Kongressen består af:

311 delegerede, som fordeles på følgende måde:

27 delegerede fra hovedstyrelsen.

2 delegerede valgt af Grønlands Lærerforening (kreds 161).

7 delegerede fra Københavns Lærerforenings bestyrelse.

2 delegerede fra Københavns Skolelederforening.

273 delegerede valgt af kredsene og af fraktionerne 2, 3, 4 og 5.

De 273 delegerede fordeles på følgende måde:

Fraktionerne 2, 3, 4 og 5 tildeles delegerede i forhold til deres medlemstal, dog højst 10 delegerede til hver fraktion.

Det resterende antal delegerede fordeles på kredsene i forhold til antallet af medlemmer i fraktion 1.

Beregningen af antallet af delegerede i de enkelte kredse fremgår af vedlagte oversigt.

Valg i kredsene

Kredsgeneralforsamling skal afholdes i perioden mandag den 2. marts - tirsdag den 31. marts 1998, begge dage inklusive.

Kredsens delegerede vælges af kredsens ordinære generalforsamling.

Afstemningsreglerne er de samme for alle kredsgeneralforsamlinger.

Rækkefølgen af de forskellige valg er derimod afhængig af antallet af delegerede i kredsen, kredsens vedtægter og eventuelle forudgående beslutninger på kredsens generalforsamling (se 'Generelle afstemningsmetoder').

Stemmeberettigede og valgbare er alle almindelige medlemmer, der på valgtidspunktet er godkendt som sådanne over for kredsen.

Kønskvotering

Danmarks Lærerforenings vedtægters § 6, stk. 3 indeholder følgende bestemmelse:

'Såfremt en kreds ønsker at fastsætte regler i sine vedtægter for kønskvotering i forbindelse med opstilling til kredsstyrelser og kongres, anvendes de af hovedstyrelsen fastsatte retningslinier herfor.'

Det skal af kredsens vedtægter fremgå, om og i hvilket omfang kredsen anvender kønskvotering ved opstilling til de forskellige valg. Kønskvoteringen ved opstilling kan i kredsvedtægterne fastsættes i forbindelse med ét eller flere af de valg, der skal foretages på kredsgeneralforsamlingen.

Hvis kredsvedtægterne indeholder bestemmelser om kønskvotering ved opstilling af kandidater i forbindelse med valg af én person (fx kredsformand), kan valget først gennemføres, når der er opstillet mindst 1 mand og mindst 1 kvinde til det pågældende valg.

Hvis kredsvedtægterne indeholder bestemmelser om kønskvotering ved opstilling af kandidater i forbindelse med valg af flere personer (fx kredsstyrelse), kan valg først gennemføres, når der er opstillet kvinder i et antal, som udgør mindst halvdelen af det antal, der skal vælges, og mænd i et antal, der udgør mindst halvdelen af det antal, der skal vælges.

Skal der foretages valg af et ulige antal personer, forhøjes antallet i opstillingsfasen til nærmeste lige antal personer.

GENERELLLE AFSTEMNINGSMETODER

Som afstemningsmetode anvendes de i disse retningslinier fastsatte bestemmelser altid ved valg af delegerede, suppleanter, kredsstyrelsesmedlemmer m.fl., medmindre der i kredsvedtægterne er fastsat en eller flere andre valgmetoder, eller kredsens generalforsamling forud for valgene har truffet beslutning om anvendelse af en anden valgmetode (-rækkefølge) som beskrevet nedenfor under 'Alternativ I' eller 'Alternativ II'.

I kredse med 2 delegerede kan kredsens ordinære generalforsamling med 2/3-dels flertal blandt de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer (inkl. blanke og ugyldige stemmer) forud for valghandlingerne beslutte, at valg af kredsformand foretages før valg af kredsens anden delegerede. En sådan beslutning kan dog ikke foretages i modstrid med kredsens gældende vedtægter.

