Hæftet "Den magiske skrift" er en god hjælp til inspiration, hvis man vil støtte sine elever i den kunst, det er at lære at skrive. Hæftet er nemt og overskueligt at læse. Det bygger på forfatterens teoretiske viden og egne praktiske erfaringer. Hun er talehørelærer ved en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Hæftet rejser spørgsmålet: Hvorfor gør vi ikke mere for at igangsætte den tidlige skriftsprogsstimulering, når forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem børns tidlige erfaringer med skriftsproget og den kommende læse/staveudvikling?

Der er masser af argumenter for at komme i gang. Argumenterne er svære at gå imod, "Den magiske skrift" er som sagt ikke kun et hæfte med alle de gode argumenter og teorier. Det er også fyldt med gode ideer til praksis. I et bilag er der henvisninger til elektroniske steder, hvor man kan hente flere idéer. Det er lige til at gå til.

Hæftet er klart anbefalelsesværdigt i modsætning til den lille højtlæsningsbog "Jeg kan også skrive!", som supplerer materialet. Den er helt overflødig.

Bogen handler om Anton, der drømmer om at lære at skrive. Hans mor foreslår ham til sidst at skrive en ønskeseddel til julemanden, som han kan skrive med sin hemmelige skrift.

Historien er fantasiløs og kedelig. Der er intet, der gør, at børnene kan blive opslugt af den. Hvis historien skal fange børnene, kræver det mere viden om Anton, og at den fungerer på et andet plan end det, der målrettet handler om skrivning. Bogen er alt for dyr i forhold til både dens omfang og indhold. I modsætning til den tilhørende bog til læreren kan den ikke anbefales.