"Hvad er i grunden dansk måltidskultur?", spørger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson, da Folkeskolen spørger hende, hvad hun tænker om, at 2-3 procent af madkundskabslærerne i forskningsrapporten 'Madmæssig Mangfoldighed i Madkundskab' har fortalt, at de kun mener, man skal undervise i dansk madkultur. 

"Som underviser i madkundskab er det min overbevisning, at vores tilgang skal have det brede, positive sundhedsbegreb. Det giver et afsæt, der ikke er begrænsende og skaber rum for kreativitet og diversitet og en bedre forståelse for mad- og måltidsvalg. Når - heldigvis, i min optik - få undervisere svarer, at de kun ser sig udelukkende forpligtede på at undervise i dansk madkultur, så mener jeg, at det er for snævert", siger hun.

Men hun mener, at det er op til den enkelte at finde den rigtige vej ind i faget. 

"Det er en absolut misforståelse og mangel på viden, hvis du spørger mig. Men jo ikke ulovligt. Vi har mål at følge, men metoden, vi vælger, er stadigvæk fri. Derfor er der også mange andre dispositioner i forhold til den madmæssige mangfoldighed, der kan give anledning til diskussion. For den er et brændpunkt".

Kan man fx undervise uden at bruge kød? Eller måske rent vegansk? Kan man som muslim eller jøde være censor eller eksaminator og fravælge at smage på maden ved prøven? Må man undervise i madkundskab, hvis man har en spiseforstyrrelse eller have diabetes? Hvor går grænsen for, hvem der må undervise i madkundskab? Er der en grænse? spørger hun.

"Min grænse går, når det begrænser og indoktrinerer. For madkundskab handler om at give eleverne viden nok til selv at kunne træffe begrundede, bevidste valg i og omkring mad. Deres valg. Ikke vores. Og derfor må vi formidle så bredt, varieret og omfattende og neutralt, som det overhovedet er os muligt", siger formanden.

Ikke til at finde en dansk restaurant

Tilbage til det med den danske madkultur så peger Lone Carlson på, at vi igennem tiderne altid har fundet inspiration i andre landes køkkener.

"Vi har altid leget med det eksotiske, hvis vi havde råd. Og at finde en restaurant, der udelukkende producerer danske retter, er nærmest en umulighed i dag".

Da hun selv for nylig fik besøg af sin nye svigerdatter fra Belgien, serverede hun stegt flæsk med persillesovs og rødgrød med fløde. 

"Men hvis vi kigger ud på middagsbordene i de små hjem, så tror jeg, at vi vil finde langt flere retter, hvis oprindelse langt fra er danske. Pasta, pizza og burgere er højt på top 10 i børnefamilierne. Sushi og poké bowls er også lækkerier langt fra det oprindeligt danske. Og noget, som børnene gerne vil lave, når de har madkundskab".

De officielle kostråd opfordrer til, at vi får langt flere bælgfrugter. 

"Det kræver vitterligt, at jeg må lægge mig i selen for at opnå 100 gram om dagen. Men hvis jeg indtænker især de arabiske landes madkultur i min hverdag, så bliver det noget nemmere at indfri". 

Gule ærter, grønlangkål og brunkål er også alle retter, som er rodfæstede i den historiske danske madkultur, men det tror hun ikke, der bliver serveret meget af for børn, heller ikke i madkundskab.

"Noget af årsagen til det er, at simremaden tager tid, og det er en mangelvare i madkundskab. Og de madkundskabslærere, som har de danske retter naturligt i deres repertoire, er nok på vej på pension, og jeg tvivler på, at det er dem, der vil bevare den dansk madkultur så uspoleret og upåvirket som muligt".