Nu har en af eleverne lige fortalt mig, hvad 'downloade' betyder. Jeg troede ellers, at det havde noget med fodbold at gøre, siger en yngre lærerinde over frokosten i lærerværelset på Karrebæk skole.

Situationen er et eksempel på, hvordan lærerrollen har ændret sig, siden alle klasser og faglokaler på skolen blev koblet på det globale Internet med en maskine per fem elever.

I dag er det ofte børnene, der fortæller lærerne, hvordan man surfer og 'downloader' materialer og information via pc'en. Eleverne bruger netadgangen flittigt både i undervisningen og i frikvartererne.

Derimod er det stadig kun et fåtal af lærerne, der indarbejder brugen af nettet i deres undervisning. De to, der er mest hjemme i brugen af nettet, er skolens datavejledere.

Forklaringen er, siger flere af skolens lærere til Folkeskolen, at der ikke har været et kursustilbud, som var dybtgående nok.

Lærerne har fået undervisning i Internettet i i alt fem timer, og det er langt fra tilfredsstillende, mener de.

Derfor udnyttes World Wide Web i dag stort set kun af eleverne, som har brugt lær selv-metoden. En undersøgelse foretaget blandt 110 elever i 8.-10.-klasser i slutningen af skoleåret 1996-1997 viser, at over 60 procent har brugt Internettet til deres projektopgave.

Over 60 procent siger samtidig, at de er på nettet mellem en og tre gange om ugen. Eleverne bruger ofte Nettet som første søgemulighed, når de bliver bedt om at finde information om et emne.

Ping pong

Eleverne er foran lærerne, når det gælder brugen af nettet. Det betyder, at der danner sig nye mønstre i undervisningen. Jeg er for eksempel blevet bedre til at inddrage elevernes egne ressourcer, også fordi jeg ikke selv kan nå at sætte mig ind i alting på informationsteknologi-området, siger Søren Skou, datavejleder. Han giver dette eksempel:

På et multimediehold har nogle elever fået til opgave at indsamle en teknisk viden, som læreren ikke selv har. Det drejer sig om at undersøge, hvordan man laver interaktive valgmuligheder i multimedieprogrammer.

En anden gruppe skal selv lære og derefter undervise de øvrige elever i, hvordan man opretter en hjemmeside på Internettet.

- Undervisningen foregår efter nye spilleregler. Vi bliver i mange situationer fuldstændig ligestillede med eleverne. Det giver et pingpong-samspil, som vi ikke havde før, siger Søren Skou.

Er det alle lærere, der kan leve med den situation?

- Nej, det er ikke lige nemt for alle. Det kommer an på, hvilken type lærer du er. For nogle er det en lettelse, for andre kan det godt give konflikter. For eksempel om det er læreren eller eleven, der bestemmer, hvornår og hvordan der skal surfes, siger han.

Anatomi på nettet

Elevernes interesse for Internettet har kastet skolen ud i en række etiske og moralske problemstillinger. Eleverne har for eksempel ikke været langsomme til at finde sex-siderne på nettet.

Som Søren Skou formulerer det, behøver biologilærerne ikke længere bekymre sig så meget om, hvordan de skal undervise børnene i kvinders anatomi.

Adgangen til nettets mere pornografiske informationer har givet anledning til diskussioner i lærerkollegiet og skolebestyrelsen.

- Eleverne har fået klare signaler om, at vi ikke gider have det der, ligesom vi heller ikke vil have, at de tager pornoblade med i skolen, siger skoleleder Kurt Eriksen.

Han har blandt andet været på rundtur i klasserne for at fremlægge skolens holdning. I dag er søgningen på sex-siderne svundet ind til næsten ingenting, og skolen regner ikke med, at det bliver nødvendigt med 'elektroniske barnepiger', som man for eksempel bruger i USA.

- De mindste børn søger slet ikke på sex-siderne, og de større har set det, de skal se, siger Søren Skou.

Også pigernes 'chat' i snakkegrupperne på nettet kan godt ligge på et niveau, hvor eleverne på Karrebæk Skole ikke skal være med, mener han.

