Gnistrende samtaler på tværs af kulturer

Kidlink-projektet omfatter nu 100.000 børn i 114 lande

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var et tilfælde, der fik nordmanden Odd de Presno til at se de pædagogiske muligheder i Internettet. Han havde som et eksperiment i sin hjemby i Norge startet en netværksdialog for børn som et led i en lokal kulturuge, som hans kone var involveret i.

Det foregik under Golfkrigen. De norske børn opdagede pludselig, at de kunne komme i kontakt med børn i områder, der var ramt af krig.

- Børnene var helt vilde med projektet. Og vi som voksne opdagede pludselig de muligheder, der lå i den gnistrende samtale mellem de to parter, siger han og beskriver kernen i Kidlink-projektet sådan:

- Det drejer sig om at skabe omgivelser, som får eleverne til at kræve lærdom - for igen at opnå individuelle sidemål. Dette er en stærk tanke. Den vil komme til at sprede sig som en virus, mener han.

Fine spørgsmål

Odd de Presno deltog for nylig i en konference om Kidlink arrangeret af Undervisningsministeriet. Deltagerne kom fra det meste af verden. Målet var at udveksle og præsentere erfaringer om det globale netværk.

I dag omfatter Kidlink cirka 100.000 børn fra 114 lande i alderen 10-15 år. De kommunikerer med hinanden gennem e-mails, interaktive dialoger som 'chats', almindelige breve, faxer og videokonferencer.

Netværket administrerer en række globale projekter, hvor børnene som et led i skoleundervisningen udveksler elektroniske informationer om deres lande, dagligdag, drømme og håb.

Sideløbende med børnenes aktiviteter har Kidlink oprettet et Kidleader-forum for lærere og voksne, hvor de pædagogiske muligheder i nettet diskuteres. Lærerne tilbydes desuden træning i at udnytte Kidlink i deres undervisning.

Men, understreger Odd de Presno, Kidlink er ikke til for lærerne, men for børnene. Derfor holder han fast i, at den meget personlige indgang til at komme med i netværket skal bevares.

Børnene skal seriøst præsentere sig selv ved at besvare følgende fire spørgsmål:

Hvem er jeg? (navn, alder, køn, hjemland og så videre)

Hvad vil jeg være, når jeg bliver voksen?

Hvordan vil jeg gøre verden bedre, når jeg bliver større?

Hvad kan jeg gøre for at nå det mål?

Elever i centrum

Odd de Presno ser Kidlink som en modvægt til den automatisering af undervisningen, som nogle frygter.

- Informationsteknologi kan også bruges til at erstatte læreren med en softwarepakke fra et af de multinationale informationsteknologi-selskaber, som øjner store indtjeningsmuligheder ved at bruge web-baseret fjernundervisning.

- I Kidlink er det eleverne, som er i centrum. Ved at komme i dialog med børn fra andre kulturer lærer de om tidszoner, forskellige sprog, geografi, raceforskelle, økonomiske forskelle. De rejser ud på nettet som en slags turister og kigger på samfund, som de ikke selv bor i, og kommunikerer med dem, siger han.

Lærte at stave

En af deltagerne på konferencen gav følgende eksempel:

- En af mine elever, Doris, havde aldrig gidet lære at stave ordentligt. Så begyndte hun at e-maile på engelsk med en dreng i Italien. En dag fik hun en e-mail tilbage fra Giuseppe: 'Vil du ikke nok stave rigtigt, jeg kan ikke finde dine ord i ordbogen'. Nu har Doris lært at stave.

Nogle af dialogerne på Kidlink går tæt på. Der kan være følsomme samtaler om, hvordan man får eller mister venner. Andre gange dyrker børnene slægtsforskning og får hjælp til at finde deres rødder på nettet.

Kidlink serverer også en multikulturel kogebog og mindeprogrammer for prinsesse Diana og Mother Teresa.

Dansk netværk

Den danske konference, som foregik i oktober på Danmarks Lærerhøjskole, afslørede, at Kidlink-projektet ikke har haft den store bevågenhed i Norden, men derimod står stærkt i USA og Sydamerika.

Hanne Bentzen, den nordiske Kidleader-administrator, mener, at sprogproblemerne har en del af skylden. Det kræver nogle års undervisning, før danske børn kan kommunikere frit på engelsk, som stadig er hovedsproget på Kidlink.

- Derfor vil det være en ide at oprette et dansk Kidlink-område, hvor børnene kan komme i gang med at bruge systemet inden for landets grænser, sagde hun.

Samtidig arbejder svenskeren Stellan Ranebo med at oprette et europæisk skolenet. Tanken er, at 30-35 lokale skolenetværk over hele Europa skal kobles sammen i et stort. Projektet er finansieret af EU-midler og omfatter 18 lande i Europa.

En foreløbig hjemmeside for European School Net findes på adressen:

http://www.eun.org

Mere information om Kidlink i Danmark fås hos Claus Berg i Undervisningsministeriet, claus.berg@uvm.dk

baagø