale, der gav lidt til alle og forholdsvis mere til lærerne. Men hjemmestyret har kun hævet den samlede NAK-pulje med 0,35 procent, og vil intet give til lærerne derudover, siger Claus Jochimsen.

Hidtil har GLF og IK holdt fast i, at lærerne skulle have en ekstra pose penge. Men det krav har IK nu opgivet, hvorefter NAK løste resten af 'problemet' ved at smide GLF ud.

- De andre organisationer har åbenbart ikke det is i maven, der skal til for at holde sammen. Vores arbejdsgiver må klaske sig på lårene af grin over, at det lykkedes at slå en kile ned iblandt os, siger Claus Jochimsen.

NAK ønsker ikke at kommentere eksklusionen af GLF.

Tæt på blokade

Lærerforeningen satser nu på selv at få lov til at forhandle overenskomster for sine medlemmer. Selv om Claus Jochimsen endnu ikke har fået svar på sin ansøgning til hjemmestyret, regner han det for givet, at det bliver et ja.

- Jeg kan ikke se, at hjemmestyret kan nægte os retten til at forhandle løn og arbejdsvilkår, for med 670 medlemmer repræsenterer vi 75 procent af lærerne på Grønland, siger Claus Jochimsen.

GLF har dog ikke de store muligheder for at lægge pres på hjemmestyret, da medlemmerne er omfattet af lovgivningen for tjenestemænd. Til gengæld kan Danmarks Lærerforening levere en anden slags pres.

- Vi kan ikke blande os i interne forhold på Grønland. Men vi kan oplyse de danske lærere, der overvejer at søge til Grønland, om løn- og arbejdsforholdene deroppe, siger Mikkel Michelsen, der er hovedstyrelsens kontaktperson mellem DLF og GLF.

- Vi skal have fat i lærerne, inden de indstiller sig på at rejse til Grønland. Og da hjemmestyret plejer at slå stillingerne op i januar eller februar, overvejer vi kraftigt at sætte en blokade i værk, siger Mikkel Michelsen.

Claus Jochimsen mener, det er helt naturligt, at DLF bedømmer vilkårene i de lande, som danske lærere søger job i.

- Der er grænser for, hvor længe DLF skal sende lærere op til et land, hvor der ikke er forhandlet overenskomst i nyere tid, siger Claus Jochimsen.

Vil ramme hårdt

Hvert år plejer der at komme 50-60 nye lærere til Grønland. Men det er slet ikke nok, så der er en katastrofal mangel på lærere. Derfor vil det ramme hårdt, hvis DLF fraråder sine medlemmer at søge til Grønland.

- Hjemmestyret vil enten blive nødt til at skære timetallet ned eller ansætte endnu flere lærere uden seminarieuddannelse, vurderer Claus Jochimsen. I forvejen er 189 ud af de knap 1.000 stillinger besat af ikke-uddannede lærere. Hertil kommer, at de uddannede lærere læser en del ubesatte stillinger som overtid.

- Vi har brug for noget, der kan trække flere lærere til Grønland. Derfor skal vi have hævet lønnen, siger Claus Jochimsen. Hvis ikke det sker, må danske lærere nøje vurdere, om de overhovedet vil søge til Grønland, siger Claus Jochimsen, der ikke kan blokere for ansættelsen af nye lærere.

- Men interesserede lærere bør kontakte os, inden de sender deres ansøgning af sted, så kan vi sætte dem ind i situationen heroppe, siger Claus Jochimsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.