Da anmelderen i gamle dage var elev på den ret nye Holbergskole, og pigerne og drengene i første mellem skulle til at gå i blandet klasse, fik vi en ond overraskelse: De mandlige lærere slog løs ikke bare i frikvartererne, men også i timerne. Drengene, der lavede lidt uro i en time, måtte vælge mellem en eftersidning eller et par på skrinet, de sjældent urolige piger fik bare en sveder. Men den arme dreng, der valgte en eftersidning, fik alligevel en syngende lussing, når han var sådan en tøsedreng. Det var rystende uretfærdigt, og sådan er det stadig, stærkere fyre slår på svagere fyre, men nu i det mindste ikke bakket op af lærere, håndværkermestre, fangevogtere og heldigvis meget sjældent forældre. Noget har ændret sig afgørende, og ofrenes holdning har også forandret sig. Folk anmelder vold i dag, og derfor tror mange, at volden er steget, men det er den ikke, som en af bogens bidragydere Flemming Balvig uddyber i et afsnit.

Andre afsnit i bogen handler om de livslange psykiske skader, børn får, hvis deres forældre tæver dem, og hvor vigtigt det er, at andre griber ind. Den søde pige, der dækker over kærestens vold i alt for lang tid, fortæller om, hvorfor hun ikke straks forlader ham. Men især handler samtalerne med eksperter og de unge mænd, der interviewes, om den skade, som unge mænd påfører hinanden nu også i fodboldfanmiljøet. Det er godt nok vældig taberagtigt at være voldelig, men i tabermiljøer er der stadig prestige i at turde slå på tæven.

Mere straf? Flere SSP-kurser (skole, socialforvaltning, politi)? Mere overvågning af slagsmålstyperne? De forskellige eksperter har flere forslag, der lægger op til diskussion i kriminalpræventiv undervisning og projektarbejde i både folke- og ungdomsskole.