I kredse med 2 eller flere delegerede kan kredsens ordinære generalforsamling med 2/3-dels flertal blandt de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer (inkl. blanke og ugyldige stemmer) forud for valghandlingerne desuden beslutte, at den samlede kredsstyrelse skal vælges, før valg af de delegerede (herunder kredsformand) finder sted. En sådan beslutning kan dog ikke foretages i modstrid med kredsens gældende vedtægter.

Ved valg, hvor der skal vælges én person (fx kredsformand), anvendes følgende fremgangsmåde:

Er der kun opstillet én kandidat, er vedkommende valgt uden afstemning.

Er der opstillet flere kandidater, holdes der skriftlig afstemning.

Opnår ingen kandidat i første afstemning over halvdelen af de afgivne stemmer (blanke og ugyldige stemmer undtaget), foretages ny (anden) afstemning. Opnår heller ingen ved denne afstemning over halvdelen af stemmerne (blanke og ugyldige stemmer undtaget), foretages bundet omvalg mellem de to, der ved anden afstemning opnåede flest stemmer.

Hvis det på grund af stemmelighed i anden afstemning ikke kan afgøres, hvem der skal deltage i det bundne omvalg, foretages der lodtrækning mellem de kandidater, der opnåede flest og samtidig lige mange stemmer.

Ligeledes afgør lodtrækning valget, hvis stemmerne står lige ved det bundne omvalg.

Ved valg, hvor der skal vælges flere (fx delegerede, kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter), anvendes følgende fremgangsmåde:

Hvert medlem kan på stemmesedlen højst skrive navnene på det antal kandidater, der skal vælges.

Navnene på kandidaterne anføres i den rækkefølge, man ønsker kandidaterne valgt.

En og samme kandidats navn må ikke anføres flere gange på stemmesedlen.

På stemmesedlen kan der anføres færre kandidatnavne end det antal, der i alt skal vælges.

Ved stemmeoptællingen får den kandidat, der på stemmesedlen er opført som nr. 1, det antal stemmer, som svarer til antallet af kandidater, der i alt skal vælges ved den pågældende afstemning.

Nr. 2 på stemmesedlen tildeles 1 stemme mindre end antallet af kandidater, der i alt skal vælges ved den pågældende afstemning, og så fremdeles.

De kandidater, der herefter har opnået flest stemmer, er valgt. De kandidater, som ikke opnår det fornødne antal stemmer, er valgt som suppleanter i den rækkefølge, de pågældendes stemmetal angiver det. I tilfælde af stemmelighed afgøres valgene ved lodtrækning.

Der henvises i øvrigt til eksempler på stemmeseddel og optællingsskema.

VALG AF DELEGEREDE, KREDSFORMAND, STYRELSESMEDLEMMER og SUPPLEANTER

A. Kredse, som vælger 1 delegeret

I kredse med 1 delegeret vælges kredsformanden, før valg af de øvrige kredsstyrelsesmedlemmer finder sted.

Der indkaldes kandidatforslag. Forslag kan fremsættes før generalforsamlingen og på denne. De forud for generalforsamlingen indkomne kandidatforslag udsendes sammen med den endelige dagsorden.

Valgmetode A 1

Opdeling af valgene til de forskellige hverv

Hvis kredsgeneralforsamlingen inden valghandlingernes begyndelse ikke beslutter at anvende valgmetode A 2 (se nedenfor), foregår valg på følgende måde:

1. Der vælges kredsformand, som samtidig er kredsens delegerede.

2. Der vælges øvrige kredsstyrelsesmedlemmer.

3. Der vælges suppleanter for 'de øvrige' kredsstyrelsesmedlemmer.

Valgmetode A 2

1. Der vælges kredsformand, som samtidig er kredsens delegerede.

2. Der vælges øvrige kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

Kandidater, der ikke opnår valg til kredsstyrelsen, er i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal suppleanter til kredsstyrelsen.

B. Kredse, som vælger 2 delegerede

I kredse med 2 delegerede vælges kredsformanden efter valg af delegerede, medmindre andet besluttes, jf. 'Alternativ I og II' under 'Generelle afstemningsmetoder'.

