Tag endelig æbler fra haven med, hvis I ikke selv bruger dem derhjemme.

Denne lille tale høres overalt i landets hjemkundskabslokaler i denne efterårstid. Hjemkundskabsbudgettet tåler altid et tilskud udefra. Hyld- og hybenplukning indgår også på mange skoler, hvor en efterårstur udenfor bliver forenet med madlavning.

»Vi har knap syv kroner per elev per gang til madlavning i alt 278 kroner per elev om året. Det vil sige, at vi overskrider budgettet i dag, hvor vi laver madpandekager og æblesnitter. Men vi har sparet tidligere, fordi vi har bagt gærbrød mange gange og lavet grøntsagssuppe én gang«, fortæller Ida List Larsen, der er hjemkundskabslærer på Holbergskolen i Kø­ben­havns nordvestkvarter.

De første gange eleverne har hjemkundskab, bager de brød. Grunddejen skal slås fast, så eleverne kan huske den, men den bliver brugt forskelligt. De har bagt brød, pizza og grizzinier af dejen, og mens grunddejen er blevet udenadslære og en fornemmelse i fingrene, har klassen sparet lidt op til de næste gange.

»Vi prøver at lave maden fra basis. Vi vil have en høj kvalitet, men det er da svært at forene de krav med budgettet. Som lærer er det ikke sjovt at skulle hutle sig igennem, men der skal altså være boller på suppen i overført betydning«, siger Ida List Larsen.

Hjemkundskabslærerne planlægger sam­­men, prioriterer hårdt og prøver at købe stort ind af nogle varer til skabene og til skolens store fryser i kælderen.

Af de knap syv kroner til en 6.-klasse-elev skal der også købes karklude, rengøringsmiddel og opvaskebørster. Hvis et fad går itu, bruges pengene også til at erstatte dét. Større indkøb kan man søge inventarkontoen om, men hvis håndmikseren går i stykker, kan det være nødvendigt at piske med håndkraft, indtil der er råd til en ny.

I 7. klasse er der ti kroner per gang per elev, men de har så kun hjemkundskab tyve gange i alt på et år.

Et fag at leve og overleve på

»Vi går op i, at maden skal smage godt. Eleverne skal røre, snuse og mærke råvarerne, og de skal have tid til at nyde maden. Vi vælger at lave lødig mad, vi bruger flere grøntsager end før, og kød er tilbehør«, siger Ida List Larsen.

»Men nu skal eleverne jo heller ikke overleve af maden her. De har madpakker med. Hvis dette skulle være et rigtigt måltid, ville der ikke være penge nok«.

Er der råvarer i overskud, går de videre til en anden klasse. Eleverne får aldrig noget med hjem, og der bliver aldrig smidt mad ud, men det er jo også et signal til børnene, understreger Ida List Larsen, der mener, at idræt og hjemkundskab er nogle af skolens vigtigste fag.

»Selvfølgelig er de mere intellektuelle fag også vigtige, men det er nu hjemkundskab og idræt, eleverne skal leve og overleve på senere«.

Selv er hun ikke uddannet hjemkundskabslærer. Hun har biologi og formning som linjefag, som det hed i 1984, da hun blev lærer. Skolen har fem lærere, der underviser i hjemkundskab. To har linjefag i det, én er uddannet kok og lærer. Ida List Larsen har altid undervist i hjemkundskab.

»Det er et berigende fag. Der er plads her, og der er altid noget, der lykkes i hjemkundskab«.

Ikke råd til elevindkøb

Eleverne bliver undervist i varekendskab, men det er efterhånden sjældent, de selv får lov til at købe ind. Det tager for lang tid, og de køber for dyrt og for dårligt.

»Vi har aldrig rene teorilektioner. Der skal helst være plads til både teori og praksis, til at tale om mad i andre lande eller se en video om ernæring, mens maden bliver færdig. Indimellem læser jeg også en historie for eksempel om kartoflen«, fortæller Ida List Larsen.

Hun giver sjældent eleverne en helt fast opskrift, for de skal lære fornemmelsen for, hvad de kan gøre med råvarerne, og de skal selv vurdere, hvad de vil i deres gruppe. I 7. klasse får eleverne mulighed for selv at bestemme, hvad de vil lave, eller de får nogle råvarer og skal så selv finde ud af, hvad de vil bruge dem til.

hlauritsen@dlf.org