Lærerne Mais Fencker og Sille Hviid har sat melodi til deres budskab til Antorini.

Lærer sætter melodi til reform-budskab

"Det er aldrig set før, godt at Antorini tør", lyder den sarkastiske tone i en video lavet af en lærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnene skal flytte ind på skolerne, kvaliteten rager lærerne en skid og skolegården kan måles op med lineal. Det er nogle af budskaberne i sangen lavet af Mais Fencker fra Kildegårdskolen i Herlev.

"Nu skal alle aktiveres, alle børn skal indlogeres. Folk og fæ skal inkluderes. Det er moderne tider", bliver der sunget i omkvædet. 

Mais Fencker er musiklærer og blev af sine kolleger opfordret til at lave en sang om folkeskolereformen. Sammen med en anden lærer brainstormede hun på emnet og udviklede en tekst.

"Vi har talt rigtig meget om, at lærerne ofte bliver sat i en offerrolle. Jeg ville gerne lave et humoristisk indslag, der går væk fra det hykleriske. Det synes jeg faktisk også er lykkedes meget godt", siger Mais Fencker.