Anmeldelse

Store-Marie

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort fortalt er "Store-Marie" lavet af et kartonhylster, som indeholder to hjul med konsonanter på det ene og vokaler på det andet. Når hjulene drejes, opstår nye konstellationer. Når man vender "Store-Marie" om, stilles hyppige konsonantkombinationer, bestående af to konsonanter, over for skiftende vokaler.

"Store-Marie" er en stor udgave af "Rulle-Marie", som blev anmeldt i Folkeskolen nummer tre i 2006. "Store-Marie" er af en kraftigere kvalitet, så det kan holde til det slid, det vil blive udsat for, og i et format, så det kan ses bagest i klassen.

I det lille format har vi på min skole stor gavn af "Marie" i specialundervisningen, hvor elevgruppen er så lille, så man godt kan arbejde fælles med "Rulle-Marie", som er på størrelse med en æske husholdningstændstikker. I børnehaveklasser og 1.-klasser kan "Store-Marie" med sin halve meters længde ses af alle og bidrage til, at bogstavers og bogstavkombinationers lyde gøres til en syntese. Lærerne er glade for denne opfindelse og vil uden tvivl tage de nye muligheder med "Store-Marie" til sig. Eleverne synes, at det er en leg, når bogstaver og deres lyde på den måde sættes sammen.

Et yderligere plus er det, at der medfølger en lille vejledning med ideer, og at der på nettet findes kopiark til elevernes arbejde med bogstaver, lyde, stavelser og ord.