Spot

Mød sprogkollegaer fra hele landet

Hvad siger du til muligheden for faglig inspiration, work-shops og erfaringsudveksling med andre sprogfagsinteresserede fra hele landet? Hvis det er noget for dig, kan du kvit og frit tilmelde dig Det Nationale Center for Fremmedsprogs nye netværk for resursepersoner i sprogfagene.

Netværket er for dig, der enten er sproglærer, vejleder, konsulent eller koordinator med fokus på fremmedsprogene i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne. Det første møde bliver afholdt i Kolding den 19. marts. Programmet byder blandt andet på en workshop om digitale redskaber og AI i sprogfagsundervisningen.

Mere information og tilmelding på ncff.dk