Langtfra alle skolelederne er begejstrede for, at der bliver dannet en selvstændig faglig forening for dem. De vil hellere give den nye struktur i Danmarks Lærerforening en chance, og de tror, at det er bedst, hvis ledere og lærere er i samme forening.

Det fremgår af en interviewundersøgelse blandt 300 skoleledere, som analysebureauet Scharling Research har foretaget for Folkeskolen. Interviewene fandt sted fra den 24. til den 27. november 1997, altså før Danmarks Skolelederforening på sit ekstraordinære repræsentantskabsmøde besluttede at opsige samarbejdsaftalen med Danmarks Lærerforening og blive en selvstændig faglig forening.

Udsagnet 'I det lange løb er det bedst, at ledere og lærere er i samme forening' erklærer 54 procent af skolelederne sig enige i. 37 procent er uenige.

I interviewene, der blev gennemført per telefon, blev der også spurgt om, hvorvidt man bør afprøve den nye struktur, som blev vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres i november. Det svarede 51 procent ja til, mens 31 procent svarede nej.

Over halvdelen af skolelederne er altså tilhænger af at give den nye struktur, hvor lederne er med i en landskreds for ledere og stadigvæk kan vælge at være med i DLF's lokalkredse, en chance.

Men mange ser med skepsis på, hvad den nye struktur kan føre med sig. Et andet spørgsmål viser nemlig, at 52 procent af de spurgte mener, at vedtagelsen vil medføre en omklamring af skolelederne fra lokalkredsene, mens 30 procent ikke har den opfattelse.

Tilfreds med undersøgelsen

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, er tilfreds med, at undersøgelsen viser, at den største gruppe skoleledere ønsker, at lærere og ledere skal være med i samme forening.

- Det er vigtigt, at skolelederne har denne holdning, for lærere og skoleledere har store fælles interesser. Vi skal blandt andet arbejde sammen om at udvikle skolen og om, hvad en skoleleder skal kunne, og hvordan ledernes vilkår ser ud. En skoleleder skal være en god pædagogisk leder og skal derfor være uddannet lærer. Hvis lederne har deres egen organisation, er jeg bange for, at det fører til, at kravet til deres uddannelse ændres. Det vil gå ud over folkeskolen.

Kig nøje på modellen

Anni Herfort er også glad for, at skolelederne vil give DLF's nye struktur en chance.

- Det er dejligt at høre, at så mange vil prøve modellen af, også fordi kongressen virkelig var indstillet på at få den til at fungere. Når de lokale ledernetværk begynder at fungere, vil endnu flere blive tilfredse. Derfor håber jeg, at den enkelte skoleleder vil kigge nøje på indholdet af modellen, siger hun.

Skoleledernes generelle holdning til, at det er bedst, at ledere og lærere er i samme fagforening, kommenterer Anni Herfort sådan:

- De fleste har en forståelse for, at udviklingen af skolen og selve arbejdet, det gør vi bedst sammen.

Rigtig beslutning

Formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, har selv været tilhænger af, at ledere og lærere bliver i samme forening. Han er derfor ikke overrasket over undersøgelsens resultater, siger han. Men han mener alligevel, at det er en rigtig beslutning, der blev truffet på Danmarks Skolelederforenings repræsentantskabsmøde.

- Jeg har netop stået for, at lærere og ledere skulle blive sammen. Jeg har kæmpet for, at vi skulle kunne blive i Danmarks Lærerforening, fordi ledere og lærere hører sammen. Men jeg synes ikke, at vores ændringsforslag (om at opkræve ledernes kontingent centralt, redaktionen) drejede sig om en detalje, sådan som nogen har beskrevet det. Hvis man havde vedtaget forslaget, så havde man imødekommet os som mindretal, så vi kunne have fået en tættere tilknytning til en landskreds og dermed fjernet os fra lokalkredsen. Vi kunne ikke komme igennem med vores politik, derfor måtte vi gå.

-Du opfatter altså dannelsen af en selvstændig lederforening som et nederlag for din politik?

- Ja, det gør jeg, og det sagde jeg også på repræsentantskabsmødet. Vi opnåede ikke at løse den opgave, som vi fik pålagt, og det måtte vi så tage konsekvensen af og tilpasse Danmarks Skolelederforening til situationen.

Jan Kaare er freelancejournalist

Interview

Scharling Research-undersøgelsen bygger på 300 gennemførte interview. De spurgte er udvalgt tilfældigt fra Den Danske Skolehåndbog 1997. De er dog blevet screenet, så der er sket en fordeling mellem skoleinspektører, viceskoleinspektører og afdelingsledere. Desuden er telefonnumrene valgt ud fra en bevidst geografisk spredning.

Scharling Research ringede til 559 telefonnumre, før det lykkedes at komme i kontakt med de 300 skoleledere. Det giver en svarprocent på 55. Årsagen til, at forholdsvis mange er forsøgt kontaktet, uden at det er lykkedes, forklarer Scharling Research med, at undersøgelsen er blevet gennemført i løbet af kort tid, og det derfor ikke har været muligt at ringe igen flere dage senere eller ugen efter.