Natur/teknik fungerer godt som fag på de skoler, hvor lærerne har team-samarbejde, og hvor man har et fagudvalg. Men meget natur/teknik-undervisning foregår på et tilfældigt grundlag, og kun nogle få lærere bruger læseplanen og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CFK) som grundlag for undervisningen.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i den undersøgelse af faget natur/teknik, som Danmarks Lærerhøjskole har udarbejdet for Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling. Delresultater af undersøgelsen blev offentliggjort i begyndelsen af 1997, men siden har forskerne gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor ti udvalgte skoler har deltaget i dyberegående interview. Hele undersøgelsen er færdig nu og udgives i rapporten 'Natur/Teknik på vej - hvorhen?'.

Første del af undersøgelsen viste, at faget er populært, og at undervisningen på de yngste klassetrin som hovedregel varetages af dansk- eller matematiklæreren. Den viste også, at lærerne savner efteruddannelse i faget.

Ikke nok samarbejde

På de fleste skoler er der stor vilje og optimisme med hensyn til at klare udfordringerne i det nye fag, men mange har problemer i planlægningen af undervisningen, der samarbejdes ikke nok lærerne imellem, og evalueringen er ikke målorienteret nok.

Mange af de lærere, der underviser i natur/teknik, har også klassen i dansk eller matematik, og lærerne benytter muligheden for at sammenkoble arbejdet i disse fag med natur/teknik. Det kan der være store fordele ved, men hvis det udelukkende er indholdet i de andre fag, der styrer arbejdet med natur/teknik, så mistes den naturfaglige sammenhæng, understreger undersøgelsen.

Forskerne foreslår, at Undervisningsministeriet tager initiativ til et supplerende materiale, der kan forklare brugen af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som kan give eksempler på formulering af årsplaner samt eksempler på, hvordan lærerne sammen med eleverne kan sætte mål for arbejdet og evaluere forløbet.

Tombola og sejlads

I rapporten om faget natur/teknik beskriver forskerne tre fagbilleder, som de kalder kasse, tombola og sejlads. Alle tre billeder indeholder både kvaliteter og problemer, og en lærer er ikke udelukkende placeret inden for ét billedet. Men meningen med fagbillederne er at give lærerne en mulighed for at finde sig selv i billederne, der så kan danne grundlag for, at man i sin egen undervisning får øje på problemer og udviklingsmuligheder.

Kasse-billedet karakteriseres ved, at læreren lægger nøjagtige årsplaner for undervisningen, der er sammensat af en række isolerede emner. Der er tale om en traditionel undervisning med et fastlagt pensum, som ikke fraviges. Kasse-billedet er karakteriseret ved orden og dermed en vis tryghed.

I kasse-billedet ser man ofte, at natur/teknik er præget af tidligere orienteringsundervisning, og indholdet er i høj grad styret af de samlinger og emnekasser, som skolen har.

Tombola-billedet karakteriseres af, at spontanitet, fleksibilitet og aktualitet har første prioritet i undervisningen. Der lægges ikke årsplaner for arbejdet med natur/teknik, og faghæftet har ingen eller kun lille betydning for, hvad der arbejdes med og hvordan. Tombola forbindes med tilfældighed - men også med uventede gevinster.

Sejlads-billedet har projektarbejde som et bærende element i undervisningen. Der lægges årsplaner for undervisningen, men de laves så fleksible som muligt, så der er plads til spontanitet i arbejdet. Sejlads-billedet er karakteriseret ved, at man sætter en kurs og holder styr på afvigelserne for at nå et mål.

I sejlads-billedet er der plads til elevernes medbestemmelse, og læreren benytter ofte logbog eller dagbog, ligesom de centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår.

Især de to første fagbilleder rummer en daglig praksis, som understreger vigtigheden af at forstærke indsatsen i faget og for fagområdet, fremgår det af undersøgelsen.

Rapporten omtaler også de lokaler og ressourcer, der bruges til faget natur/teknik, ligesom den er krydret med citater fra de interviewede lærere.

Forskerne mener, at skoleledelsen indtager en markant rolle i introduktionen af natur/teknik. Især har ledelsen to opgaver - at styrke lærersamarbejdet og derved skabe et fundament for lærerteamets arbejde med undervisningens indhold og at etablere rammer for faget og vejlede lærerne i brug og fortolkning af regler for natur/teknik.