'Her bliver det lærerens rolle at være rådgiver og sætte tingene på plads. Når man kan finde så mange forskellige informationer på nettet, er det vores job at lære ungerne at skelne mellem de gode og dårlige ting, også når det gælder politisk propaganda', siger han.

Vil ikke hjem

Karrebæk-børnenes begejstring for nettet har foreløbig kostet skolen mindst de 60.000-70.000 kroner i drift og vedligehold, som Kurt Eriksen har skaffet via en EU-bevilling.

Indtil skolen for nylig gik på Sektornettet, har samtaleudgiften ligget på mellem 5.000 og 6.000 kroner i kvartalet og abonnementsafgiften på i alt 12.000 kroner.

Opkoblingen til Sektornettet sker via kommunens netværk, og der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan skolernes udgifter til brug af Internettet skal fordeles.

Men brugen af informationsteknologi vil kunne mærkes på budgettet. I dag er eleverne så glade for skolens pc'er, at de ikke vil gå hjem efter skoletid.

Både fordi de bruger skolen som en slags gratis Netcafé, og fordi de har et meget højt ambitionsniveau, når det gælder skriftlige opgaver. De skal sættes op og layoutes, så det ser professionelt ud.

- Skoletid og fritid er begyndt at flyde sammen for børnene. De bliver på skolen, fordi de har lyst, fortæller Søren Skou.

Derfor arbejder skoleleder Kurt Eriksen nu på at oprette et studieområde med tilsyns- og hjælpefunktioner. Det dyre isenkram skal overvåges samtidig med, at børnene får den hjælp, de har brug for.

Indtil videre passer eleverne dog godt på maskinerne. Kun enkelte drengestreger er med til at gøre livet surt for især de lærere, som ikke er så gode til at håndtere informationsteknologien.

- Blandt andet er der en elev, som omdøber ikonerne i Windows-fladen, så de åbner andre programmer, end man regner med. Der er en anden, som bytter om på tasterne. En af de skrappe er i stand til at slette og flytte styrefiler i Dos-styresystemet.

- Endelig har vi også nogle, som henter hele spil ned fra nettet og lægger dem på vores server, hvor de fylder godt op. Det har vi nu lukket af for, fortæller Søren Skou.

Trods alle besværligheder er nettet en klar fordel for eleverne i den lille landkommune, mener han.

- De er ikke længere kun beboere i Karrebæk, men borgere i den globale landsby, siger Søren Skou.

Helle Baagø er freelancejournalist.

Piloter med Pentium

IT-udviklingen (informationsteknologi) på Karrebæk Skole startede for to år siden, da Næstved Byråd besluttede, at kommunen skulle være foregangskommune på IT-området.

Som et led i planen blev Karrebæk Skole og en af byskolerne i Næstved koblet på det såkaldte Næstved Net og udnævnt til pilotskoler. Skolerne blev forsynet med så mange nye Pentium-maskiner, at der var en maskine per fem elever og en per faglokale. Klasseværelserne blev kablet, så maskinerne kunne 'tale sammen', og hver klasselokale fik adgang til Internettet.

Fra påskeferien i 1996 har systemet været forsynet med Windows 95, relevante undervisningsprogrammer og netadgang.

Samtidig arbejder skoleleder Kurt Eriksen og et par lærere nu med i et EU-projekt, der hedder 'Web for schools', ligesom der også er planer om at tilslutte sig Kidlink (se artiklen om Kidlink side ??).

Samtlige lærere gennemgår gruppevis i løbet af det næste år et særligt fjernundervisningskursus med titlen 'Skolesamarbejde over Datanet'.

Det er udviklet af Danmarks Lærerhøjskole og baseret på software fra Lotus Notes. Lærerne skal blandt andet undervises i, hvordan man håndterer elektronisk post og samarbejder med andre skoler via nettet.

Karrebæk Skole har 300 elever og 25-30 lærere.

Skolens hjemmeside på nettet:

http://home1.inet.tele.dk/karrebak