Forhandlingerne om skolereform er blevet til en studiekreds
Forhandlingerne om regeringens vidtgående udspil til en folkeskolereform har udviklet sig til en studiekreds, der skal gøre forligskredsen klogere, inden de egentlige forhandlinger går i gang. Eller trække tiden til, der bliver udskrevet valg.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lad os begynde med det, der er bred enighed om, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på det første møde i forligskredsen i januar. Nemlig inklusion.
"Men selv om der er bred enighed om, at vi skal have flyttet nogle af pengene fra specialundervisningen over i normalskolen, så er det en svær øvelse. Der skal efter vores mening også følge en særlig støtte med", siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.
Temamøder i stedet for forhandlinger
Blandt andet fordi det er en svær øvelse, er forhandlingerne blevet lavet om til temamøder. I sidste uge fortalte en repræsentant fra KL således om specialundervisning. Oplæget tog tre kvarter, og der var kun afsat en time til mødet, så der var ikke meget tid til spørgsmål og debat.
Og i dag forelæste forskningschef i VIA University College Andreas Rasch-Christensen om, hvordan elever med særlige behov kan rummes i den almindelige undervisning.
I næste uge kommer der repræsentanter fra to kommuner. De vil fortælle om inklusion i praksis.
"Det er for, at vi kan blive klogere", siger Christine Antorini om temamøderne.
Alle holder vejret og venter på, at valget bliver udskrevet, fortæller kilder på Christiansborg.
Lige meget, om den nye undervisningsminister efter det nært forestående valg hedder Tina Nedergaard eller Christine Antorini, skal der gøres noget ved specialundervisning. Den er for dyr for de økonomisk pressede kommuner. Det er alle enige om. På Christiansborg og i KL.
