Skoleledere kan nu få op til ét års fængsel for manglende underretning

Forslaget om at skærpe straffen for lærere, der undlader at underrette om en elev, faldt, men ledere vil fremover kunne straffes med op til ét års fængsel. ”Uhørt!”, lyder det fra skoleledernes formand. Enhedslisten vil have Socialministeren til at forklare, hvorfor hun tror, at øget straf vil hjælpe på sociale problemer.

Publiceret

To dele af ghettoudspillet er påskoleområdet

1.marts fremlagde regeringen udspillet Ét Danmark udenparallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030, som hurtigt fiktilnavnet Ghettopakken. Det har resulteret i seks aftaler,hvoraf to berører folkeskolen.

Én behandlet under undervisningsminister Merete Riisager omsprogprøver i 0. klasse, styrket forældreansvar og sanktioner overfor skoler med dårlige resultater, som blev vedtaget 9. maj.

Og én under socialminister Mai Mercado om obligatorisklæringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straftil ledere for pligtforsømmelser, der blev vedtaget 28. maj. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra januar næste år kan skoleledere, som undlader at underrette om omsorgssvigtede børn, straffes med op til ét års fængsel. Det er resultatet af en delaftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti under den såkaldte Ghettoaftale.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal er stærkt utilfreds.

"Det er meget uhørt, at man tror, det handler om straf, at folk udfører deres arbejde. Der er intet, der tyder på, at der generelt bliver underrettet for lidt - tværtimod. Det er symbolpolitik, der nærmest er lavet ud i det blå".

I oplægget til aftalen skulle straffen for lærere også hæves, men det er faldet bort i den endelige aftale.

"Der har de for en gangs skyld kigget i loven og opdaget, at det jo er lederen, der har det endelige ansvar, så det gav ingen mening", siger Claus Hjortdal.

Risiko for at socialrådgiverne drukner i underretninger

I aftalen står der, at fagpersoner generelt er "gode til at underrette om udsatte børn, men der er desværre stadig miljøer, hvor der ikke underrettes nok". Aftalen indeholder dog ingen dokumentation for, at der er steder, hvor der underrettes for lidt.

Enhedslistens Jakob Sølvhøj har spurgt ministeren til, hvilke miljøer der er tale om, og hvad man mener med 'underretninger nok'. Og hans partikollega socialordfører Pernille Skipper har både stillet Socialminister Mai Mercado (K) en række skriftlige spørgsmål og kaldt hende i samråd på torsdag, hvor hun skal redegøre for dokumentation bag skærpede straffe.

"Vi har at gøre med en socialminister, som på rigtigt mange punkter altid taler om evidens, og hvad der virker. Det kan lyde rigtigt godt. Men jeg er meget, meget i tvivl om, det, der virker, er at tvinge børn i daginstitutioner og true ledere på folkeskoler og daginstitutioner med en højere straf, hvis de ikke indberetter mere", siger Pernille Skipper.

Hun er ligesom Claus Hjortdal overbevist om, at problemet ikke ligger i for få underretninger.

"Der bliver faktisk indberettet så meget, at socialrådgiverne har svært ved at finde hoved og hale i, hvilke indberetninger der skal reageres på. De er nærmest ved at drukne i dem. Og jeg er da bange for, om man kan gøre ondt værre, hvis der så sidder nogle skoleledere derude og er bange og derfor indberetter endnu mere, selv om det ikke er grundlag for det".

Den bekymring deler hun med Claus Hjortdal.

"Der er jo en automatik i, at der bliver flere underretninger for at sikre, at man har ryggen fri. Og så er det sagsbehandlerne, der får et problem, fordi de i forvejen har alt for mange sager, og nu skal bruge ekstra tid på at forholde sig til småtterier".

Antallet af underretninger har været stigende de seneste år. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede antal underretninger steg fra 58.772 i 2015 til 64.761 i 2016.

"Der ligger en grundlæggende mistillid til den faglighed, som, jeg mener, er så stærk i både folkeskoler og daginstitutioner. Der er allerede en skærpet indberetningspligt, når man arbejder med elever og børn. Problemet er ikke, at der ikke bliver indberettet nok. Problemet er, at der ikke er resurser nok til at reagere på de indberetninger, der virkelig burde blive reageret på", siger Pernille Skipper.

45 procent af de grove underretninger blev ikke fulgt op

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik modtog kommunerne i 2015 grove og gentagne underretninger om 5.900 børn for overgreb mod barn/ung for eksempel seksuelt eller voldeligt, misbrug hos forældre eller kriminalitet hos forældre. For lidt under halvdelen af disse børn blev der ikke iværksat en social foranstaltning for i 2015.

På baggrund af den analyse kaldte socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) socialminister Mai Mercado i samråd 31. maj. Mai Mercado svarede blandt andet:

"Alle underretninger skal tages alvorligt. Det er slet ikke til diskussion. Men der er nuancer. En underretning behøver ikke betyde, at et barn har brug for støtte. Det indeholder en bekymring, og så er det de sociale myndigheders ansvar at vurdere, om der er brug for at iværksætte foranstaltninger".

Hun pegede på, at der er sociale indsatser, der ikke registreres. Her afviste hun samtidig, at der nødvendigvis var tale om 'grove tilfælde', da kategorierne kan dække over et bredt spektrum, at en del af børnene kunne være flyttet ud af landet, og at en del af underretningerne kan have vist sig at være grundløse.

Formand for socialudvalget Troels Ravn (S) forventer, at ministeren bliver indkaldt til et nyt samråd om samme emne.

"I så fald skal vi måske have set på, hvorfor vi ikke har overblik over, hvilke sociale indsatser der bliver iværksat", siger han til folkeskolen.dk.  

Få skoler har for få underreninger

I socialminister Mai Mercados svar på Pernille Skippers spørgsmål fremgår det, at regeringen heller ikke mener, at der er et generelt problem med for få underretninger.

"Langt størstedelen af de fagpersoner, som har med børn og unge at gøre, får underrettet kommune, som de skal. Der er dog desværre miljøer, hvor der er tilbageholdenhed med at underrette kommunen. Derfor ønsker regeringen at sende et klart signal til fagpersoner, der i et misforstået hensyn til eksempelvis bestemte kulturer, ikke underretter om et barn eller en ung med behov for særlig støtte".

DR bragte sidste år en undersøgelse, der viste, at der bliver underrettet meget mindre på særligt de muslimske friskoler. Generelt i folkeskolen sker der én underretning per 34 elever. I kristne friskoler én underretning per 77 elever og i muslimske friskoler en underretning per 358 elever.

Men Pernille Skipper undrer sig over, hvorfor man vælger at skærpe straffen generelt, hvis der er enkelte skoler, der har et problem.

"Det er jo det, vi har et tilsyn til at tage sig af. Og jeg tror ikke, at det er manglen på straf, der afholder nogen fra at underrette. For det er jo strafbart i forvejen".

Hun håber at kunne få ministeren til at indrømme, at der ikke er evidens for aftalen.

"Jeg synes, at det er et problem, at man konstant forsøger at dække sig ind under evidens, og at man skal gøre det, der virker. Nogle gange i en grad, så der nærmest ikke er nogen metodefrihed på skole- eller socialområdet længere. Samtidig med, at metodefriheden måske får lige lovligt meget plads at flyve på, når det kommer til politikerne selv".

Læs mere

DLF's høringssvar til lovforslaget

Socialministerens svar om manglende opfølgning påunderretninger

Socialministerens svar om dokumentation for ny lov

Powered by Labrador CMS