Der indkaldes kandidatforslag. Forslag kan fremsættes både før generalforsamlingen og på denne. De forud for generalforsamlingen indkomne kandidatforslag udsendes sammen med den endelige dagsorden.

For den 2.-delegerede vælges mindst 2 suppleanter.

Valgmetode B 1

Opdeling af valgene til de forskellige hverv

Hvis generalforsamlingen inden valghandlingernes begyndelse ikke beslutter at anvende valgmetode B 2 eller B 3 (se nedenfor) eller ikke beslutter at anvende valgreglerne som beskrevet under 'Generelle afstemningsmetoder', 'Alternativ I' og/eller 'Alternativ II' (se ovenfor), foregår valg på følgende måde:

1. Der vælges 2 delegerede.

Begge delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er samtidig valgt som kredsstyrelsesmedlemmer.

2. Der vælges kredsformand.

3. Der vælges mindst 2 suppleanter for den kongresdelegerede, som ikke er kredsformand.

4. Der vælges øvrige kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

Valgmetode B 2

Valg af delegerede og suppleanter for disse i én afstemning

1. Der vælges 2 delegerede og mindst 2 suppleanter for disse.

Begge delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er samtidig valgt som kredsstyrelsesmedlemmer.

Kandidater, der ikke opnår valg som delegeret, er suppleanter i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal for den delegerede, der ikke bliver valgt som kredsformand.

Suppleanterne for de delegerede er ikke automatisk medlem af kredsstyrelsen, medmindre dette er fastsat i kredsens vedtægter.

2. Der vælges kredsformand.

3. Der vælges kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

Kandidater, der ikke opnår valg til kredsstyrelsen, er i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal suppleanter til kredsstyrelsen.

Valgmetode B 3

Valg af delegerede og suppleanter for disse samt valg af øvrige kredsstyrelsesmedlemmer og disses suppleanter i én afstemning

1. Valg af ovennævnte.

Begge delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er medlemmer af kredsstyrelsen forud for øvrige valgte medlemmer.

Kandidater, der ikke opnår valg som delegeret til kongressen, indtræder i kredsstyrelsen i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal. De pågældende er samtidig valgt i rækkefølge som suppleanter for den kongresdelegerede, som ikke bliver valgt som kredsformand.

De øvrige kandidater indtræder i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal som kredsstyrelsesmedlemmer i den udstrækning, kredsvedtægterne angiver antallet af øvrige kredsstyrelsesmedlemmer.

De resterende kandidater er i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal suppleanter for kredsstyrelsesmedlemmerne.

2. Valg af kredsformand.

Valg af kredsformand

Anvendes enten valgmetode B 1, B 2 eller B 3, gælder følgende for kredse, som vælger 2 delegerede:

Som kandidat til formandsposten kan kun opstilles:

I. De 2 delegerede, som netop er valgt af kredsgeneralforsamlingen.

II. Hovedstyrelsesmedlemmer, som er medlemmer af kredsen.

III. Delegerede, som er valgt ved landsvalg i fraktionerne 2, 3 eller 4, og som er medlemmer af kredsen.

Beslutter kredsgeneralforsamlingen imidlertid at vælge kredsformand først, jf. 'Alternativ I' under 'Generelle afstemningsmetoder', kan alle kredsens almindelige medlemmer, herunder hovedstyrelsesmedlemmer, som er medlem af kredsen, og delegerede, som er valgt ved landsvalg, og som er medlem af kredsen, opstilles som kandidat til formandsposten.

Der vælges ikke suppleanter for kredsformanden. Om dette se nedenfor under afsnittet 'Kredsformandsskift i valgperioden og midlertidigt forfald'.

C. Kredse, som vælger 3 eller flere delegerede

I kredse med 3 eller flere delegerede vælges kredsformanden før valg af yderligere delegerede. (Se dog 'Alternativ II' under 'Generelle afstemningsmetoder').

Der indkaldes kandidatforslag til valg af kredsformand samt til de øvrige valg. Forslag kan fremsættes både før generalforsamlingen og på denne. De forud for generalforsamlingen indkomne kandidatforslag udsendes sammen med den endelige dagsorden.

