Anmeldelse

Der er en løve inde i mig

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne billedbog, der er oversat fra hollandsk, er beregnet til pædagoger, lærere og de forældre, der har børn med ADHD. Bag i billedbogen har ADHD-foreningen skrevet fire meget nyttige sider baggrundsinformation om ADHD.

Bogstaverne ADHD står for "Attention Deficit Hyperactivity Disorder". Det vil sige, at der er forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Tre til fem procent af alle børn har sådanne vanskeligheder.

I Norden har betegnelsen Damp - "Deficits in Attention, Motor control and Perception" - været brugt om disse vanskeligheder. Damp omfatter de samme vanskeligheder som ADHD plus motoriske og perceptuelle problemer.

Viktor er en herlig hyperaktiv og impulsiv lille dreng, der driver sine forældre og storesøster til vanvid. Han vågner midt om natten og er ved at sætte huset på den anden ende samt skræmme livet af husets kat, når han som en tornado suser igennem huset. Han leger både jetfly og løve og er slet ikke bevidst om al den uorden, han forårsager. "Det var løven inde i mig, der gjorde det", siger han til sine søvnige og tålmodige forældre, der kærligt lover ham hjælp til at tæmme løven.

Bogen kan være med til at øge forståelsen for hyperaktivitet blandt både børn og voksne, der omgås børn med ADHD. Det er en dejlig og charmerende billedbog, hvor tekst og billeder spiller fint sammen, og som vil kunne nydes af alle yngre børn i alderen fire til syv år.