Forskning

Christian Christrup Kjeldsen, pædagogisk sociolog, dr.phil.
Christian Christrup Kjeldsen, pædagogisk sociolog, dr.phil.

Forsker: Udvikl en ny test, eller gå over til stikprøver

De nationale test så ud til at være testenes Rolls-Royce, men det forspring har vi sat over styr, siger dr.phil. Christian Christrup Kjeldsen. Han mener, vi skal droppe skyttegravskrigen og lære af egne og internationale erfaringer.

Publiceret
Christian Christrup Kjeldsens læsning på tværs af de europæiske lande er, at der er en ensretning i gang. »Man lærer af hinanden, og man lader sig inspirere af Pisa, Timss og Pirls. Vi har været i front, men er blevet overhalet indenom, og vi kan gøre det så meget bedre, fordi vi har erfaringerne«.
Christian Christrup Kjeldsens læsning på tværs af de europæiske lande er, at der er en ensretning i gang. »Man lærer af hinanden, og man lader sig inspirere af Pisa, Timss og Pirls. Vi har været i front, men er blevet overhalet indenom, og vi kan gøre det så meget bedre, fordi vi har erfaringerne«.

HVOR VED HAN DET FRA?

Pædagogisk sociolog Christian ChristrupKjeldsen har i en lang årrække forsket i emnerrelateret til skolen. Han har en dr.phil. fra »Education andCapabilities« ved Bielefeld Universitet. Han er viceinstitutlederfor forskning ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af NationaltCenter for Skoleforskning. Oprindelig uddannet folkeskolelærer medlinjefag i musik og fysik/kemi.

Han har gennem årene gennemført en del international komparativforskning i større EU-projekter. Han er meget involveret i IEA(International Association for the Evaluation of EducationalAchievement), der arbejder på at forske og forbedre læring igrundskolen i hele verden. Her er han dansk repræsentant i denbesluttende generalforsamling og er valgt ind i IEA's »StandingCommittee«. Han er overordnet ansvarlig for gennemførelsen af dedanske internationale studier Timss, Pirls, ICCS og ICILS ognational forskningskoordinator for Timss i Danmark.

FORSKERENS BUD PÅ TEST I DANMARK

Christian Christrup Kjeldsen er grundlæggende for test i skolen,men ikke som de nationale test er i dag. Han ser to muligheder: 1)Udvikl nye landsdækkende test for alle elever uden det fuldtadaptive princip og med mere interessante og interaktive opgaver,som gennemføres i alle fag med meget større mellemrum og iskiftende rækkefølge og med tilbagemeldinger i forhold til elevensog klassens forudsætninger. Eller 2) Gå over til at følge med pånationalt niveau ved stikprøvebaserede test på cirka hver tiendeelev, som så kan være mere omfattende, i alle fag, men med størreintervaller og på skift, og derudover lade forskere og praktikereudvikle og blåstemple en buket af diagnostiske, faglige test, somlærerne kan bruge i dagligdagen.

International udvikling af test

Internationalt er der flere fora, hvor der bliver samarbejdet omog udviklet på test og evaluering:

Flip-samarbejdet begyndte i 2017 som etnonprofitsamarbejde mellem forskere i Frankrig, Luxembourg, Italienog Portugal for at finde løsninger på udfordringer med digitalbedømmelse. Siden er mange andre lande kommet med, deriblandt ogsåDanmark.

Timss og Pirls bliver gennemført af IEA(International Association for the Evaluation of EducationalAchievement), som har testet i læsning og matematik siden 1959. Idag deltager mere end 60 lande i IEA's store studier Timss ogPirls. IEA udvikler løbende på sine test på forskningscentre påuniversitetet i Boston og et forskningscenter i Hamborg og afholderårlige møder, hvor forskere kan udvikle og lære af hinandenserfaringer.

Pisa bliver udviklet og gennemført af OECD, somhar gennemført test i læsning, naturfag og matematik siden 2000,senest 79 lande. Også her forskes der og arbejdes på tværs aflandene med at udvikle test og evaluering, og med hvordan man kanbruge resultaterne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark kan man enten være for eller imod de nationale test, og det er en indædt kamp. Hvorfor kan man ikke være for test, men mene, at vi kan gøre det langt bedre end med de nationale test? spørger viceinstitutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen. Han savner den midterposition, der er naturlig i de mange internationale fora om test, han deltager i.

»Når jeg sidder sammen med forskere fra Østrig, Frankrig og USA i et telt i Agadir til konference om en international test, er der en fælles interesse i udviklingsarbejde. En åbenhed og nysgerrighed i forhold til, hvordan vi kan gøre det bedre. Det savner jeg virkelig i diskussionen herhjemme. Her er man for eller imod. Udviklingen af testene foregår samtidig under stort hemmelighedskræmmeri, og selv forskning i testene bliver vanskelig af den grund«.

»At udvikle onlinetest med en adaptiv struktur til et helt skolesystem, det var, da de blev skabt, ideen om en Rolls-Royce. Men jeg er ikke sikker på, at vi fik en Rolls-Royce. Man satsede stort og fik det op at køre, men man har ikke været åben over for at rette fejl og at videreudvikle dem i samarbejde med andre lande. Og så er vi blevet overhalet indenom«, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Årsagen til lukketheden mener Christian Christrup Kjeldsen udspringer af to ting. Dels betyder det adaptive princip i testene, at man bliver nødt til at holde opgavebanken hemmelig.

»Det kan afstedkomme en lukkethedskultur, hvor ikke engang forskningen kan komme ind og bidrage og følge med. Det er helt anderledes åbent i alle de store internationale undersøgelser. Få dage efter Pisa-præsentationen kan alle interesserede hente de anonymiserede data ned - også svarmønstre på de enkelte opgaver. Herhjemme kan vi ikke engang som forskere få adgang til data for svarmønstre bag de nationale test. Så er det svært at udvikle og i øvrigt bruge de korrekte statistiske metoder til at tage højde for usikkerhed på målingen«, siger forskeren.

Dertil kommer, at der ikke politisk er blevet reageret, da man opdagede de store problemer med måleusikkerheden.

»Det er jo velkendt stof, at der er store problemer, men det har ikke ført til gennemgribende forandringer. Man har negligeret udfordringerne i stedet for at tage tyren ved hornene. Det er lidt nedtrykkende, at man i en international sammenhæng oplever åbenhed over for de udfordringer, der er med at udvikle gode prøver og test, og at man så i egen hjemlige andedam blandt både forskere og politikere støder ind i lukkethed og to fløje, hvor det handler om enten at skrotte dem totalt eller fortsætte uforandret«, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Fordelene ved den form er, dels at man har brug for at udvikle langt færre opgaver, dels at lærerne nemmere kan se, hvilke opgaver eleverne har fået, og dermed forstå, hvor eleverne har udfordringer.

Tilbagemeldinger, der giver mening

Powered by Labrador CMS