Valgmetode C 1

Opdeling af valgene til de forskellige hverv

Hvis generalforsamlingen inden valghandlingernes begyndelse ikke beslutter at anvende valgmetode C 2 eller C 3 (se nedenfor) eller ikke beslutter at anvende valgreglerne som bestemt under 'Generelle afstemningsmetoder', 'Alternativ II' (se ovenfor), foregår valg på følgende måde:

1. Der vælges kredsformand, som samtidig er valgt som en af kredsens delegerede.

2. Kredsens øvrige delegerede vælges.

Alle delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er samtidig valgt til kredsstyrelsen.

Kandidater, som ikke opnår valg som delegeret, er ikke automatisk medlem af kredsstyrelsen, medmindre dette er fastsat i kredsens vedtægter.

3. Der vælges suppleanter for de delegerede.

Kandidater, som opnår valg som suppleant for de delegerede, er ikke automatisk medlem af kredsstyrelsen, medmindre dette er fastsat i kredsens vedtægter.

Antallet af suppleanter bør stå i et passende forhold (ca. 50 %) til antallet af kredsens delegerede, dog skal der vælges mindst 3 suppleanter for de delegerede.

Der vælges ikke suppleant for kredsformanden. Om dette se nedenfor under afsnittet 'Kredsformandsskift i valgperioden og midlertidigt forfald'.

4. Der vælges kredsstyrelse og suppleanter for denne.

Valgmetode C 2

Valg af delegerede og suppleanter for disse i én afstemning

1. Der vælges kredsformand, som samtidig er valgt som en af kredsens delegerede.

2. Der vælges øvrige delegerede og suppleanter for disse.

Alle delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er samtidig valgt som medlemmer af kredsstyrelsen.

Kandidater, der ikke opnår valg som delegeret, er suppleanter i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal.

Suppleanter for de delegerede er ikke automatisk medlem af kredsstyrelsen, medmindre dette er fastsat i kredsens vedtægter.

3. Der vælges kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse. Kandidater, der ikke opnår valg til kredsstyrelsen, er suppleanter til kredsstyrelsen i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal.

Valgmetode C 3

Valg af delegerede og suppleanter for disse samt øvrige kredsstyrelsesmedlemmer og disses suppleanter i én afstemning

1. Der vælges kredsformand, som samtidig er valgt som en af kredsens delegerede.

2. Der vælges øvrige delegerede, suppleanter for de delegerede, kredsstyrelsesmedlemmer og suppleanter for kredsstyrelsesmedlemmerne.

Alle delegerede, som er valgt af kredsgeneralforsamlingen, er samtidig valgt som medlemmer af kredsstyrelsen.

Kandidater, der ikke opnår valg som delegeret, indtræder i kredsstyrelsen i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal. De pågældende er samtidig valgt som suppleanter for de øvrige kongresdelegerede i samme rækkefølge.

De resterende kandidater er valgt som suppleanter til kredsstyrelsen i rækkefølge efter højest opnåede stemmetal.

Suppleanterne for de delegerede er kun medlemmer af kredsstyrelsen, hvis det opnåede stemmetal er højt nok til også at give plads i kredsstyrelsen.

Kontrol af stemmeret

Det anbefales, at udlevering af stemmesedler finder sted ved indgangen til mødelokalet i forbindelse med medlemskontrol på grundlag af medlemslisten og hovedstyrelsens efterfølgende godkendelser om optagelse af almindelige medlemmer.

Særlige medlemmer er ikke valgbare ved disse valg, og de har ingen stemmeret.

Personer, der er slettet som medlem af foreningen på grund af kontingentrestance, er heller ikke valgbare og har heller ikke stemmeret, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om betaling af kontingentrestancen mv. med den pågældende, og denne aftale indtil valgtidspunktet er overholdt.

