Hvad Finland lærte os

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Østby Skole i Haderslev har været i Finland for at se, hvorfor finnerne får så gode resultater i Pisa-test. Skoleinspektør Johnny Thomhav har sammen med skolens lærere fulgt undervisningen i Ussikaupunki, mens seminariestuderende har overtaget hans skole.

Var der tydelige forskelle mellem de finske skoler og de danske?

»Ja, for pokker. Teamsamarbejde havde de slet ikke noget af. Og man kunne ikke undgå at lægge mærke til, at deres børn er meget stille. Støjniveauet er væsentligt lavere, end vi er vant til. Det var også spændende at se, hvor meget de gjorde ud af specialundervisningen. Hvis en elev havde svært ved noget, blev han med det samme taget ud af et specielt korps og fik særlig undervisning, til han kunne komme tilbage i klassen«.

Hvad var det mest overraskende?

»Lærernes status! De finske lærere har en helt anden respekt i samfundet. Det er ikke, fordi de får højere løn, men fordi deres undervisningsminister og børnenes forældre taler om skolen og lærernes arbejde på en anden måde. Det er ikke som herhjemme«.

Hvorfor får de så gode resultater i Pisa?

»De grinede selv meget af det. Dels handler det om, at forældrene går meget op i, at børnene kan læse, inden de kommer i skole. Der er en utrolig forældreopbakning. Dels sagde de, at det handler om, at det finske sprog er utrolig nemt at læse og skrive, fordi det er logisk. Bogstaverne siger kun én lyd. Vi fik i øvrigt også det indtryk, at de slet ikke testede mindre elever, som havde svært ved det. Det mente de ikke, at der var grund til«.

Hvad har I fået med hjem?

»Vi er kommet tættere på hinanden som lærerkollegium, har fået et fantastisk løft i teamsamarbejdet. Og så har det affødt en masse spørgsmål, som vi arbejder med. Vil vi have den ro, de har på gangene? Kan vi få råd til at købe alle de bøger, de har? Og kunne der være noget at hente i deres specialundervisning?«

pai@dlf.org