I Hedensted har man sat integration før sprog, men nu genindfører man modtageklasserne.
I Hedensted har man sat integration før sprog, men nu genindfører man modtageklasserne.

Hedensted genindfører modtageklasser efter løftet pegefinger

Efter en løftet pegefinger fra Undervisningsministeriet til en række kommuner genindfører Hedensted Kommune nu modtageklasserne i stedet for at lade nyankomne elever med behov for sprogstøtte starte direkte i almenklassen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke med deres gode vilje, at byrådspolitikerne i Hedensted Kommune nu lægger op til at genindføre modtageklasser for nyankomne elever, der ikke kan det danske sprog.

Det sker efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet har skredet ind med en løftet pegefinger over for en række kommuner, der bryder reglerne for undervisning af de nyankomne udenlandske elever med krav på sprogstøtte.

En undersøgelse har nemlig tidligere vist, at en række kommuner ikke tilbyder de nyankomne elever den basisundervisning i dansk som andetsprog, som de ifølge loven har krav på.

Undersøgelsen viste, at et stigende antal kommuner er begyndt at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige klasser i stedet for modtageklasser - hvad enten der er tale om flygtninge, familiesammenførte eller børn af udenlandske forældre, der arbejder i Danmark.

Integration før sprog

Integration før sprog

Og netop derfor ser politikerne i Hedensted sig nødsaget til igen at bruge modtageklasser, når der kommer nye elever med behov for sprogstøtte til kommunen. Ifølge formand for kommunens læringsudvalg, Ole Vind (V), har man været glad for den hidtidige ordning, og derfor har han tidligere udtrykt ærgrelse over kravet om ændringer fra ministeriet.

"Det er ærgerligt, for det giver en ekstra regning, og som jeg ser det, er det et tilbageskridt for integrationen", har han udtalt til Horsens Folkeblad.

"Vi har hidtil sat integration før sprog, men det er også fordi, vi tror på, at man hurtigere bliver bedre til sproget, når man er integreret. Vi ved, at den lokale folkeskole og forældrenes arbejde er de to største "drivere" for vellykket integration", sagde Ole Vind.

Hidtil har kommunen praktiseret at lade de nyankomne elever med behov for sprogstøtte starte direkte i en almenklasse, hvor intentionen så har været, at de bl.a. skal lære dansk ved at arbejde alene i særlige undervisningsmaterialer. Men den går altså ikke, har ministeriet påpeget. Derfor lægger kommunen nu op til at oprette modtageklasser tre forskellige steder.

For loven skal overholdes, som borgmester Kasper Glyngø (S) erkender det over for Horsens Folkeblad.

Det er der ganske vist intet til hinder for rent lovmæssigt. Men derimod er det i strid med reglerne udelukkende at give sprogstøtte som led i den almindelige klasseundervisning, når der er tale om nyankomne elever med krav på basisundervisning.

Powered by Labrador CMS