Meddelelse om valgene

Kredsstyrelsen indberetter resultatet af valgene på de udsendte indberetningslister senest onsdag den 3. april 1998 til foreningens kontor, Vandkunsten 12, 1467 København K.

Kredsformandsskift i valgperioden og

midlertidigt forfald

Regler for kredsformandsskift i valgperioden

Fratræder kredsens formand i valgperioden, vælges ny formand på en ekstraordinær generalforsamling. Den således valgte formand indtræder da forud for kredsens øvrige delegerede som en af kredsens delegerede i kongressen.

Hvis der er 2 måneder eller mindre til begyndelsen af den periode, som er fastsat af hovedstyrelsen for afholdelse af kredsgeneralforsamlinger, udskydes nyvalg af kredsformand til den ordinære generalforsamling. Indtil da indtræder næstformanden i alle formandens funktioner.

Regler ved kredsformandens midlertidige forfald i valgperioden

I kredsene fungerer næstformanden som suppleant for kredsformanden, hvis denne som følge af midlertidigt forfald er forhindret i at deltage i kongressen. Hvis næstformanden er delegeret, indtræder dennes suppleant i den pågældende kongres.

De delegerede for fraktionerne 2, 3, 4, 5 og for landskredsens (kreds 181) fraktion 1 vælges ved landsvalg

Medlemmer af Københavns Lærerforening (kreds 11) og medlemmer af Grønlands Lærerforening (kreds 161) er ikke valgbare og har ikke stemmeret ved disse valg.

På grundlag af medlemstallet er der tildelt fraktionerne følgende antal delegerede:

Børnehaveklasseledere: 10 delegerede

Førstelærere, viceskoleinspektører, skoleinspektører, viceforstandere og forstandere, afdelingsledere med ledelsesfunktioner, konsulenter med ledelsesfunktioner, ledere af amtscentraler for undervisningsmidler, ansatte med ledelsesfunktioner ved afdelinger af amtscentraler for undervisningsmidler og andre i stilling med ledelsesfunktioner: 10 delegerede

Medlemmer på pension eller efterløn: 10 delegerede

Lærerstuderende, som er optaget på et lærerseminarium: 10 delegerede

Danmarks Lærerforenings kongres 1989 opfordrede medlemmerne i fraktionerne 2 og 3 til, at der i opstillingsfasen af kandidater til landsvalgene i hver af de pågældende fraktioner tages hensyn til den kønskvotering, som foreningens vedtægters § 6, stk. 3, giver mulighed for.

Anmeldelse af kandidater ved fraktionsvalgene i fraktion 2, 3 og 4 og ved landsvalget i landskredsens (kreds 181) fraktion 1

Et kandidatforslag er kun gyldigt, når:

1. det er foreningen i hænde senest tirsdag den 20. januar 1998, kl. 16.00,

2. det angiver navn og adresse på den foreslåede kandidat og en 1. suppleant og en 2. suppleant for denne, for landskredsen dog en 1. suppleant, en 2. suppleant, en 3. suppleant og en 4. suppleant, samt hvilke kredse kandidaten og alle suppleanterne tilhører,

3. det er anbefalet af mindst 10 og højst 20 medlemmer som stillere,

4. det er ledsaget af eller påført en erklæring fra den foreslåede kandidat og suppleanterne om, at de er villige til at modtage valg, og

5. såvel kandidaten som alle suppleanterne og samtlige stillere er noteret som almindelige medlemmer af foreningen og tilhører samme fraktion/landskredsens fraktion 1.

Intet medlem kan foreslås både som kandidat og som suppleant.

Ethvert kandidatforslag, der er i strid med ovenstående, kasseres.

Ingen af de foreslåede kandidater og suppleanter kan være stillere ved valget, og intet medlem kan være stiller for mere end ét kandidatforslag.

Såfremt et medlem har underskrevet sig som stiller for mere end ét kandidatforslag, slettes vedkommendes navn på dem alle.

På alle kandidat-/stillerlister anføres tillige personlige underskrifter.

Medlemmer af foreningens hovedstyrelse kan ikke være stillere for delegerede til kongressen ved dette landsvalg.

