Tine Tychsen (DI), Dorte Lange (DLF), skoleleder Rasmus Tolstrup og socialdemokraternes undervisningsordfører Jens Joel var meget enige om, at der er brug for mere frihed og tid, hvis praksisfaglighed for alvor skal kunne leve i skolen

Debat: Vi skal fjerne regler, der står i vejen for praksisfaglighed

Hvis man fjerner de snærende regler, giver det mulighed for at lære os noget helt nyt, lød det tirsdag fra både politiker og praktikere på en konference om praksisfaglighed.

Publiceret Senest opdateret

Lærer Steven Mogensen modtog uden sammenligning dagens største bifald, da han tirsdag holdt oplæg på konferencen ’Praksisfaglighed i Praksis’ arrangeret af Tænketanken Dea og Eva.

Steven Mogensen underviser i håndværk og design, biologi og matematik på Peterskolen i Rønne, og hans undervisning er et klasseeksempel på, hvordan en praksisfaglig tilgang på tværs af fagene skaber motivation, fællesskab, nysgerrighed og læring på et helt nyt niveau.

Men hvorfor gør alle lærere så ikke bare som ham?

Det kom der bud på i den afsluttende paneldebat mellem socialdemokraternes undervisningsordfører Jens Joel, næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, Tine Tychsen Philips fra DI og skoleleder på Glostrup Skole Rasmus Tolstrup.

Ifølge den socialdemokratiske ordfører bør der sættes ind mange steder.

”Selv om vi har helt exceptionelt dygtige undervisere i skolen, så er der nogle ekstra ting, der skal til, for at vi kan lykkes med at få praksisfagligheden ind. Vi skal have nogle ’visiting stars’ i form af fx håndværkere, musikere. Vi skal investere i ordentlige faglokaler med maskiner, man kan slå sig på, og sidst men ikke mindst flere lærere med forskellig baggrund. Jo flere tømrere, vi får ind på meritlæreruddannelsen, som ved, hvordan der dufter i værkstedet, jo bedre”, lød det fra Jens Joel.

Han understregede, at det er vigtigt at holde fast i, at der er praksisfaglighed, som er den virkelighedsnære undervisning i alle fag, og så er der de praktiske fag, som har værdi i sig selv og ikke bare skal ses som en krykke for fx matematik.

Skoleleder Rasmus Tolstrup roste lærer Steven Mogensens undervisning og påpegede, at det er vigtigt at tilføje, at der også er nogle kompetencer, personlighed og erfaringer, der gør den form for undervisning lettere for nogle end for andre.

”Jeg oplever, at nogle lærere er bekymrede for at gå ind i det rum, fordi det kræver meget forberedelse, særligt hvis man ikke i forvejen har en håndværksmæssig uddannelsen, som Steven, der også er bygningssnedker. Hos os fylder forberedelsen en fjerdedel af arbejdstiden. Det er nok til at hoppe matematikstykkerne, men ikke meget i forhold til Stevens projekter”.

Lærer Steven Mogensen fortalte, hvordan han, når eleverne er helt udbrændte i 3. matematiktime, tager dem med i værkstedet og beder dem bygge formler.

Rasmus Tolstrup fortalte, at de på Glostrup Skole har oprettet en erhvervsfaglig udskolingslinje med øget praktik og én dag med praksisfagligt arbejde om ugen. Og det har været en kæmpe succes.

”Den er så populær, at vi kunne oprette to klasser, men det har vi ikke penge til, for den kræver utroligt meget tid. Og kaldte vi den en designlinje, kunne vi ikke forsvare, at de andre fag skal afgive timer til den. På samme måde er det usmart, at vi ikke kan bruge lærernes forberedelsestid til at bidrage til deres kompetenceudvikling. Så der kan I politikere hjælpe os både i forhold til snærende lovgivning og penge”, kom det fra Rasmus Tolstrup.

Mere frihed i undervisning og prøver

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange erklærede sig enig i, at det vil være godt med flere meritlærere eller lærere fra den almindelige læreruddannelse med en relevant uddannelse bag sig.

Og så pegede hun på legitimiteten og omverdens forventning til, hvad der skal læres i skolen som en barriere.

”Lige nu er lærerne ved at omkalfatre, så eleverne nu lærer det i 8. som de før lærte i 9. klasse. Det er der faktisk ikke rigtigt nogle lærere, der har lyst til, for de brænder for at lave den undervisning, der motiverer eleverne. Men vi skal også tale om, om praksisfaglighed bare er et metode til at nå de mål, vi har i forvejen. Måske kunne vi bruge praksisfagligheden til nogle gange at lære eleverne noget, vi ikke vidste i forvejen. Det skal vi som lærere og ledere til at lære at gøre igen, for vi har haft en periode med så stram målstyring, at det slet ikke var en mulighed”.

Tine Tychsen Philips fra DI understregede, at virksomhederne meget gerne vil samarbejde med skolerne, men de er tit i tvivl om, hvad skolerne og lærerne har brug for, så hun ser gerne et mere systematisk samarbejde, som kommunerne gerne må bidrage til. Og så ville det hjælpe at komme af med de snærende regler for, hvad eleverne faktisk må, når de er på besøg på virksomhederne, sagde hun.

Jens Joel fortalte, at han er åben over for at lempe på reglerne. Han vil dog ikke fjerne minimumstimetallet. For det er jo netop sat for at kommunerne ikke kan spare for meget, forklarede han. Men han ville gerne åbne for, at det ikke er låst til de enkelte fag. Fælles mål bør også blødes op, slog han fast.

Et sidste område, som optog deltagerne, var, hvordan prøverne påvirker mulighederne for praksisfaglig undervisning. Også her var paneldeltagerne enige om, at man med fordel kunne diskutere mere frihed i prøverne.

Frie Fagskoler meldte sig med det samme på banen til at vise vejen. De er nemlig i fuld gang med at afprøve anderledes prøveformer, som kan fungere i en mere praksisfaglig skole.