Dette indlæg er nr. fem i rækken – du anbefales at læse de tidligere indlæg, som ligger under links.

Dette indlæg omhandler hvad jeg kalder for NEJ HAT og JA HAT. Først serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

På illustrationen (se grafik) i The Pit fremgår ordene ”NEJ HAT” og ”JA HAT” i elevens læreproces. Betydning for eleverne undersøges i det følgende indlæg:

På illustrationen for The Pit, fremgår ordene ”NEJ HAT” på vej ned i The Pit, og ”JA HAT” på vej op af The Pit. Et opslag på ordet ”nejhat” i Den Danske Ordbog (DDO, 2016) viser ”være negativ; fokusere på det negative ved noget” mens opslag på ordet ”jahat” giver forklaringen ”være positiv; fokusere på det positive ved noget”. Der foreligger en præmis; at eleverne bliver ”negative” og har modstand mod læring i starten af læreprocessen. Samtidig er målet ifølge illustrationen, at eleverne i processen ændres til at blive ”positive” og fokusere på det ”positive”. Her vil jeg problematisere negativ/positiv dualismen, at der er modstand mod læring som præmis, og at der ikke stilles spørgsmålstegn til hvorfor.

Rømer (2006) beskriver, at modstand mod læring kan forstås på flere måder:

• Modstand mod et specifikt læringsindhold i en konkret situation
• Modstand mod læring forstået som en simpel kausal figur, hvor man anskuer modstand som en fejl der skal repareres, omtalt som apparatfejlsmodellen
• Modstand mod læring som er knyttet til individets forsvarsmekanismer, hvor der psykologiseres så forsvarsværkerne kan overvindes med terapilignende situationer.

I The Pit er forståelsen af modstand mod læring udtryk for en simpel kausal figur og knyttet til individets forsvarsmekanismer, idet modellen forudsætter negativitet, og at elever skal gennemleve negative følelser og anvende de rigtige løsningsstrategier, så de kan blive positive og komme op af The Pit.

På den ene side kan det være udtryk for en fordel, at eleverne lærer at det er naturligt, at læreprocessen kan være ubehagelig, og at der er en vej ”op”, så de kan komme videre. På den anden side sættes det som en præmis, at eleverne i deres læreproces skal opleve ”negative” følelser, og transformere mod ”positive”. Det er altså eleven som skal transformere sig selv i læreprocessen – fra ”negativ” til ”positiv”. Det er en selvfølgelighed, at det er eleven, som skal ændre sig i læreprocessen. Ansvaret ligger alene hos eleven.

Her vil jeg problematisere, at der anvendes en tilgang som forudsætter, at eleverne skal gennemleve følelser som ”irriteret”, ”sur”, ”ked” og ”forvirret”. Det kalder på nogle etiske overvejelser og spørgsmål i forhold til det rimelige i, at man forudsætter og fremmer sådanne følelser hos eleverne. Illustrationen har en overskrift ”LÆRINGSUDFORDRING PITTEN” hvor udfordringen henviser til følelser i læreprocessen fremfor hvad der skal læres. Hvad kan formålet være? Dette vil jeg undersøge i næste indlæg.

Næste indlæg ”Elever i The Pit 6: Galvanisering”

Om menneskesyn, resiliens og faktorer som får betydning for modellens anvendelse

Links:

https://www.folkeskolen.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

https://www.folkeskolen.dk/603696/elever-i-the-pit-3-tilblivelsen-af-the-pit

https://www.folkeskolen.dk/603709/elever-i-the-pit-4-imperativet-kravet-om-det-rette-mindset