Kandidat- og stillerlister kan rekvireres fra foreningens kontor, Vandkunsten 12, 1467 København K, tlf. 3369 6300.

Fremgangsmåden ved landsvalgene

Hvis antallet af indkomne kandidatforslag inden for en fraktion er lig med antallet af fraktionens delegerede, er de foreslåede kandidater valgt uden afstemning. I modsat fald afholdes der valg efter følgende regler:

De indkomne kandidatforslag offentliggøres i Folkeskolen nr. 6, torsdag den 5. februar 1998.

Hvert stemmeberettiget medlem råder over det antal stemmer, som svarer til antallet af delegerede i den pågældende fraktion. Disse stemmer kan gives til én kandidat eller fordeles mellem flere.

Et medlem kan kun stemme på kandidater, der er opstillet inden for den fraktion, som medlemmet selv tilhører.

Medlemmerne i den pågældende fraktion fremgår af den sidst udkomne medlemsliste suppleret med de af hovedstyrelsen senere fremsendte godkendelser af medlemskab i fraktionen.

Valget er skriftligt og hemmeligt.

Ved valget må kun benyttes den stemmeseddel, der findes i Folkeskolen nr. 6 af 5. februar 1998, eller som postfremsendes til hvert stemmeberettiget medlem.

Stemmesedlen skal indleveres til kredsformanden senest onsdag den 18. februar 1998, kl. 16.00.

Kredsformændene telefaxer resultaterne fra den udsendte optællingsliste til foreningens kontor onsdag den 18. februar 1998.

Inden for hver fraktion betragtes de opstillede kandidater som valgt i rækkefølge efter antallet af opnåede stemmer. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. Resultatet af valget offentliggøres i Folkeskolen.

Valg blandt almindelige medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds (fraktion 5 - kreds 183)

Medlemmerne af Lærerstuderendes Landskreds vælger 10 delegerede.

Da valget af delegerede fra Lærerstuderendes Landskreds gælder for perioden 1. november 1999 - 31. oktober 2001, udskrives og gennemføres dette valg først i 1999 efter hovedstyrelsens nærmere beslutning og iværksættelse.

I forbindelse med alle valg i Grønlands Lærerforening til såvel bestyrelsen som af 1 yderligere delegeret fra kreds 161 gør hovedstyrelsen opmærksom på den tilføjelse, som har fundet sted til Danmarks Lærerforenings vedtægter om kønskvotering. (Se ovenfor).

I medfør af Danmarks Lærerforenings vedtægters § 10 fastsættes følgende retningslinier for valg af delegerede for kreds 161 for perioden 1. april 1998 - 31. marts 2000:

Valg af bestyrelse for Grønlands Lærerforening foregår efter vedtægterne for Grønlands Lærerforening.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Den netop valgte formand er samtidig valgt som den ene af kredsens delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres. Medlemmerne af kreds 161 kan herudover vælge yderligere 1 delegeret til kongressen.

Forud for valget opstilles kandidatliste(r). En kandidatliste skal indeholde navnene på kandidaten og 2 suppleanter.

Den delegerede, som kreds 161 kan vælge ud over formanden for Grønlands Lærerforening, må ikke være bosiddende i formandens bopælskommune.

Stemmeret til valg af 1 yderligere delegeret fra kreds 161 har alle almindelige medlemmer af Grønlands Lærerforening, også selv om disse på valgtidspunktet opholder sig i Danmark.

Ved opgørelsen af valget er den kandidat, som har fået flest stemmer, valgt som kongresdelegeret.

Valget af 1 yderligere delegeret fra kreds 161 foregår i øvrigt efter de retningslinier, som fastsættes af Grønlands Lærerforenings bestyrelse.

Grønlands Lærerforening fremsender pr. telefax resultatet af såvel bestyrelsesvalget, herunder bestyrelsens konstitution, som valget af 1 yderligere delegeret til Danmarks Lærerforenings kongres senest onsdag den 3. april 1998, kl. 16.00 (dansk tid).