Mandag morgen i november. Radioavisen sendte sin syvudsendelse. Jeg fik morgenmaden galt i halsen.

Tophistorien var, at hvis man troede, de såkaldte 'leg og lær'-programmer til computere var andet end leg, var man godt naiv. Angiveligt var førende pædagogiske forskere enige om, at det var et problem, at forældre i høj grad ville lægge den slags smuds under juletræet. De programmer, der var på markedet, var stort set bare en ny slags 'jeg skal skyde dig i hovedet'-spil uden mulighed for refleksion. En forsker, der oven i købet havde taletid i radioen, lagde vægt bag ordene: Han havde ti års erfaring!

Kilden til radioens behandling var et par artikler i en jysk morgenavis. Her var det ikke kun hjemmet, der risikerede at blive inficeret, men også skolerne.

'Brug maskinerne til at lave tegninger på' var budet fra en anden forsker, 'det er de gode til'.

Problemet er, at vi i folkeskolen skal rette os efter folkeskoleloven. Det vil sige, at vi skal i det mindste forsøge at integrere anvendelsen af edb i alle fagene, hvor det er relevant. Så det med at lave billeder er ikke nok.

Det virkede som om udgangspunktet for historien var forfejlet. Selvfølgelig kan man ikke sætte et femårsbarn alene hen foran en computer med et 'leg og lær'-program og regne med, at barnet kan læse efter et par timer. Men når vi giver børnene i 1. klasse deres første læsebog, er det jo heller ikke med selvstudium for øje. Ting hænger sammen i en fin balance, også når man bruger IT (informationsteknologi).

En anden skævert var den der med for meget leg og for lidt lær. Det er jo egentlig ganske interessant. Nu har jeg hele tiden troet, at leg var et godt middel til læring, ikke bare med hensyn til computere, men helt generelt. At legen var udgangspunktet og læringen resultatet. Og så får jeg at vide, at læringen er udgangspunktet, læringen er resultatet, og legen kommer ind imellem uden egentligt formål. Der er godt nok mange lærebøger, der skal skrives om, og undervisningsmaterialer, for eksempel kortspil, der skal kastes bort.

Bare fordi nogle såkaldte eksperter en kold novembermorgen fordrer, at edb-integrationen skal være på plads fra dag nul. At der ikke skal tages chancer, og at vi ikke må risikere at sætte noget i gang, hvor børnene har haft en god dag i skolen, men det faglige udbytte ikke har været måleligt.

Teoretisk makværk, der heldigvis ligger langt fra den folkeskole, jeg kender.

Lige så trist har det været at læse debatindlæg i dette blad, siden 'Lær-IT 3' blev udsendt. En har smidt skiven ud, en anden udtaler stolt, at hans ti år gamle maskine sagtens kan opfylde hans behov og så videre. Det er svært at fåøje på visionerne for en bedre skole.

Og så alligevel. Undervisningsministeren skal have ros for at have sat 'Lær-IT'-projektet i gang.

Ideen med at sende et eksemplar til alle lærere er intet mindre end fremragende. Sublimt bliver det så, når det viser sig, at skiven er fyldt med demo-versioner af undervisningsprogrammer. Det er en skam, at vores forskere fra før ikke har set disse programmer, men det bliver vel agurketid igen, og så kan det jo være, skiven er nået op på bjerget.

Man kan komme med mange tekniske indvendinger mod den måde, indholdet bliver præsenteret på. Men at det overhovedet bliver præsenteret, og så oven i købet på foranledning af vores undervisningsminister, har været det sene efterårs helt store positive overraskelse for mig. Og det skal hverken virkelighedsfjerne forskere eller negative læserbrevsskribenter ødelægge for mig. Jeg går 1998 i møde med stor fortrøsning.

Peter Hindsgaul er lærer påØsterbyskolen i Vejen.