I mundtlighedsundervisningen har man alt for længe glemt, hvor vigtig lyttekunsten er. Ny fagdidaktik om Mundtlighed og lytning råder bod på det med både teoretiske og praktiske bud.
Mundtlighed og lytning - Danskdidaktiske greb og ståsteder
Forfatter: Alice Bonde Nielsen
234 kroner
225 sider
Forlag: Samfundslitteratur
Der gemmer sig en sandhed bag det gamle mundheld om, at vi
har to ører og en mund, fordi vi skal lytte mere, end vi skal tale: Den, der
lytter godt, får hurtigere end snakkehovedet fat i sagens kerne. Omvendt er det
let at tænke på situationer, hvor kommunikationen er brudt sammen, fordi det
kneb med at lytte – hvad enten det nu er i skænderiet om opvasken derhjemme
eller i dele af den offentlige debat.
Men det at lytte er en særlig kompetence. I en skolehverdag,
hvor der bliver talt meget, er det overraskende nok et felt, som ikke har fået
tilstrækkelig opmærksomhed. Særligt i dag, hvor vi i et væk lytter til
podcasts, lydbøger og talebeskeder, stilles der krav til elevernes evne til at
lytte og det kommer ikke af sig selv. For eksempel peger en del forskning på, at der svært
for elever at fastholde koncentrationen om en lydbog, hvis eleven ikke har
andet end lyden at støtte sig til. Klasserumsforskningen har også igen og igen
peget på, hvor vanskeligt det er at etablere ægte dialog i undervisningen.
"Mundtlighed og lytning" er derfor et vigtigt bidrag
til mundtlighedsundervisningen. Den er et første samlet bud på en
mundtlighedsdidaktik med lytningen som gennemgående prisme, og den svarer
grundigt og velfunderet på, hvad lytning egentlig er, og hvordan vi alle kan
blive bedre til at lytte. Mundtlighedsundervisningen har i mange år, ifølge
forfatteren, lagt vægten på de klassiske retoriske discipliner, som knytter sig
til den monologiske fremlæggelse. Selv om der har været bud på en mere
kommunikativt orienteret tilgang til mundtlighedsområdet, har selve lyttekunsten
ikke været på dagsorden i danskfaget.
Bogen råder bod på dette: I bogens centrale kapitler udpeger
forfatteren væsentlige aspekter af lytteundervisningen og af lytningens
betydning for de fleste af folkeskolens samtalegenrer. Her er der masser af
stof til eftertanke og mange relevante forslag til konkret undervisning, eksempelvis med
afsæt i bogens gennemgående oracy-model: Modellen peger på, at vi taler og
lytter i et komplekst felt, hvor det fysiske, det sproglige, det kognitive og
det socialt/emotionelle spiller sammen. Alle disse fire dimensioner bør man
have øje for, når man træner sine ører.
Annonce:
Et andet gennemgående spor i bogen er digitaliseringens
betydning for lytningen: I dag kan vi fastholde vores talte sprog på en helt
anden måde end tidligere. Et greb i lommen og vi kan starte optageren, så vi
bagefter kan undersøge, hvad der for eksenpel skete i en gruppesamtale eller hvordan
vores oplæsning lyder.
Bogen er bygget op af teoretiske kapitler efterfulgt af kapitler
om, hvordan man både i læreruddannelsen og i folkeskolen kan arbejde med lytning
som en del af mundtlighedsundervisningen. Det er et righoldigt katalog, der
også rummer sjove kreative forslag, som idéen om at bruge et garnnøgle til
at synliggøre, hvordan turtagningen i en samtale foregår. Aktiviteterne er alle
beskrevet detaljeret, så de kan fungere som et lettilgængeligt katalog over lyttetræning.
Det gør bogen let at anvende, men enkelte detaljer gentages uden at de er
strengt nødvendige for forståelsen.
I et par afsluttende kapitler rykkes fokus til de mere
formidlende genrer og brugen af digitale hjælpemidler som Aha-slides, Prezi
eller andre formater. Kapitlerne trækker på en del generel lærings-teori og
teorier om brugen af teknologier i undervisningen. Paradoksalt nok bevæger
bogen sig her ind på et mere traditionelt retorisk spor og selve lytningen
glider i baggrunden. Sigtet har nok været at komme omkring hele
mundtlighedsfeltet. Men bogens kapitler om lytning og samtaler kunne i sig selv
sagtens have båret bogen. Dens bidrag til arbejdet med lyttekompetence i både
læreruddannelse og folkeskole er så vægtige, at bogen helt sikkert vil finde
vej til undervisningen begge steder. Det kan der kun komme bedre lyttere ud af
– til gavn både for samtalen i klassen, inden for hjemmets fire vægge og i den
offentlige debat.