Bogen belyser et syndrom, som gør læsning rigtig svært. Og det er ikke et læseproblem. Men det står i vejen for, at man kommer godt i gang med læsning.

Syndromet hedder Irlen Syndrom (forkortet IS). Det er en perceptuel dysfunktion - ikke et problem med synet, men et problem med at opfatte og bearbejde det, som øjet ser. Især når det skal se sort tekst på hvidt papir.

For en person med IS ser en tekstside helt anderledes ud. Det kan være en hvid flade med sorte tegn, der er gengivet mange gange oven i hinanden og lidt forskudt, så det enkelte bogstavs form er umulig at tyde. Eller det kan være en hvid flade, der bølger og bevæger sig uden om sorte tegn, så man ikke kan fokusere på selve teksten.

IS er en overfølsomhed over for fuldspektret lys, og man kan slippe uden om overfølsomheden ved at ændre farven på det synsindtryk, som hjernen skal bearbejde. Ved at lægge en læsefolie, som er et gennemsigtigt farvet plasticark uden genskin, over den tekst, der skal læses.

Bogen er blevet anmeldt i "Nyt om ordblindhed" i marts 2011. Hvis du vil se kritikken af forskningen bag IS, kan du kigge dér.

Jeg har ikke forholdt mig til denne kritik. For Helen Irlen hævder ikke en eneste gang, at IS og dysleksi har noget med hinanden at gøre. Hun peger på, at en del elever, der behandles for ordblindhed, måske skulle have læsefiltre i stedet. Fordi deres problem ikke er ordblindhed, men IS.

Forfatteren beskriver, hvordan hun blev opmærksom på syndromet, hvad syndromet er, og hvordan det kan påvirke evnen til at læse. Desuden er der et kapitel om syndromet i relation til dysleksi og et kapitel om screening, diagnosticering og behandling.

Bogen er meget amerikansk og med masser af lovprisninger trykt på indersiden af omslaget. Den angiver heller ikke altid, hvilke forskere der refereres til.

Men læs bogen alligevel. Irlen har en ydmyg tilgang og hævder blot at have fundet en enkelt brik i puslespillet om læse- og indlæringsvanskeligheder. Ligesom hun skriver, at det endnu er uvist, hvorfor de farvede læsefolier hjælper. Hun må bare konstatere, at de hjælper nogle mennesker.

Læs først kapitlet om IS og dysleksi og bliv overbevist om forfatterens sikre viden om dysleksi. Og pløj dig så gennem bogen fra en ende af. Bogen er velskrevet og rummer masser af udtalelser fra mennesker med IS, som fortæller, hvordan det er at læse, når man har IS.

De farvede læsefolier blev brugt både i Tv2's udsendelse "Plan B" og i Odense Kommunes Plan T, en læsecamp for læsesvage elever. I begge projekter var der elever, som oplevede at kunne læse, når de bare ikke skulle se sort tekst på hvid baggrund. På nettet findes rapporter fra Plan T-projektet.

Jeg vil på det kraftigste anbefale bogen til alle, der arbejder med elever med læse- eller indlæringsvanskeligheder. Fordi der måske her er et svar på, hvad nogle af elevernes vanskeligheder i virkeligheden drejer sig om.