Fra cirka seks til tyve kroner. Så meget kan beløbet til madlavning svinge per elev per gang i hjemkundskab på landets folkeskoler, og de fleste ligger nok nærmere imellem seks og ti kroner. Men lærerne bruger deres fantasi. Brændenældesuppe, middelaldermad af gratis urter fra skoven og marken og æblekage af nedfaldsfrugt supplerer budgettet.

»Vi bager julesmåkager én gang, og det giver måske råd til flæskesteg den næste gang«, fortæller Lise-Lotte Bønnelycke fra Mosedeskolen i Greve.

På de fleste skoler dækker beløbet over både råvarer og rengøringsmidler og til dels pander og gryder. Derudover kan man søge inventarkontoen.

Forbrugerinformationen foretog i sommer en mindre rundringning til to skoler i hvert amt. Den viste, at skolernes budget svingede fra fire til tyve kroner, men de fire kroner skyldes nok en misforståelse. Skolen svarede på beløb per lektion, ikke per gang.

»Jeg blev lidt mismodig, da jeg så Forbrugerinformationens lille undersøgelse om, hvor få penge nogle skoler har, men det er svært at undersøge, da man skal vide, hvad beløbene skal dække«, siger Sonja Nørby, formand for Hjemkundskabslærerforeningen.

Hun anbefaler, at man deler budgettet op i rene madpenge og supplerende indkøb.

Viceskoleleder Elsebeth Hansen fra Ansager Skole siger, at beløbet til madlavning netop er steget lidt efter at have stået stille i nogle år.

»Vi kan godt lave lødig mad og leve op til dét, vi skal for pengene, men vi kan ikke bruge nye spændende råvarer som for eksempel eksotiske frugter. Det er der ikke råd til«, siger hun.

Flere oplever, at interessen for faget er stigende. På Hald Ege Skole i Viborg har man for eksempel i mange år haft elever, der går til afgangsprøve i hjemkundskab.

Formand for Hjemkundskabslærerfor­eningen, Sonja Nørby, fortæller, at den stigende interesse betyder, at næsten alle seminarier nu har faget.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere hos Forbrugerinformationen på www.fi.dk